tyrkisk

Türk dili

Antal modersmåltalende

> 70 mio.

Officielt sprog i

Tyrkiet, Nord-Cypern

Mindretalssprog i

Makedonien, Rumænien, Bosnien, Grækenland, Irak, Kosovo

Diaspora-sprog

Tyskland, Frankrig, Holland, USA, Østrig, Saudi-Arabien, Schweiz, Australien, Sverige, Rusland, Danmark, Storbritannien, Canada, Belgien, Bulgarien, Italien, Aserbajdsjan ...

Alfabet
latinsk alfabet med 29 bogstaver (21 konsonanter, 8 vokaler)

Grammatiske fald (kasus)
6

Sprogkode
tr, tur

Sprogtypologi
agglutinerende , vokalharmoni , pro-drop , SOV

Sprogfamilie
sydtyrkisk (Oghuz-) gren af den tyrkiske sprogfamilie

Antal dialekter
Der findes ingen konsensus mht. antallet af dialekter.

Længste ord

ademimerkeziyetçilik

decentralisering

Mærkeligt ord eller sætning

muvaffakiyetsizleştiricileştiriveremeyebileceklerimizdenmişsinizcesine

Som om du var en af dem, vi ikke nemt kan gøre til en producent af mislykkede ting.

Det længste ord (med alle suffikser) består af 70 bogstaver.

Introduktion

Ifølge en gængs tyrkisk opfattelse findes der ét tyrkisk sprog (Türkçe), der kan opdeles i flere hoveddialekter (lehçe), såsom kazhakisk tyrkisk (Kazak Türkçesi), uzbekisk tyrkisk (Özbek Türkçesi) og tyrkisk i Tyrkiet selv. Denne synsvinkel, som de fleste lingvister er uenige i, hævder at tyrkisk (dvs. det tyrkiske fællessprog) er et af de største sprog i verden, med næsten 200 millioner modersmålstalende.

Skriftsystem og udtale

Tyrkisk indførte det latinske alfabet i 1928. Tidligere skriftsystemer, såsom runealfabetet, Uighur-alfabetet eller arabisk skrift, svarer ikke til det moderne tyrkiske alfabet, der består af 21 konsonanter og 8 korte vokaler. Der er ingen lange vokaler eller diftonger. Målet med Atatürks sprogreform var at formindske afstanden mellem skrevet og talt sprog: Benim adım Mustafa [benim adɯm Mustafa] (‘Mit navn er Mustafa’).

Et af de mest karakteristiske træk i tyrkisk er vokalharmonien, med bl.a. følgende modsætningspar:

fortungevokal vs. bagtungevokal: temizleyeceğim (jeg vil/skal rense)
lav vs. høj tungeposition: ısıtıcı (heater)
med vs. uden læberunding: görüşürüz (vi ses)

	fortunge		bagtunge
	u-rundet	rundet	u-rundet	rundet
høj -o	i	ü	ı	u
lav -o	e	ö	a	o

Udtrykket görüşürüz (vis ses, bogstaveligt 'vi vil se hinanden') består således af stammen gör- ('se') og 3 forskellige suffikser, af hvilke hver har 4 varianter: -ış/iş/uş/üş (reciprok), -ır/ir/ur/ür (aorist), -ız/iz/uz/üz (1. person flertal). Suffiksernes vokaler skifter så i afhængighed af ordstammens vokal (vokalharmoni). På denne måde vil den samme række af suffikser skifte udseende alt efter hvilken rod den føjes til:

al- (tage): alışırız (vi vil vænne os til ...)
sev- (elske): sevişiriz (vi vil elske)
konuş- (tale): konuşuruz (vi vil tale, vi kommer til at tale)

Grammatik

Tyrkisk er, i modsætning til de fleste europæiske sprog, et agglutinerende sprog. Dette betyder, at der føjes grammatiske suffikser til uændrede ordstammer. Hvert suffiks har sin egen grammatiske betydning, og flere suffikser kan kombineres i én lang kæde.

ev
hus
evler
huse
evlenmek
blive gift
evim
mit hus
evlerim
mine huse
evlendik
vi blev gift
evimde
i mit hus
evlerimde
i mine huse
evlendirecekler
de vil bortgifte ...

Tyrkisk kender ikke til grammatisk køn, så ordet arkadaş, for eksempel, kan bruges om både mænd og kvinder. Der findes heller ikke nogen bestemt artikel, men talordet bir (een/eet) kan bruges som ubestemt artikel. Flertallet markeres vha. suffikset -lar/ler (afhængig af vokalharmonien), som i evler (huse) og atlar (heste). Tyrkisk har 6 kasus - nominativ, genitiv, dativ, akkusativ, lokativ og ablativ. Suffiksernes vokal styres af reglerne om vokalharmoni, dvs. tilpasses rodens vokal.

	hus	hest	doktor	skuespiller
nominativ	ev	at	doktor	aktör
genitiv	evin	atın	doktorun	aktörün
dativ	eve	ata	doktora	aktöre
akkusativ	evi	atı	doktoru	aktörü
lokativ	evde	atta	doktorda	aktörde
ablativ	evden	attan	doktordan	aktörden

Verber udviser mønstret stamme-aspekt/tense-person-suffiks, fx oyna-dı-m (jeg spillede/legede). Negation udtrykkes vha affikset -ma/me, indføjet direkte efter stammen, fx oyna-ma-dı-m (jeg spillede/legede ikke). For spørgsmål bruges partiklen mı/mi/mu/mü, fx oynadım mı? (har jeg spillet/leget?). Der er fem usammensatte tider i tyrkisk: Præsens, futurum, aorist, bestemt datid og inferentiel datid. Sidstnævne (også kaldet refereret/fortalt datid) bruges til at beskrive situationer, som den talende har indirekte ("fortalt") kendskab til - med andre ord, når taleren ikke med sikkerhed ved, om påstanden er sand eller ej, fx Ali evlenmiş (de siger at Ali er blevet gift).

yapmak (lave/gøre)

	singularis/ental			pluralis/flertal
	1. person	2. person	3. person	1. person	2. person	3. person
nutid	yapıyorum	yapıyorsun	yapıyor	yapıyoruz	yapıyorsunuz	yapıyorlar
futurum (fremtid)	yapacağım	yapacaksın	yapacak	yapacağız	yapacaksınız	yapacaklar
Aorist	yaparım	yaparsın	yapar	yaparız	yaparsınız	yaparlar
bestemt datidsform	yaptım	yaptın	yaptı	yaptık	yaptınız	yaptılar
inferentiel datid	yapmışım	yapmışsın	yapmış	yapmışız	yapmışsınız	yapmışlar

Orddannelse og leksikon

Kernen i det tyrkiske ordforråd består af ubøjelige ordstammer. De ældste stammer er énstavelsesstammer af typen VC, CV, CVC eller CVCC (V=vokal, C=konsonant), så antallet af mulige stammer er begrænset. Nye ord dannes ved at føje suffikser til allerede eksisterende ord, fx:

sev-
elsk-
sevmek
elske, kunne lide (verbumsformer)
sevişmek
elske (have samleje)
sevinmek
glæde sig
sevinç
glæde (substantiv/navneord)
sevindirici
glad (adjektiv/tillægsord)
sevgi
kærlighed
sevgili
kæreste
sevimli
elskværdig
sevecen
kærlig
sevici
lesbisk

reduplikation i tyrkisk (samme lyd to gange)

Reduplikation er en populær metode for at forstærke betydningen af et tyrkisk ord.

suffiks-gentagelse: beyaz (hvid) - bembeyaz (meget hvid), mavi (blå) - masmavi (meget blå)
ord-gentagelse: parça (stykke) - parça parça (i dele, stykvis), yavaş (langsomt) - yavaş yavaş (meget langsomt)
gentagelse af samme ord med ændring af første bogstav til m: kahve (kaffe) - kahve mahve (kaffe og lignende drikke), çanta (taske) - çanta manta (taske og lignende ting)
tilføjelse af et lignende ord: kırık (knækket/brudt) - kırık dökük (ødelagt)
tilføjelse af et lignende, men ikke-eksisterende ord: eğri (bøjet) - eğri büğrü (forvreden)
ved at kombinere to allerede eksisterende ord: abur cubur (junk food), ıvır zıvır (dimser), cicili bicili (overpyntet)

Reduplikation (fordobling) bruges også i onomatopoetika: çıtır çıtır (bruges knasende madlyde), şapır şapır (bruges om gnaskelyde og smækkys). Metoden anvendes også til at beskrive visuelle træk: pırıl pırıl (glinsende).

Lingvopedia