fransk
La langue française
Antal modersmåltalende
77 mill. med mange flere andetsprogstalende (150-220 mill.)
Officielt sprog i
Frankrig, Belgien, Schweiz, Monaco, Luxembourg, EU, Canada, Haiti, Vanuatu og 21 lande i Afrika.
Mindretalssprog i
Italien, USA
Diaspora-sprog
Algeriet, Argentina, Australien, Canada, Chile, Libanon, Mexico, Marokko, New Zealand, Tunesien, Uruguay
Alfabet
40 bogstaver (26 latinske + accenter)
40 bogstaver (26 latinske + accenter)
Grammatiske fald (kasus)
0
0
Sprogkode
fr, fra, fre
fr, fra, fre
Sprogtypologi
flekterende , polysyntetiske træk i talesproget , SVO
flekterende , polysyntetiske træk i talesproget , SVO
Sprogfamilie
Indoeuropæisk, romansk
Indoeuropæisk, romansk
Antal dialekter
Flere i Europa (forskellige varianter i Frankrig og Svejts, samt belgisk), nogle i Canada og Louisiana, Afrika, Ny Kaledonien ...
Flere i Europa (forskellige varianter i Frankrig og Svejts, samt belgisk), nogle i Canada og Louisiana, Afrika, Ny Kaledonien ...
Længste ord
anticonstitutionnellement
(25 bogstaver), 'antikonstitutionelt'
Mærkeligt ord eller sætning
sans doute
Ordene betyder "uden" og "tvivl", men hele udtrykket betyder "sandsynligvis", og ikke "utvivlsomt".
amour
Det franske ord for "kærlighed" er hankøn i ental, men hunkøn i flertal.
Introduktion
Fransk tales i 29 lande, der betegnes som frankofone, og man kan derfor skelne mellem en europæisk, afrikansk, canadisk, US-amerikansk og asiatisk variant af fransk. Inden for Europa er det Svejts og Belgien, der udviser varianter, der afviger fra den talte standard i Frankrig.
Det største samlede antal af modersmålstalende og andetsprogstalende findes i Afrika (ca. 115 millioner i 31 lande). Landene i det tidligere franske kolonialimperium (Senegal, Algeriet, Gabon, Tunesien, Mauretanien, Elfenbenskysten etc.) benytter efter uafhængigheden ofte fransk som et kompromis i krydsfeltet mellem de forskellige lokale sprog.
Der findes flere kreolsprog baseret på fransk, fx Haitisk.
Flere internationale organisationer - så som FN, WTO, NATO, Europarådet, Røde Kors - benytter fransk som officielt sprog, ligesom for øvrigt Vatikanen. Alliance Française har det som opgave at fremme fransk sprog og kultur rundt om i verden.
Historie
Som romansk sprog nedstammer fransk fra vulgærlatin, under indflydelse af det keltiske sprog i Gallien (nu Nordfrankrig). Occitansk blev talt i den sydlige del af landet.
-
9.-13. århundrede
-
Oldfransk
Den ældste franske tekst (842) er "Serments de Strasbourg" (Strasbourg-ederne).
-
14.-15. århundrede
-
Mellemfransk
-
16.-17. århundrede
-
Klassisk fransk
Frans 1. gjorde i 1539 fransk til det officielle forvaltningssprog i stedet for Latin, med det til følge, at de andre sprog i Frankrig blev undertrykt eller negligeret.
-
fra det 17. århundrede
-
Moderne fransk
Fransk blev til et internationalt sprog i Europa under Louis XIV (17. årh.). Sproget var det vigtigste diplomati-sprog fra det 17. årh. til midten af det 20. århundrede, da engelsk overtog rollen som internationalt sprog.
Skriftsystem og udtale
- â
- à
- a
- b
- c
- ç
- d
- é
- è
- ë
- e
- ê
- f
- g
- h
- î
- i
- ï
- j
- k
- l
- m
- n
- ô
- o
- œ
- p
- q
- r
- s
- t
- û
- ù
- u
- ü
- v
- w
- x
- y
- ÿ
- z
Fransk skrives med 26 latinske bogstaver og 14 accent-bogstaver (à â ç é è ê ë î ï ô ù û ü ÿ), samt 2 ligatur-bogstaver (æ, œ).
Sproget udtales med en høj tonus i talemusklerne. Det sidste bogstav eller de sidste bogstaver i et ord udtales ofte ikke. Lyden 'h' findes ikke, og bogstaven 'h' i starten af et ord udtales ikke: hôtel [otel] (hotel). En karakteristisk fransk sproglyd er det uvulære (drøbel-) r.
Fransk ortografi er historisk-konservativ og ret kompliceret, fordi der skrives langt flere bogstaver end der udtales. Således har verberne (udsagnsordene) 6 nutidsbøjningsformer, der dækker over kun 3 forskellige udtaleformer, idet der er sammenfald mellem alle entalsformer og 3. person flertal.
Levende fransk tale lyder overraskende vanskeligt for en person der forsøger at lære fransk, fordi visse vokaler forsvinder, og grupper af ord udtales som ét ("ligeret") ord.
Je ne le sais pas (Jeg ved det ikke)
vokaler
Standardfransk har op til 13 orale og 4 nasale vokaler. Det såkaldte schwa /ə/, der i udtalen ligner œ, bortfalder ofte (e muet), især i slutningen af ordet, men er dog ofte bevaret i digte (af stavelses-rytmiske grunde).
| brev | eksempel | oversættelse |
|---|---|---|
| a à | patte, là | pote, der |
| a â | image, pâté | billede, blok |
| ai, ei, è | chère, neige, faire | kær, sne, lave |
| ê | rêve | drøm |
| é | été | sommer |
| i | livre | bog |
| œ, eu | œil, jeune | øje, ung |
| eu, eû | peu, jeûne | få, fastende |
| e [ə] | je | jeg |
| o, au, eau | mot, peau, beau | ord, hud, smuk |
| o | mort | død |
| ou | sous | under |
| u | but | mål |
| Vokalerne a, o, u og i udtales nasalt, hvis de efterfølges af n. | ||
| an | dans | i |
| on | mon | min |
| un | brun | brun |
| in | vin | vin |
Fransk har også mange diftonger: oui ('ja'), huit (‘otte’), roi (‘konge’), louer (‘leje’), ciel (‘himmel’).
konsonanter
| brev | eksempel | oversættelse |
|---|---|---|
| b | beau | smuk |
| c, s, ç | cent, sous, ça | hundrede, under, dette |
| c, k, q | cause, kilo, cinq | årsag, kilo, fem |
| ch | chaise | stol |
| d | dans | i |
| f, ph | fée, photo | fe, foto |
| g, j | gens, journal | folk, avis |
| g | garde | vagt |
| l | lait | mælk |
| m | mère | mor |
| n | non | nej |
| gn | campagne | kampagne |
| p | porte | dør |
| r | rose | rose |
| t | triste | trist, ked af det |
| v | ville | by |
| x | expansion | ekspansion, udvidelse |
| z | gazette | avis |
Fransk lægger trykket på sidste stavelse, men ord udtales ofte sammen i større rytmiske enheder. Fx har un petit enfant ('et lille barn') kun én trykaccent. Konsonanter, der normalt ikke udtales, kan sommetider høres, hvis de efterfølges af en vokal i det næste ord. Således udtales udlyds-t'et i ovenstående eksempel.
Grammatik
Fransk har tabt det komplicerede latinske bøjningssystem for substantiver (navneord) og verber (udsagnsord). Der findes en markør for pluralis (flertal) af substantiver og adjektiver (tillægsord), men selv den er ofte stum. Syntaktiske relationer udtrykkes vha. ordstilling or præpositioner. Hjælpeverber bruges til at danne forskellige verbaltider og -måder.
Fransk har to grammatiske genus/køn (hankønsartikel: le og hunkønsartikel: la), og adjektivet har kongruens med det substantiv det bestemmer, dvs. følger det i køn og tal (med undtagelse af enkelte meget hyppige adjektiver).
singularis/ental
-
le livre vert
den grønne bog -
la fleur verte
den grønne blomst
pluralis/flertal
-
les livres verts
grønne bøger -
les fleurs vertes
grønne blomster
Af disse former udtales kun artiklen forskelligt i ental og flertal.
Nogle adjektiver kan ændre betydning, alt efter om de står før eller efter substantivet:
-
ta chambre propre
dit rene rum -
ta propre chambre
dit eget rum
Franske verber falder i tre bøjningsgrupper, afhængig af infinitiv-endelsen (-er, -ir, -re).
|
parler
tale |
finir
afslutte |
mettre
placere |
||
| nutid indikativ | ||||
|---|---|---|---|---|
| singularis/ental | ||||
| 1. person | je parle | je finis | je mets | |
| 2. person | tu parles | tu finis | tu mets | |
| 3. person | il parle | elle finit | il met | |
| pluralis/flertal | ||||
| 1. person | nous parlons | nous finissons | nous mettons | |
| 2. person | vous parlez | vous finissez | vous mettez | |
| 3. person | ils parlent | elles finissent | ils mettent | |
| imperfektum | ||||
| singularis/ental | ||||
| 1. person | je parlais | je finissais | je mettais | |
| 2. person | tu parlais | tu finissais | tu mettais | |
| 3. person | il parlait | elle finissait | il mettait | |
| pluralis/flertal | ||||
| 1. person | nous parlions | nous finissions | nous mettions | |
| 2. person | vous parliez | vous finissiez | vous mettiez | |
| 3. person | ils parlaient | elles finissaient | ils mettaient | |
| perfektum | ||||
| singularis/ental | ||||
| 1. person | j’ai parlé | j’ai fini | j’ai mis | |
| 2. person | tu as parlé | tu as fini | tu as mis | |
| 3. person | il a parlé | elle a fini | il a mis | |
| pluralis/flertal | ||||
| 1. person | nous avons parlé | nous avons fini | nous avons mis | |
| 2. person | vous avez parlé | vous avez fini | vous avez mis | |
| 3. person | ils ont parlé | elles ont fini | ils ont mis | |
| futurum (fremtid) | ||||
| singularis/ental | ||||
| 1. person | je parlerai | je finirai | je mettrai | |
| 2. person | tu parleras | tu finiras | tu mettras | |
| 3. person | il parlera | elle finira | il mettra | |
| pluralis/flertal | ||||
| 1. person | nous parlerons | nous finirons | nous mettrons | |
| 2. person | vous parlerez | vous finirez | vous mettrez | |
| 3. person | ils parleront | elles finiront | ils mettront | |
| nutids-conditionalis | ||||
| singularis/ental | ||||
| 1. person | je parlerais | je finirais | je mettrais | |
| 2. person | tu parlerais | tu finirais | tu mettrais | |
| 3. person | il parlerait | elle finirait | il mettrait | |
| pluralis/flertal | ||||
| 1. person | nous parlerions | nous finirions | nous mettrions | |
| 2. person | vous parleriez | vous finiriez | vous mettriez | |
| 3. person | ils parleraient | elles finiraient | ils mettraient | |
| imperativ | ||||
| singularis/ental | ||||
| 1. person | ||||
| 2. person | parle | finis | mets | |
| 3. person | ||||
| pluralis/flertal | ||||
| 1. person | parlons | finissons | mettons | |
| 2. person | parlez | finissez | mettez | |
| 3. person | ||||
Orddannelse og leksikon
Fransk kender ikke til sammensatte ord, og bruger i stedet komplekse udtryk som:
-
machine à laver
vaskemaskine -
prise de sang
blodprøve
I lighed med dansk er de franske tal baseret på det gamle keltiske system, med 20 som basis. 80 bliver derfor til quatre-vingts ('fire tyvere') og 95 er quatre-vingt-quinze ('fire tyvere plus femten'). Belgisk og svejtsisk fransk (og visse andre varianter) bruger nu også 10-baserede tal, så at 95 bliver nonante-cinq.
Tematiske ord
Sjove eller mærkværdige traditionelle ordsprog og vendinger
