Introduktion

Betegnelsen rumænsk bruges sommetider også med en mere generel betydning, hvor det omfatter fire sprog eller dialekter: Daco-rumænsk, aromunsk, Megleno-rumænsk, og Istro-rumænsk. De fire sprog, der kun har meget begrænset gensidig forståelighed, nedstammer fra romanske tungemål, der blev talt på begge sider af Donau, før slavonske stammer slå sig ned syd for floden. Denne gruppe af sprog kaldes også for østromanske sprog. Når man bruger betegnelsen rumænsk in denne bredere betydning, hedder det egentlige rumænsk så Daco-Romansk.

Historie

Rumænsk nedstammer fra vulgærlatin, der blev det dominerende sprog i Dakien i de første århundreder e.K. Det er ukendt, hvordan østromansk udviklede sig i perioden mellem det 3. og10. århundrede, da proto-romansk udvikledes og området kom under kontrol af det Byzantinske Imperium.

Rumænsk forblev udokumenteret igennem Middelalderen, og der findes først historiske belæg fra og med det tidlige 16. århundrede.

Det ældste overleverede rumænske dokument er Neacșu's brev (1521), skrevet med kyrilliske bogstaver. Brugen af kyrillisk fortsatte parallelt med det latinske alfabet op til 1860, da latinsk ortografi blev officielt vedtaget for rumænsk.

Forbindelse til moldovisk

Opfattelsen om, at moldovisk er forskelligt fra rumænsk, og at det bør skrives med kyrilliske bogstaver, fik stor politisk støtte af Den moldoviske ASSR (grundlagt i 1924). I 1932 fik det latinske alfabet officiel status, og man overtog den rumænske standard-ortografi, men udviklingen vendte igen i 1938 med genindførelses af kyrillisk, der forblev det officielle alfabet også i perioden 1940-1989, i Den moldoviske socialistiske sovjetrepublik (der inkluderede det oprindeligt rumænske Bessarabien, annekteret i 1940). 1989 blev skrift og ortografi endnu engang latiniseret/rumaniseret, og statens navn blev i 1991 ændret fra Republica Sovietică Socialistă Moldovenească til Republica Moldova Republikken Moldova. De forskellige ortografiske og navneskrift har ført til at mange sprog accepterer både 'a' og 'o' i ordet 'moldavisk/moldovisk'.

Udbryderrepublikken Transdnestrien bruger stadigvæk det kyrilliske alfabet og kalder sproget for moldavisk.

Grammatik

Rumænsk er det eneste romanske sprog, hvor de definitte artikler bruges enklitisk, dvs. tilføjes direkte til slutningen af substantivet (som i øvrigt også i skandinaviske sprog, bulgarisk og macedonsk), i stedet for som selvstændige ord foran substantivet. Artiklerne stammer, som i andre romanske sprog, fra demonstrative pronominer (påpegende stedord) i latin.

Rumænske substantiver kategoriseres i tre genus (køn) - hankøn, hunkøn og intetkøn (neutrum). Sidstnævnte bøjes som hankøn i singularis (ental) og som hunkøn i pluralis (flertal), i modsætning til latin, hvor der fandtes neutrumsformerne.

Substantiver, der i grundform slutter på en konsonant eller (halv)vokalen -u, er som regel hankøn eller intetkøn, mens -ă eller -a i udlyden indikerer hunkøn.

Rumænsk har arvet 5 kasus efter latin: Nominativ, genitiv, dativ, akkusativ og vokativ. Morfologisk er substantivernes nominativ identisk med akkusativ, og dativ med genitiv, omend formerne er forskellige i pronominer (stedord). Vokativen forekommer normalt kun ved ord, der betegner mennesker eller ting, der kan tiltales direkte, og der er en stigende tendens til at bruge nominativ i stedet.

Tungebrækkere

• Pipotele priponite în panoplia paralelipipedelor pompau pipăind pampoanele laptopurilor.
• Mormolocii momiți mimetic comemoraseră ramificațiile milimetrice în magazin în dendometacinul lucidității memorialisticii înmărmurite numismatic.
• Am o vâjâitoare care vâjâie ca un avion vâjâitor. Vâjâie tare vâjâitoarea, dar mai tare vâjâie avionul vâjâietor.
• Când am zis c-am zis c-om zice, că tu zici c-am zis c-om zice, nici n-am zis c-am zis c-om zice, da tu zici c-am zis c-om zice.
• Știu că știu că știu că-i știucă şi mai știu că știu că muşcă.