interessante kendsgerninger

Endelsen af en kvindes efternavn angiver, om hun er gift eller ej, men der findes ikke en tilsvarende markering for mænd. Ugifte kvinder har således efternavne, der ender i "aitė", "iūtė" og "ytė", mens gifte kvinder altid har "ienė". En ny endelse "ė", der er blevet populær over de senere år, kan bruges neutralt for både gifte og ugifte kvinder. Men det vil tage tid at udbrede det, fordi formen i dag kun benyttes af gifte kvinder, hovedsagelig kendisser.

Det er iøjnefaldende, at lettisk mangler stærke bandeord. Har man lyst at bande, må man bruge lettiske pejorativer, som rupūžė ('klynkehoved'), eller ty til indlån fra den store skat af russiske eller engelske bandeord.

Littauisk er så velegnet til dans ...

Tre kvinder kom til Vilnius i Litauen for første gang. Da de kommer hjem, deler de indtrykkene med en lokal ven:
– Litauisk er så musikalsk, simpelthen som en dans ...
- Hvorfor?
- Fordi passagererne i alle busser og sporvogne ved hvert stop råber: "Lipsi, lipsi, čia-čia-čia" ...

“Lipsi, lipsi, čia-čia-čia” - er ikke danseudtryk, men en forkortet form af "ar Jūs lipsite čia?" (Stiger du af her?)

Historie

Den ældste overleverede tekst på litauisk er en bøn skreven i hånden i bogen "Tractatus sacerdotalis" i 1503.

Kilde: Wikimedia Commons

Litauisk er det ene nulevende baltiske sprog, det andet er lettisk. Litauisk er i dag det mest arkaiske af alle indoeuropæiske sprog, og menes at være tættest på proto-indoeuropæisk.

Den berømte franske lingvist Antoine Meillet sagde engang: "Hvis man vil vide, hvordan indoeuropæerne talte, burde man gå og lytte til en litauisk bonde."

Når specialister i indoeuropæisk forsøger at rekonstruere det proto-indoeuropæiske sprog, finder de, at nutidens litauisk er lige så vigtig som oldtidssprog som latin, græsk og sanskrit.

Paul Thieme sammenlignede 1958 det littauiske ordsprog Dievas davė dantis; Dievas duos ir duonos og dets latinske oversættelse Deus dedit dentes; Deus dabit et panem ('Gud gav os tænder, gud vil også give os brød') med hvad han kaldte en gammel form for Sanskrit: Devas adadā t datas; Devas dā t (eller dadā t) api dhā nā s.

Sanskrit og det litauiske sprog

Fordi både Sanskrit og littauisk er meget arkaiske, er der en del beslægtede og lignende ord, med den samme eller en nært beslægtet betydning. For eksempel:

I tillæg, beslægtede sprog og morfologi: (Sanskrit) asmi - asi - asti = (litauisk) jeg er - du er - de er.

Sprogligheden skyldes ikke at de to sprog er særligt nært beslægtede (littauisk er et balto-slavisk sprog, og sanskrit et indo-arisk sprog), men at begge sprog har bibehold mange proto-indoeuropæiske træk. Sanskrit har som liturgisk sprog ikke kunnet ændre sig, og litauisk blev brugt i en særlig historisk-kulturel kontekst, der heller ikke har ført til mange ændringer.

Grammatik

Littauisk har kun 2 køn (hankøn og hunkøn) og en simpel tal-distinktion i ental og flertal.

Littauisk har 4 grammatiske tider (datid, iterativ datid, nutid, fremtid) og 3 bøjningsklasser (konjugationer) for verber (udsagnsord).

Iterativ datid beskriver en handling eller proces, der finder sted på en gentagen måde, mere end én gang: imdavau ir skaitydavau (Jeg plejede at læse).

Der findes 7 kasus (nominativ, genitiv, dativ, akkusativ, instrumentalis, lokativ, vokativ), og 5 bøjningsklasser (deklinationer) for substantiver (navneord) og 3 for adjektiver (tilllægsord).

For adjektiverne bliver dette til op til 147 former: 2 køn x 6 kasus (fald) x 2 tal (ental/flertal) x 2 former (fuld og kort) x 3 sammenligningsgrader, + 3 neutralformer uden køn.

Et specielt littauisk sprogtræk er adjektivernes pronominalendelser, der udpeger og fremhæver en egenskab, fx gražus - gražusis (smuk - så smuk). Pronominalformer for adjektiver er ukendte i engelsk, tysk, fransk og de fleste andre sprog.

Dialekter

Kilde: Wikimedia Commons