Gå til indhold

litauisk

Lietuvių kalba

Antal modersmåltalende

3,5-4 mio.

Officielt sprog i

Litauen, EU

Mindretalssprog i

Polen, USA

Diaspora-sprog

Hviderusland, Kaliningrad-regionen, USA, Storbritannien, Brasilien, Argentina, Canada, Tyskland, Uruguay, Sverige, Norge, Australien, Letland m.fl.

Alfabet
32 bogstaver
Grammatiske fald (kasus)
7
Sprogkode
lt, lit
Sprogtypologi
flekterende , pro-drop , SVO
Sprogfamilie
indoeuropæisk, balto-slavisk gren, baltisk, østbaltisk
Antal dialekter
2 dialekter: Samogitisk og aukstaitisk

Længste ord

vi har ikke samlet skovsyre nok

Mærkeligt ord eller sætning

6 gæs med 6 gæslinger

interessante kendsgerninger

Endelsen af en kvindes efternavn angiver, om hun er gift eller ej, men der findes ikke en tilsvarende markering for mænd. Ugifte kvinder har således efternavne, der ender i "aitė", "iūtė" og "ytė", mens gifte kvinder altid har "ienė". En ny endelse "ė", der er blevet populær over de senere år, kan bruges neutralt for både gifte og ugifte kvinder. Men det vil tage tid at udbrede det, fordi formen i dag kun benyttes af gifte kvinder, hovedsagelig kendisser.

Det er iøjnefaldende, at lettisk mangler stærke bandeord. Har man lyst at bande, må man bruge lettiske pejorativer, som rupūžė ('klynkehoved'), eller ty til indlån fra den store skat af russiske eller engelske bandeord.

Littauisk er så velegnet til dans ...

Tre kvinder kom til Vilnius i Litauen for første gang. Da de kommer hjem, deler de indtrykkene med en lokal ven:
– Litauisk er så musikalsk, simpelthen som en dans ...
- Hvorfor?
- Fordi passagererne i alle busser og sporvogne ved hvert stop råber: "Lipsi, lipsi, čia-čia-čia" ...

“Lipsi, lipsi, čia-čia-čia” - er ikke danseudtryk, men en forkortet form af "ar Jūs lipsite čia?" (Stiger du af her?)

Historie

  • 10. århundrede f.K.

    De baltiske sprog danner en separat gren i den indo-europæiske sprogfamilie.

  • 400 - 600

    De østbaltiske sprog adskilles fra de vestbaltiske.

  • > 800

    Der opstår forskelle mellem litauisk og lettisk.

  • 13. - 14. århundrede

    Litauisk og lettisk udvikler sig forskelligt.

Den ældste overleverede tekst på litauisk er en bøn skreven i hånden i bogen "Tractatus sacerdotalis" i 1503.

Kilde: Wikimedia Commons

Litauisk er det ene nulevende baltiske sprog, det andet er lettisk. Litauisk er i dag det mest arkaiske af alle indoeuropæiske sprog, og menes at være tættest på proto-indoeuropæisk.

Den berømte franske lingvist Antoine Meillet sagde engang: "Hvis man vil vide, hvordan indoeuropæerne talte, burde man gå og lytte til en litauisk bonde."

Når specialister i indoeuropæisk forsøger at rekonstruere det proto-indoeuropæiske sprog, finder de, at nutidens litauisk er lige så vigtig som oldtidssprog som latin, græsk og sanskrit.

Paul Thieme sammenlignede 1958 det littauiske ordsprog Dievas davė dantis; Dievas duos ir duonos og dets latinske oversættelse Deus dedit dentes; Deus dabit et panem ('Gud gav os tænder, gud vil også give os brød') med hvad han kaldte en gammel form for Sanskrit: Devas adadā t datas; Devas dā t (eller dadā t) api dhā nā s.

Sanskrit og det litauiske sprog

Fordi både Sanskrit og littauisk er meget arkaiske, er der en del beslægtede og lignende ord, med den samme eller en nært beslægtet betydning. For eksempel:

  • agnis (अग्निः) ‒ ugnis (ild)
  • vajus (वायु :) ‒ vėjas (vind)
  • aśru (अश्रु :) ‒ ašara (rive)
  • aśvā (अश्वा) ‒ ašvam (hoppe)
  • kūrmas (कूर्म :) ‒ kurmis (muldvarp)
  • ratha (रथ :) ‒ ratas (cirkel)
  • devas (देव :) ‒ Dievas (Gud)
  • navyas (नव्य :) ‒ naujas (ny)
  • madhu (मधु) ‒ medus (honning)
  • vīra (वीर :) ‒ didvyris (helt)
  • svapnas (स्वप्न :) ‒ sapnas (drøm)
  • sanas (सन :) ‒ senas (gammel)
  • sravati (स्रवति ) ‒ srovena (flyder, fx. flod)
  • śvaśuras (श्वशुर :) ‒ šešuras (svigerfar)
  • sūnus (सूनु :) ‒ sūnus (søn)

og mange andre.

I tillæg, beslægtede sprog og morfologi: (Sanskrit) asmi - asi - asti = (litauisk) jeg er - du er - de er.

Sprogligheden skyldes ikke at de to sprog er særligt nært beslægtede (littauisk er et balto-slavisk sprog, og sanskrit et indo-arisk sprog), men at begge sprog har bibehold mange proto-indoeuropæiske træk. Sanskrit har som liturgisk sprog ikke kunnet ændre sig, og litauisk blev brugt i en særlig historisk-kulturel kontekst, der heller ikke har ført til mange ændringer.

Orddannelse og leksikon

Littauisk rummer et meget gammelt ordforråd, en lingvistisk skattekiste uden lige. Bl.a. Statskommitteen for det Litauiske Sprog vogter over sproget og forsøger at forhindre en udvanding med for mange låneord. Hvor muligt, gøres der et forsøg på at danne nye, rent littauiske ord snarere end indtage låneord. Alligevel kan indflydelsen fra engelsk næppe fornægtes i dag.

Littauisk har mange diminuitiv-suffikser (formindskelsesformer), der muliggør et hav af "nuttede" ord eller "kælformer":

  • namas
    hus
  • namelis, namukas, nameliukas, namelėlis, namužėlis, namučiukas
    lille hus, hyggehytte
  • vaikas
    barn
  • vaikelis, vaikiukas, vaikeliukas, vaikelėlis, vaikužėlis, vaikučiukas
    sød baby

Grammatik

Littauisk har kun 2 køn (hankøn og hunkøn) og en simpel tal-distinktion i ental og flertal.

Littauisk har 4 grammatiske tider (datid, iterativ datid, nutid, fremtid) og 3 bøjningsklasser (konjugationer) for verber (udsagnsord).

Iterativ datid beskriver en handling eller proces, der finder sted på en gentagen måde, mere end én gang: imdavau ir skaitydavau (Jeg plejede at læse).

infinitiv
imti (tage), mylėti (elske), skaityti (læse)
datid
singularis/ental
1. person aš ėmiau, mylėjau, skaičiau
2. person tu ėmei, mylėjai, skaitei
3. person jis/ji ėmė, mylėjo, skaitė
pluralis/flertal
1. person mes ėmėme, mylėjome, skaitėme
2. person jūs ėmėte, mylėjote, skaitėte
3. person jie/jos ėmė, mylėjo, skaitė
datidsiterativ
singularis/ental
1. person aš imdavau, mylėdavau, skaitydavau
2. person tu imdavai, mylėdavai, skaitydavai
3. person jis/ji imdavo, mylėdavo, skaitydavo
pluralis/flertal
1. person mes imdavome, mylėdavome, skaitydavome
2. person jūs imdavote, mylėdavote, skaitydavote
3. person jie/jos imdavo, mylėdavo, skaitydavo
nutid
singularis/ental
1. person aš imu, myliu, skaitau
2. person tu imi, myli, skaitai
3. person jis/ji ima, myli, skaito
pluralis/flertal
1. person mes imame, mylime, skaitome
2. person jūs imate, mylite, skaitote
3. person jie/jos ima, myli, skaito
futurum (fremtid)
singularis/ental
1. person aš imsiu, mylėsiu, skaitysiu
2. person tu imsi, mylėsi, skaitysi
3. person jis/ji ims, mylės, skaitys
pluralis/flertal
1. person mes imsime, mylėsime, skaitysime
2. person jūs imsite, mylėsite, skaitysite
3. person jie/jos ims, mylės, skaitys

Der findes 7 kasus (nominativ, genitiv, dativ, akkusativ, instrumentalis, lokativ, vokativ), og 5 bøjningsklasser (deklinationer) for substantiver (navneord) og 3 for adjektiver (tilllægsord).

For adjektiverne bliver dette til op til 147 former: 2 køn x 6 kasus (fald) x 2 tal (ental/flertal) x 2 former (fuld og kort) x 3 sammenligningsgrader, + 3 neutralformer uden køn.

Et specielt littauisk sprogtræk er adjektivernes pronominalendelser, der udpeger og fremhæver en egenskab, fx gražus - gražusis (smuk - så smuk). Pronominalformer for adjektiver er ukendte i engelsk, tysk, fransk og de fleste andre sprog.

Skriftsystem og udtale

Der er 32 bogstaver i det moderne litauiske alfabet.

  • a
  • ą
  • b
  • c
  • č
  • d
  • e
  • ę
  • ė
  • f
  • g
  • h
  • i
  • į
  • y
  • j
  • k
  • l
  • m
  • n
  • o
  • p
  • r
  • s
  • š
  • t
  • u
  • ų
  • ū
  • v
  • z
  • ž

Bogstaverne ą, į, ų blev engang brugt for nasale vokaler. Der er ingen nasale vokaler i moderne litauisk litteratursprog, men bogstaverne eksisterer fortsat og betegner nu de lange vokallyde /aː/, /iː/, /uː/.

Litauiske konsonanter kan være stemte eller ustemte, og danner par mht. hårdhed/blødhed (med undtagelse af halvkonsonanten 'j').

Lyden /x/ skrives med 2 bogstaver - ch.

Littauisk har ikke kun vokaler (lange og korte) og konsonanter (hårde og bløde), men også diftonger (uo, ai, ei, ie) og diftongiske kombinationer (vokal plus sonorant: al, am, an, ar, el, em, en, er, il, im, in, ir, ul, um, un, ur, ol, om, on, or).

  • [eu] Europa
    Europa
  • [oi] boikotas
    bojkot
  • [ou] klounas
    klovn
  • [ol] kolba
    laboratoriekolbe
  • [om] pompa
    pumpe
  • [on] monteris
    automekaniker
  • [or] korta
    spillekort

Dialekter

samogitisk dialekt

  • vest-samogitisk
    • Vakarų žemaičių patarmė
  • nord-samogitisk
    • Kretingiškių šnekta
    • Telšiškių šnekta
  • syd-samogitisk
    • Varniškių šnekta
    • Raseiniškių šnekta

aukstaitisk dialekt

  • vest-aukstaitisk
    • Šiauliškių šnekta
    • Kauniškių šnekta
    • Klaipėdos krašto šnekta
  • øst-aukstaitisk
    • Panevėžiškių šnekta
    • Širvintiškių šnekta
    • Anykštėnų šnekta
    • Kupiškėnų šnekta
    • Uteniškių šnekta
    • Vilniškių šnekta
  • syd-aukstaitisk
    • Pietų aukštaičių arba dzūkų patarmė

Tematiske ord

Sjove eller mærkværdige traditionelle ordsprog og vendinger

Tungebrækkere

--> -->
Tilbage til toppen