portugisisk
Língua portuguesa
Língua portuguesa
~ 220 mio.
Brasilien (185 mio.), Portugal / Azorerne / Madeira (11 mio.), Angola (60.000), Mozambique (30.000), Kap Verde (25.000), Øst-Timor, Ækvatorial Guinea, Guinea-Bissau, São Tomé og Príncipe, Macao (2.000), EU
Paraguay (750.000), Sydafrika (617,000), Uruguay (28.000), Goa (250.000)
Frankrig (750.000), USA (365.000), Canada, Svejts, Belgien, Tyskland (omkring 80.000 hver), Luxembourg (50.000), Venezuela
Fra et lille hjørne af den iberiske halvø blev portugisisk spredt til alle verdenshjørner ombord på skibene af et havbaseret imperium. På deres vej til fjernøstlige rigdomme etablerede de portugisiske "nau"-skibe handelsstationer og forter langs Afrikas kyster, i Indien (Goa), Kina (Macao) og langs strategisk vigtige handelsrouter i øvrigt (Kap Verde, Øst-Timor). 90% af søfolkene døde imidlertid på en gennesnitslig (1-2-årig) returrejse, og de fleste steder skete der ikke nogen større befolkningstransfer. En egentlig kolonisering skete i "nærområdet", på Azorerne og Madeira, der fungerede som brohoveder for yderligere ekspansion og i dag begge har deres egne portugisiske dialekter. Mesterværket og kronjuvelen i den portugisiske ekspansion var imidlertid Brasilien, der blev til en smeltedigel af indianske, portugisiske og - takket være en hensynsløs og udstrakt slavehandel - afrikanske gener. Undervejs lykkedes det for det portugisiske sprog, europæiske sygdomme og {i}Bandeirantes{/i} slavejægerne at decimere i tusindvis af indianske sprog, med kun én seriøs konkurrent, det Tupi-baserede Lingua Geral, der blev brugt igennem 200 år, især i Amazonas-området. I dag er de fleste modersmålstalere af portugisisk brasilianere, og hvor bogtryk engang blev forbudt ved kongelig dekret, har brasilianske sæbeoperaer (telenovela) i dag sørget for at kultureksporten mellem Portugal og dets tidligere koloni er begyndt at strømme den modsatte vej.
Folkevandringstid
Vestgotisk indflydelse
Maurisk invasion
Arabisk indflydelse
Det uafhængige Portugal
Lyrikkens sprog
Afslutningen på reconquista'en (generobringen af den iberiske halvø fra maurerne)
Første portugisiske universitet
Madeira
Azorerne
Calcutta, Indien
Cabral-ekspeditionen: Brasilien
Goa (Indien)
Macao (Kina)
Union med Spanien
Pombal-reformerne
Napoleon invaderer, kongehuset flygter til Brasilien
brasiliansk uafhængighed
Afkoloniseringskrige i Afrika, millioner af portugisere forlader kolonierne
Kronologisk kort over den lingvistiske udvikling i Sydvesteuropa
Kilde: Wikimedia Commons
Som dets romanske søstersprog, har portugisisk gennemgået en række systematiske lydskift igennem dens evolution fra de fælles latinske rødder. Men selvom portugisisk i leksikalsk henseende mest minder som sin store nabo, spansk, er sprogets vokalsystem faktisk tættere på italiensk og katalansk, idet det har bibeholdt de oprindelige latinske vokaler, hvor spansk og fransk introducerede diftonger.
Portugisisk benytter det latinske alfabet, men inkluderer ç og tillader accenter over vokalerne. Disse accenter makerer ikke kun trykket, men har også en fonetisk værdi.
Portugisisk har en regelbunden ortografi, og i de fleste tilfælde kan (standard)udtalen konkluderes ud fra det skrevne ord. Sproget har en høj andel af vokaler, og brasiliansk portugisisk følger en jambisk, vokalbaseret rytme i en sådan grad, at der i udtalen indføjes ekstra vokaler i konsonantgrupper, fx pi-si-co-lo-gi-a i stedet for psicologia (psychology). I Portugal, på den anden side, svækkes mange vokaler så meget, at resultatet lyder som en vanskeligt forståeligt konsonantgrød i brasilianske ører, fx Frnandpssoa i stedet for Fer-nan-do Pe-sso-a (en berømt digter). Ikke overraskende tales den mere rytmiske brasilianske variant i et land med en livlig dansekultur, mens den portugisiske fado er mere til tårer end dans.
hankøn | hunkøn | |
---|---|---|
den sorte hest | det runde bord | |
singularis/ental | o cavalo preto | a mesa redonda |
pluralis/flertal | os cavalos pretos | as mesas redondas |
Portugisisk har 3 regelmæssige konjugationer for verberne (-ar, -er og -ir), fx falar (tale), comer (spise) og dormir (sove), samt flere dusin uregelmæssige verber eller verbumsgrupper. Et halvt-regelmæssigt fænomen er en vokalændring mellem verbumsformer med tryk på stamvokalen og former, hvor trykket ligger på endelsen, samt mellem mørke (a/o) og lyse (e/i) vokalendeser.
tryk på roden | tryk på endelsen | |
---|---|---|
dormir
sove
|
durmo
jeg sover
|
dormimos
vi sover
|
endelse med mørk vokal | endelse med lys vokal | |
---|---|---|
consentir
at samtykke
|
consinto
jeg samtykker
|
consente
han/hun samtykker
|
comer
at spise
|
singularis/ental | pluralis/flertal | ||||
---|---|---|---|---|---|---|
1. person | 2. person | 3. person | 1. person | 2. person | 3. person | |
indikativ | ||||||
nutid | como | comes | come | comemos | comeis | comem |
imperfektum | comia | comias | comia | comíamos | comíeis | comiam |
præteritum | comi | comeste | comeu | comemos | comestes | comeram |
pluskvamperfektum (førdatid) | comera | comeras | comera | comêramos | comêreis | comeram |
futurum (fremtid) | comerei | comerás | comerá | comeremos | comereis | comerão |
konjunktiv | ||||||
nutid | coma | comas | coma | comamos | comais | comam |
imperfektum | comesse | comesses | comesse | comêssemos | comêsseis | comessem |
futurum (fremtid) | comer | comeres | comer | comermos | comerdes | comerem |
- | ||||||
conditionalis | comeria | comerias | comeria | comeríamos | comeríeis | comeriam |
imperativ | come | (coma) | (comamos) | comei | (comam) | |
personbøjet infinitiv | comer | comeres | comer | comermos | comerdes | comerem |
I tillæg kan der dannes sammensatte tidsbøjninger vha. hjælpeverbet ter (have), med eksempler i 1. person ental:
indikativ | konjunktiv | |
---|---|---|
sammensat præteritum perfektum (førdatid) | tenho comido | tenha comido |
sammensat pluskvamperfektum (førdatid) | tinha comido | tivesse comido |
futurum perfectum (futurum exactum, førfremtid) | terei comido | tiver comido |
sammensat konditionalis (førtids fremtid) | teria comido | - |
Portugisisk tillader ikke sammenføjning af ordrødder til nye ord, men kun præfikser (fx hiper- "hyper") og suffikser (fx -ização "-isation"). De længste ord i sproget er derfor videnskabelige ord med græske og latinske rødder, der følger de almindelige orddannelsesregler for fx kemiske, medicinske eller sociologiske fagudtryk.
Som levn af 500 års islamisk overherredømme og reconquista på den iberiske halvø findes der mange arabiske ord i europæisk portugisisk. Ordene begynder ofte med 'al-' (den arabiske artikel).
Portugiserne havde ingen ord til at beskrive den ukendte mangfoldighed, de mødte i den brasilianske natur, og i titusindvis af dyre-, plante- og stednavne blev indlånt fra indianske sprog, først og fremmest Tupí og dets jesuit-standardiserede version, Lingua Geral.
De angolanske slavers mad og religion er blevet en integreret del af Brasiliens sjæl, og har bidraget med ikoniske begreber såsom feijoada (bønnegryde) og exu (en spiritistisk dæmon).
Der findes kun 2 skrevne undervisningsstandarder for portugisisk, (a) europæisk portugisisk ("lusitansk") og (b) brasiliansk portugisisk - en situation, der kan sammenlignes med splittet mellem britisk og amerikansk engelsk, selvom der er enkelte grammatiske forskelle også. Dialektlandskabet for talt portugisisk er derimod meget varieret, både hvad angår accent og ordforråd. Der findes således 10 dialektale hovedområder i Portugal selv, hvis man medregner øerne. Blandt de portugisiske dialekter i Spanien er galicisk den mest fremtrædende variant og det betragtes af nogle (af politiske grunde) som et selvstændigt sprog. Dialekterne i Brasilien rummer mange leksikalske træk fra indianske og afrikanske sprog, samt fra andre europæiske indvandrersprog. Også ellers lever dialekterne fint i alle hjørner af det gamle portugisiske imperium. Den aktuelle styrkning af portugisisk i Angola og Mocambique har dog ført til stærke, skriftsprogs-drevne, bestræbelser på standardisering, et initiativ der i sidste ende kan gå ud over dialekterne. Endeligt er der et antal overlevende portugisiske kreolsprog, der ikke er dialekter, men selvstændige sprog udviklet på basis af portugisiske pidgin- (blandings-) sprog: Kabuverdiano (Kap Verde), Forro (São Tomé & Principe) og Papiamento (på de nederlandsk-caribiske ABC-øer).
Dialektkort over det kontinentale Portugal, med andre romanske sprog
Kilde: Wikimedia Commons