Gå til indhold

slovensk

Slovenski jezik

Antal modersmåltalende

2,4 mio.

Officielt sprog i

Slovenien, EU

Mindretalssprog i

Østrig, Italien, Ungarn

Diaspora-sprog

Argentina, USA, Australien

Alfabet
25 bogstaver
Grammatiske fald (kasus)
6
Sprogkode
sl, slv
Sprogtypologi
flekterende , pro-drop , SVO
Sprogfamilie
indoeuropæisk, slavisk, sydslavisk
Antal dialekter
ca. 50

Længste ord

dialektisk-materialistisk

Mærkeligt ord eller sætning

vi to
har fået flest stemmer som det smukkeste slovenske ord

Historie

Forfædrenene af de moderne slovenere var slaver, der fra det 6. århundrede slå sig ned i et område i de østlige alper svarende til nutidens Slovenien, sydlige Ungarn og Østrig, samt nord-østlige Italien. De første skriftlige vidnesbyrd for slovensk stammer fra det 10. århundrede. Disse slovenske tekster er samtidigt de ældste slaviske tekster skrevet med latinske bogstaver. De første 50 slovenske bøger blev udgivet af protestantiske reformister i det 16. århundrede; iblandt dem er den første slovenske grammatik (1550) og den første slovenske bibeloversættelse. Det moderne litteratursprog udkrystalliserede sig af flere slovenske dialekter og bygger på en århundredegammel forfattertradition.

Freising-manuskripterne fra det 10. århundrede

Dialekter

Slovenien er et relativt lille geografisk område, men der findes 46 dialekter i 6 grupper, og ud fra et dialektalt perspektiv er slovensk det rigeste af de slaviske sprog. Der findes flere grunde til dette. For det første skete den slaviske indvandring til Slovenien fra flere retninger, og 4 sprogfamilier mødtes og vekselvirkede i området: Germansk, finsk-ugrisk, romansk og slavisk. For det andet spiller de geografiske forhold en vigtig rolle, fordi de mange Alpedale og store bjergskove historisk set vanskeliggjorde kontakten mellem befolkningsgrupperne. Resultatet er en rig lingvistisk arv, med mange specielle lokale træk i både ordforråd og grammatik, der er vanskelige at forstå på tværs af regionerne.

  • Gorenjska narečna skupina
  • Dolenjska narečna skupina
  • Štajerska narečna skupina
  • Panonska narečna skupina
  • Koroška narečna skupina
  • Primorska narečna skupina
  • Rovtarska narečna skupina
  1. šavrinsko narečje
  2. čiško narečje
  3. kostelsko narečje
  4. mešani kočevski govori
  5. severnobelokranjsko narečje
  6. južnobelokranjsko narečje

Skriftsystem og udtale

  • a
  • b
  • c
  • č
  • d
  • e
  • f
  • g
  • h
  • i
  • j
  • k
  • l
  • m
  • n
  • o
  • p
  • r
  • s
  • š
  • t
  • u
  • v
  • z
  • ž

Slovensk ortografi tager hensyn til både etymologiske og fonetiske principper, men men en overvægt på førstnævnte. Ét og samme bogstav kan derfor have 2 forskellige udtaler: fx udtales L i slutningen af et ord som engelsk W: bil [biw]. V foran en konsonant udtales også som W: stavba [stawba], vhod [whod]. De 29 lyde i slovensk skrives med 25 latinske bogstaver, hvoraf 3 kan bære et accenttegn (č = ch, š = sh, ž = zh).

Alle stavelser kan bære trykket, og trykkets placering kan gøre en forskel for ordets betydning.

Grammatik

For substantiver og adjektiver findes der 6 kasus, 3 grammatiske køn og 3 talformer, dvs. 6 x 3 x 3 = 54 bøjningsformer i alt. Verber bøjes i person (1., 2., 3.) og tal (singularis, pluralis og dual), samt i 4 verbaltider: præsens (nutid), futurum (fremtid), perfektum (førnutid) og pluskvamperfektum (førdatid). Der findes mange uregelmæssige verber, og det er ikke let at gætte, om et verbum bøjes regelmæssigt eller uregelmæssigt. Trykplacering, dualis og genitiv (ejefald) er ikke bare vanskelige for udlændinge, men i nogen grad også for slovenerne selv.

Dualis er en talkategori ved siden af singularis og pluralis. Hvis et substantiv bruges om 2 personer, 2 objekter eller 2 koncepter, bøjes det i dualis, der er forskellig fra både ental og flertal. Dualis bruges ikke bare for substantiver, men også for adjektiver og pronominer. Selv nogle verber bøjes i dualis.

at gå (iti)

singularis/ental Dualis pluralis/flertal
1. person grem greva gremo
2. person greš gresta greste
3. person gre gresta gredo

mand (ægtefælle) (mož)

singularis/ental Dualis pluralis/flertal
nominativ mož moža možje
genitiv moža mož mož
dativ možu možema možem
akkusativ moža moža može
lokativ pri možu pri možeh pri možeh
instrumentalis z možem z možema z možmi

pige (deklica)

singularis/ental Dualis pluralis/flertal
nominativ deklica deklici deklice
genitiv deklice deklic deklic
dativ deklici deklicama deklicam
akkusativ deklico deklici deklice
lokativ pri deklici pri deklicah pri deklicah
instrumentalis z deklico z deklicama z deklicami

Orddannelse og leksikon

Slovensk hører til de slaviske sprog og har bibeholdt nogle arkaiske træk fra proto-slavisk, der er gået tabt i de fleste andre slaviske sprog.

Det mest kendte af disse træk er dualis'en (to-personers-formen for vi/I/de), der ellers kun bruges i sorbisk (Tyskland). De andre slaviske sprog rummer kun få spor tilbage af den tidligere dualis.

Et andet arkaisk træk, der er blevet bevaret i slovensk, er et meget regelmæssigt, tabelagtigt system for pronominer (stedord). Med undtagelse af plansproget Esperanto er det svært at finde noget lignende i andre sprog.

interrogative (K) demonstrativ (T) ubestemt (VS) negering
kaj
hvad
to
det/dette
vse
alt
nič
intet
kdo
hvem
ta, tisti
denne/dette
vsak
hver(t)
nihče
ingen
kakšen
hvad slags
takšen
sådan en, sådant et
vsakršen
hver slags
nikakršen
nej
kje
hvor
tam
dér
vsepovsod
overalt
nikjer
ingen steder, intetsteds
kdaj
hvornår, når
takrat / tedaj
da
vedno / vsakokrat
altid
nikoli
aldrig
kako
hvordan
tako
således
vsekakor
på enhver måde
nikakor
på ingen måde
koliko
hvor mange
toliko
så meget
- nekoliko
noget

Slovensk skaber nye ord ud fra eksisterende slovenske rødder, og indlåner langt færre fremmedord end andre sprog. De indlån, der accepteres, tilpasses de slovenske sproglige regler (“euro” fx er evro).

Mange sprog bruger ordet 'CD' om cd'er, ud fra den engelske forkortelse, men på slovensk hedder det normalt zgoščenka. Samme sproglige uafhængighed gør sig gældende for 'computer' (računalnik), 'mobiltelefon' (dlančnik) osv.

Tematiske ord

Sjove eller mærkværdige traditionelle ordsprog og vendinger

Tungebrækkere

Tilbage til toppen