Gå til indhold

kroatisk

Hrvatski jezik

Antal modersmåltalende

4,4 mio.

Officielt sprog i

Kroatien, Bosnien, Montenegro, Serbien (et af de 7 officielle sprog af Vojvodina-regionen), EU.

Mindretalssprog i

Ungarn, Østrig, Slovakiet, Italien, Rumænien

Diaspora-sprog

Tyskland, Sverige, Frankrig og andre vestlige EU-lande, Argentina, USA, Canada, Australien, New Zealand

Alfabet
27 bogstaver, 30 fonemer (nj, lj, dž er fonemer der skrives med to bogstaver)
Grammatiske fald (kasus)
7
Sprogkode
hr, hrv
Sprogtypologi
flekterende , pro-drop , SVO
Sprogfamilie
Indoeuropæisk, slavisk, sydslavisk
Antal dialekter
3 dialektgrupper med ca. 25-30 underdialekter

Længste ord

(kvindelig) tronarving

Mærkeligt ord eller sætning

Bjergbrande er værst på toppen.
4 forskellige tonehøjde-accenter

Introduktion

Kroatisk er meget tæt på serbisk, bosnisk og montenegrinsk. Det kroatiske sprog startede sin udvikling som litteratursprog i det 15. århundrede. Der var oprindeligt mange lokale varianter, men der er kun få forskelle tilbage i den aktuelle form, som sproget fik i det 19. århundrede.

I det 19. århundre fandtes der en stærk bevægelse til fordel for et fælles sydslavisk sprog, noget der bl.a. førte til at der blev skabt meget éns sprogstandarder for serbisk og kroatisk. Mange mennesker talte derfor igennem det meste af det 20. århundrede om kun ét sprog, serbo-kroatisk (eller kroato-serbisk), selvom andre mente at der var tale om to forskellige sprog (kroatisk og serbisk). Montenegrinsk kan, pga. den intellektuelle og mere specialiserede del af dets ordforråd betragtes som en variant af serbisk, omend med mange egne træk. Det er svært at sige hvad standard-bosnisk er, men det står klart, at sproget indtager en midterstilling mellem serbisk og kroatisk og rummer mange varianter; det er også bosnisk der er tættest på montenegrinsk. Under alle omstændigheder kommunikerer modersmålstalere fra alle 4 sprog med hinanden uden brug af tolk. De virkelige forskelle ligger i den "terminologiske" del af ordforrådet, hvor der findes forskelle på næsten alle (fag)områder. Kroater og serber kan således næsten ikke forstå hinanden, når de taler om matematik, biologi, jura eller bare madlavning - medmindre de har lært de andres særlige udtryk. Der findes også forskelle i skriften: Serbisk og montenegrinsk kan skrives med både latinsk eller kyrillisk alfabet, mens kroatisk og bosnisk kun skrives med latinske bogstaver.

Slaviske sprog opdeles i 3 undergrupper: Vestslavisk (polsk, tjekkisk, slovakisk, sorbisk, kasjubisk, slovinsk), østslavisk (ukrainsk, hviderussisk, russisk og rusynsk) og sydslavisk (slovensk, kroatisk, serbisk, montenegrinsk, bosnisk, macedonsk og bulgarisk).

Baška-tavlen (Baščanska ploča) fra ca. år 1000

Dialekter

Det kroatiske sprogområde opdeles i tre dialektale regioner: Štokavisk, kajkavisk og čakavisk. Der findes litteratur på alle 3 dialekter, men mest på štokavisk, der blev brugt som basis for standardsproget.

  • Čakavsko narječje
  • Kajkavsko narječje
  • Štokavsko narječje

Kilde: Wikimedia Commons

Skriftsystem og udtale

  • a
  • b
  • c
  • č
  • ć
  • d
  • đ
  • e
  • f
  • g
  • h
  • i
  • j
  • k
  • l
  • m
  • n
  • o
  • p
  • r
  • s
  • š
  • t
  • u
  • v
  • z
  • ž

Kroatisk bruger det latinske alfabet, selvom de første kroatiske hertugdømme anvendte dels det glagolitiske alfabet (et alfabet specielt skabt til slaviske sprog), dels såkaldt vestkyrillisk (bosančica). I en periode blev alle tre skrifter brugt parallelt i forskellige regioner, sommetider endda i samme område, indtil latin gik af med sejren. Den nuværende ortografi er fonetisk, dvs. samme bogstav udtales altid på samme måde. Der findes i alt 28 bogstaver - de almindelige latinske bogstaver uden x, y og q, med tilføjelse af č, ć, đ, š og ž. Tre morfemer skrives med 2 bogstaver: lj, nj og .

Det er derfor nemt, at læse en kroatisk tekst op. Det eneste problem er trykket, fordi hver stavelse (med undtagelse af den sidste) kan bære trykket, og forkert tryk kan ændre betydningen af ordet. Dette gælder imidlertid ikke for den tonale (tonehøjde-) accent (der findes 4 tonale accenter, som i mandarin-kinesisk: 2 fallende og stigende, og alle 4 kan være enten lange eller korte). Sætningen Gore gore gore gore, for eksempel, indeholder 4 tilsyneladende éns ord, men pga. de forskellige tonale accenter, er der tale om 4 forskellige betydninger: "Bjergbrande er værst på toppen."

Grammatik

Generelt kan man sige, at den kroatiske grammatik, som i øvrigt grammatikken af alle slaviske sprog, er meget kompleks. Der findes ental og flertal, i kombination med 7 kasus (nominativ, genitiv, dativ, akkusativ, vokativ, lokativ og instrumentalis), og 3 grammatiske køn (han-, hun- og intetkøn). For at kende bøjningen af et substantiv (navneord), skal man altså have styr på 2 x 7 x 3 = 42 mulige former. Verberne (udsangsordene) bøjes i 7 forskellige tider (præsens, futurum I, futurum II, imperfektum/aorist, perfektum og pluskvamperfektum), samt i person (3) og tal (2), svarende til 'jeg, du, han/hun/den/det, vi, I, de'. Desuden skelnes der mellem to aspekter (perfektiv og imperfektiv), der afgører hvilket bøjningsmønster der vælges: fx skočiti (hoppe) vs. skakati (hoppe gentagne gange/regelmæssigt).

I tillæg er mange almindelige verber uregelmæssige og har deres egne endelser, og der kan ske særlige lydændringer inde i ordene når de bøjes, fx. assimilation, palatalisering osv.). Adjektiver (tillægsord) og pronominer (stedord) bøjes som substantiver og er lige så komplekse. Adjektiverne kan være enten ubestemte eller bestemte.

Orddannelse og leksikon

Eksempler for verbalbøjning (konjugation)

præsens (nutid)

singularis/ental pluralis/flertal
1. person idem
jeg går
idemo
vi går
2. person ideš
du går
idete
I går
3. person ide
han/hun går
idu
de går

aorist:

singularis/ental pluralis/flertal
1. person pođoh
jeg gik
pođosmo
vi gik
2. person pođe
du gik
pođoste
I gik
3. person pođe
han/hun gik
pođoše
de gik

Perfektum:

singularis/ental pluralis/flertal
1. person išao sam
jeg gik (mand)
išla sam
jeg gik (kvinde)
išli smo
vi gik (mænd)
išle smo
vi gik (kvinder)
2. person išao si /išla si
du gik (mand/kvinde)
išli ste/išle ste
I gik (mænd/kvinder)
3. person išao je/išla je
han gik / hun gik
išli su/išle su
de gik (mænd/kviner)

Der findes også et pluskvamperfektum, samt to fremtidstider (I og II).

substantiver (navneord)

singularis/ental pluralis/flertal
nominativ stol
bord
stolovi
borde
genitiv stola
bordets
stolova
bordes
dativ stolu
til bordet
stolovima
til borde
akkusativ stol
bord
stolove
borde
vokativ stole
bord!
stolovi
border!
lokativ o stolu
om bordet
o stolovima
om bordene
instrumentalis stolom
med et bord
stolovima
med borde

Hvert substantiv har et grammatisk køn (han-, hun- eller intetkøn). Ovenstående eksempler viser et hankøns-substantiv. Hunkøns- og intetkøns-substantiver har andre endelser. Når man lærer et kroatisk substantiv, skal man samtidigt huske dets køn (som det er tilfælde for tysk).

I nogle ord bruger kroatisk konsonanten R som vokal, fx smrt (“død”), krv (“blod”), brv (“lille bro”), osv. Der findes ord med uafbrudte rækker på 5 eller 6 konsonanter, uden vokal, som fx smrtno (“dødelig”), stvrdnuti (“hærde/gøre hårdere”) …

På kroatisk er der i alt 31 fonemer, fordi en diftong (udtalt ie eller staves je eller {jie}.

Tematiske ord

Sjove eller mærkværdige traditionelle ordsprog og vendinger

Tilbage til toppen