russisk
Русский язык
Русский язык
> 150.000.000
Russiske Føderation, Hviderusland (et af de officielle sprog), Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan (internationalt sprog).
Ukraine, USA, Rumænien
Usbekistan, Israel, Letland, Moldova, Turkmenistan, Tyskland, Canada, Brasilien, Finland, Litauen, Frankrig, Australien, De Forenede Arabiske Emirater, Cuba, England, Estland, Aserbajdsjan, Georgien, Armenien, Norge
Iflg. data fra EU-kommissionen tales russisk af 6% af EU's befolkning (~ 30 mio. mennesker). Det er det syvende mest brugte sprog i EU, og det ottende i verden.
Der findes 2 typer verber i russisk: Den ene bruges om processer (imperfektiv, den anden om afsluttede handlinger (perfektiv). Imperfektive verber bøjes i tre tider (nutid, datid og fremtid), mens perfektive verber mangler nutid, og kun bøjes i datid og fremtid.
datid | nutid | futurum (fremtid) |
---|---|---|
Что делал?
Hvad gjorde du?
Я писал письмо
Jeg skrev på et brev. (Vi ved ikke om han gjorde det [færdig] eller ej)
|
Что делаю?
Hvad er jeg ved at gøre?
Пишу
Jeg er ved at skrive.
|
Что буду делать?
Hvad vil jeg gøre?
Буду писать
Jeg vil skrive. (Vi ved ikke om handlingen færdiggøres)
|
Что сделал?
Hvad har du gjort?
Написал
Jeg har skrevet.
|
- |
Что сделаю?
Hvad vil jeg (færdig)gøre?
Напишу
Jeg vil (færdig)gøre.
|
Russisk har 6 kasus (fald), der markeres vha endelser og viser hvilken rolle substantivet spiller i sætningen. Der findes 6 tilsvarendene kasusformer af spørgeordet "hvem". Substantiver og andre nominale ord grupperes i forskellige deklinationer alt efter hvilke bøjningsformer der bruges til at markere kasus.
Russisk er et meget rigt sprog, og har forskellige varianter til forskellige formål. For eksempel bruges der ord og vendinger i forretningsbreve, der næppe ville finde anvendelse i hverdagen, end ikke i alvorlige samtaler. Man skal mestre en rimelig avanceret sprogkultur for ikke at risikere at træffe de forkerte ordvalg. En persons dannelse og livsstil - often også det ønskede selvbillede - reflekteres igennem hvor god man er til at jonglere med forskellige sproglige stilarter.
En russer har tre navne: Et personligt navn, et patronym (fadernavn) og et familienavn.
personligt navn (fornavn) | patronym | familienavn (efternavn) |
---|---|---|
Иван Ivan |
Владимирович Vladimirovich |
Петров Petrov |
Анна Anna |
Ильинична Il'inichna |
Сидорова Sidorova |
Patronymet dannes ud fra farens navn:
farens navn | mandlig patronym | kvindelig patronym |
---|---|---|
Иван Ivan |
Иванович Ivanovich |
Ивановна Ivanovna |
Владимир Vladimir |
Владимирович Vladimirovich |
Владимировна Vladimirovna |
Илья Il'ya |
Ильич Il'ich |
Ильинична Il'inichna |
Navn plus patronym (Иван Владимирович, Анна Ильиничена) bruges, når man hilser på mennesker der er ældre eller ranghøjere end en selv, samt i alle formelle situationer.
At tiltale folk med deres familienavn er ikke meget almindeligt og generelt begrænset til meget formelle situationer. Skolelærere tiltaler ofte elever med deres familienavn: «Сидоров, иди к доске!» (Sidorov, idi k doske!] - "Sidorov, kom frem til tavlen"). Specielt når der er tale om uartigheder: Сергеев, опять ты не сделал домашнее задание! (Sergeev, opjat' ty ne sdelal domašnee zadanie! - "Sergeev, du har igen ikke lavet dine lektier!).
Næsten alle navne på russisk har diminutiv-former (formindskelsesformer).
Som udgangspunkt kalder man på børn i diminutiv-form: Сереженька [Serezhen'ka] (diminutivform af Сергей, [Sergej]), Ирочка [Irochka] (diminutiv af Ирина, [Irina]). Det fulde navn bruges derimod, når børn har gjort noget forkert.
Patronymer er ikke meget udbredt uden for Rusland, og russere i udlandet foretrækker at bruge diminutivformen af deres navne, fx Дима [Dima] i stedet for Дмитрий [Dmitrij], Надя [Nadya] i stedet for Надежда [Nadezhda].
I den gamle Rus-stat brugtes to sprog - kirkeslavonsk og øst-oldslavisk, med ét alfabet - kyrillisk. Det er en interessant detalje, at bogstaver den gang ikke bare stod for lyde, men også for tal (jf. nedenstående oversigt). Der fandtes flere forskellige skrivetraditioner, hvor de ortografiske regler varierede fra sted til sted. Allerede i det 11. århundrede kunne én og samme lyd repræsenteres af flere forskellige bogstaver, fx lyden [u] med bogstaverne “у”, “Ѹ” (uk), “Ѫ” (stort jus). På trods af det store antal bogstaver blev der introduceret forskellige accent-tegn, og ordene blev ikke altid skrevet helt. Situationen blev først for alvor nemmere med den ortografiske reform i 1918.
brev | talværdi | navn | |
---|---|---|---|
А а | ![]() |
1 | азъ (azŭ) |
Б б | ![]() |
боукы (buky) | |
В в | ![]() |
2 | вѣдѣ (vědě) |
Г г | ![]() |
3 | глаголи (glagoli) |
Д д | ![]() |
4 | добро (dobro) |
Є є | ![]() |
5 | єсть (estĭ) |
Ж ж | ![]() |
живѣтє (živěte) | |
Ѕ ѕ / Ꙃ ꙃ | ![]() |
6 | ѕѣло (dzělo) |
З з / Ꙁ ꙁ | ![]() |
7 | земля (zemlja) |
И и | ![]() |
8 | ижє (iže) |
І і / Ї ї | ![]() |
10 | и/ижеи (i/ižei) |
К к | ![]() |
20 | како (kako) |
Л л | ![]() |
30 | людиѥ (ljudije) |
М м | ![]() |
40 | мыслитє (myslite) |
Н н | ![]() |
50 | нашь (našĭ) |
О о | ![]() |
70 | онъ (onŭ) |
П п | ![]() |
80 | покои (pokoi) |
Р р | ![]() |
100 | рьци (rĭci) |
С с | ![]() |
200 | слово (slovo) |
Т т | ![]() |
300 | тврьдо (tvrdo) |
Оу оу / Ꙋ ꙋ | ![]() |
(400) | оукъ (ukŭ) |
Ф ф | ![]() |
500 | фрьтъ (frtŭ) |
Х х | ![]() |
600 | хѣръ (xěrŭ) |
Ѡ ѡ | ![]() |
800 | отъ (otŭ) |
Ц ц | ![]() |
900 | ци (ci) |
Ч ч | ![]() |
90 | чрьвь (črvĭ) |
Ш ш | ![]() |
ша (ša) | |
Щ щ | ![]() |
шта (šta) | |
Ъ ъ | ![]() |
ѥръ (jerŭ) | |
Ꙑ ꙑ | ![]() |
ѥры (jery) | |
Ь ь | ![]() |
ѥрь (jerĭ) | |
Ѣ ѣ | ![]() |
ять (jatĭ) | |
Ꙗ ꙗ | ![]() |
я (ja) | |
Ѥ ѥ | ![]() |
ѥ (je:) | |
Ю ю | ![]() |
ю (ju) | |
Ѧ ѧ | ![]() |
(900) | ѧсъ (ęsŭ) |
Ѩ ѩ | ![]() |
ѩсъ (jęsŭ) | |
Ѫ ѫ | ![]() |
ѫсъ (ǫsŭ) | |
Ѭ ѭ | ![]() |
ѭсъ (jǫsŭ) | |
Ѯ ѯ | ![]() |
60 | кси (ksi) |
Ѱ ѱ | ![]() |
700 | пси (psi) |
Ѳ ѳ | ![]() |
9 | фита (fita) |
Ѵ ѵ | ![]() |
400 | ижица (ižica) |
I dag rummer det russiske alfabet 33 bogstaver, hvoraf nogle har et græsk udseende og kan genkendes ud fra deres brug som matematiske symboler.
Det russiske alfabet indeholder 33 bogstaver: 10 vokalbogstaver, 21 konsonanter og 2 øvrige tegn. Russisk staves mere lydret end fx engelsk, og generelt vil man blive forstået, hvis man læser russiske ord op bogstav for bogstav.
Der er 6 vokallyde i russisk (/i/, /ɛ/, /a/, /o/, /u/, /ɨ/), hvor der ikke skelnes mellem lange og korte vokaler.
Trykket i russiske ord ligger ikke fast: водá [vodá] – вóды ['vodɨ], 'vand'. De tryksvage vokaler [o] og [e] muterer til hhv. [a] og [i}, når de får tryk: мóре ['morʲe] – м[a]ря [ma'rʲa], 'hav'; лес [lʲes] – л[и]сá [lʲes], 'skov'. Dette fænomen kaldes {b}reduktion{/b}. Russisk markerer tryk kun i ordbøger.
Russiske konsonanter kan være bløde (palataliserede) eller hårde (ikke-palataliserede), samt stemte eller ustemte, alt efter om stemmebåndene vibrerer eller ej. Blødhed eller hårdhed markeres i skriften vha. af efterstillede småtegn, hhv. ъ (hård) og ь (blød). Konsonanters blødhed har også semantisk værdi, fx: мел [mel] (kridt) – мель [mel'] (lavt vand). I eksemplet signaleres blødheden af м vha det efterfølgende 'e', mens blødheden af л, i ordet мель, markeres med tegnet ь. Konsonanter danner stemt/ustemt- og hård/blød-par som vist i tabellerne:
Stemt | Ustemt | |
---|---|---|
pardannende | Б В Г Д Ж З |
П Ф К Т Ш С |
ikke-pardannende | Л, М, Н, Р, Й | Х, Ц, Ч, Щ |
hård | blød |
---|---|
Bogstaverne “а”, “о”, “у”, “ы”, “ъ” og fravær af blødhedsmarkør indikerer, at den forudgående konsonant er hård. | Bogstaverne “и”, “е”, “ё”, “ю”, “я”, “ь” markerer, at den forudgående konsonant er blød (palataliseret). |
Б - бык | Бʼ - бег |
В - волк | Вʼ - век |
Г - год | Гʼ - геолог |
Д - дом | Дʼ - дед |
З - зола | Зʼ - земля |
К - кукла | Кʼ - киоск |
Л - луна | Лʼ - люди |
М - мама | Мʼ - миска |
Н - нож | Нʼ - небо |
П - папа | Пʼ - пять |
Р - рот | Рʼ - река |
С - сон | Сʼ - сено |
Т - ток | Тʼ - тетя |
Ф - фантик | Фʼ - фея |
Х - хобот | Хʼ - хитрец |
Altid hård | Altid blød |
Ш, Ж, Ц | Ч, Щ, Й |