nederlandsk
Nederlands, Vlaams
Nederlands, Vlaams
21 millioner (+ 5-6 afrikaans-talende)
Nederlandene, Belgien, Surinam, Aruba, Curação, Sint Maarten; EU og de Sydamerikanske Nationers Forbund, uofficielt i brug i CARICOM (Det karibiske fællesskab og fællesmarked)
Frankrig (20-40.000), Tyskland (Kleve, Østbergisk)
USA, Canada, Australien, New Zealand
Nederlandsk er et pluricentrisk sprog, med separate sproglige udviklingsprocesser i forskellige områder. Den nordlige variant (Nederlandsk, hollandsk nederlandsk, hollandsk) er den dominante form og styrende for de andre, med en vis grad af konvergens til følge.
Afrikaans - et søstersprog
Det eneste kreolsprog, der stadigvæk har en stor udbredelse, er afrikaans, et af de 11 officielle sprog i Den sydafrikanske republik. Det er også et af de meget få kreolsprog, der har opnået status af litteratursprog og udviklet sig til et standardiseret dannelsessprog. Afrikaans og nederlandsk er i stor omfang gensidig forståelige, men er samtidigt klart selvstændige sprog.
kun mangelfulde vidnesbyrd
brugt i mange dokumenter og nogen litteratur
litteratur og videnskab
Oversættelse af biblen (Statenbijbel), S. Stevin skaber en videnskabelig terminologi, guldalder af nederlandsk kultur
Gent-kongressen
Første fællesortografi
Marchants ortografiske reform - afskaffelse af kasusendelserne
Ortografiske tilpasninger og alternative "hvide" stavemåder.
Det er ikke nemt at afgøre, hvor mange bogstaver der er i det nederlandske alfabet. De vigtigste stavemanualer indeholder end ikke en bogstavliste! Mest almindelig er listen med 26 bogstaver, selvom q, x og y kun bruges i låneord. Der er også delte meninger om, hvorvidt digrafen "IJ, ij" (som i IJsland - Island) er en separat bogstav eller ej. Nederlandsk bruger også et stor sæt diakritiske tegn, ca. 15 (jf. nedenstående oversigt), der heller ikke anses for at være selvstændige bogstaver. En person, der er god til at stave på nederlandsk, skal også være god til engelsk, for der i mange tilfælde ikke findes alternativer til låneordene (fx baby, privacy). En af særhederne i nederlandsk stavning er kombinationen 's- (‘s-Gravenhage, ‘s-Hertogenbosch), der kun findes på nederlandsk.
Nederlandsk har ca. 40 sproglyde (fonemer): 24 konsonanter og 16 vokaler, inkl. 4 diftonger. Distinktionen mellem lange og korte vokaler er meget vigtig. Faktisk er den nederlandske dialekt Weert opført i Guiness-rekordbogen som det sprog i verden med det største sæt vokaler.
Et af de mest vanskelige lyde for ikke-modersmålstalende er diftongen ui ([œy], "løg") og distinktionen mellem 'f-lyd' og 'v-lyd'. Sidstnævnte er karakteristisk for nederlandsk; problemet er at det primære adskillende træk ikke er stemtheden, men den relative længde. Yderligere problemlyde er de forskellige "h-lyde" (g, ch, [ɣ], [x] and h – chaos, lach, hoog).
Det nederlandske ordforråd er størstendels germansk, men med mange indlån fra latin, tysk, fransk og engelsk - mere eller mindre i denne rækkefølge hvad angår tid og antal af lån. Det mest interessante aspekt af nederlandsk udtryksrigdom ligger imidlertid ikke i ordene, men i de mange rammende og billedrige ordsprog, metaforer og idiomatiske vendinger, der beriger dette sprog med en slags visuel dimension. Dette kaldes beeldspraak (billedsprog) og anses som højsprogsstil i alle slags narrative sammenhæng. For en stor dels vedkommende kan disse udtryk ikke oversættes til andre sprog.
Hollænderne er bl.a. berømte for deres optagethed af skøjteløb, og der er mange ord fra dette ordfelt, der ikke kan oversættes direkte, og ofte er af frisisk oprindelse. Et eksempel er: klunen der betyder "at gå på skøjter over et stykke land der forbinder to isdækkede arealer". Koek-en-zopie betyder "et stykke kage og en varm drik indtaget under skøjteløb, eller en kiosk der sælger det. Andre uoversættelige udtryk har relation til vand, kanaler, dige, vanddamme, søer etc. - fordi vand er af altafgørende betydning for denne nation præget af et liv under havniveauet. Nogle af disse ord blev overtaget af andre sprog, som fx boulevard (oprindeligt: bolwerk - "bastion", "barrikade", "forsvarsværk"), mannequin (oprindeligt fra flamsk: mannekke} - "en dreng, ung mand, fyr"), boss (oprindeligt: baas). Mange maritime og skibsudtryk i engelsk eller russisk stammer fra nederlandsk: fx sygdommen "skørbug" (oprindeligt: scheerbuik - såret mave). Og listen inkluderer naturligvis de velkendte ord polder (inddiget marskområde) og tulipan.