Gå til indhold

estisk

Eesti keel

Antal modersmåltalende

ca. 1,29 mill.

Officielt sprog i

Estland, EU

Diaspora-sprog

Sverige, Finland, Letland, Tyskland, Canada, USA, Rusland, Australien, Argentina, Brasilien, Storbritannien, Danmark

Alfabet
Latinsk alfabet, 32 bogstaver
Grammatiske fald (kasus)
14
Sprogkode
et, est
Sprogtypologi
agglutinerende , kompositums-dannende , SVO
Sprogfamilie
Uralsk sprogfamilie, finsk-ugrisk gren, østersø-finsk undergruppe
Antal dialekter
2

Længste ord

Uendelig energi på en søndag aften efter fødselsdagsfesten, der varede hele weekenden
Morgenidyl efter Nytår

Mærkeligt ord eller sætning

Ord med færrest mulige konsonanter:
isrand, iskant
tordennat
kvægdriver, kvæghandler
De længste sammensatte ord:
på en hverdagsaften sad stjernekiggeren på iskanten
have langs en flodbred

Historie

Det estiske sprog blev formet i det 12. og 13. århundrede som resultat af en blanding af 2 eller 3 sprog der udskiltes fra andre østersøfinske dialekter. Tysk samt slaviske og baltiske sprog har også haft en indflydelse på estisk.

Dialekter

To dialektgrupper, med væsentlige forskelle:

  • Nord-dialekten:
    • Midt-estiske dialekter: Central-estisk, vest-estisk, ø-estisk, øst-estisk
    • Nord-østlige dialekter: Kyst-estisk, Alutaguse
  • Sydlige dialekter: Mulgi, Tartu, Vöro

Skriftsystem og udtale

  • a
  • b
  • c
  • d
  • e
  • f
  • g
  • h
  • i
  • j
  • k
  • l
  • m
  • n
  • o
  • p
  • q
  • r
  • s
  • š
  • z
  • ž
  • t
  • u
  • v
  • w
  • õ
  • ä
  • ö
  • ü
  • x
  • y

Estiske ord har normalt tryk på første stavelse - omend der er undtagelser som aitäh 'tak', sõbranna 'kæreste (pige)' og nogle interjektioner (udråbsord): ahah, ohoh, der har tryk på 2. stavelse. Ældre låneord har også tryk på 1. stavelse: miljonär, apelsin, pensionär, nye indlån har derimod trykket samme sted som på originalsproget: büroo, psühholoogia, kompuuter.

Vokaler udtales tydeligt, og der forekommer ikke reduktion ("flade" vokaler). Både konsonanter og vokaler findes i 3 længder: koli (kort “о” – “flytte ind”), kooli (mellem-lang “о”, “skolens”, genitiv [ejefald]), kooli (lang “о”, “til skolen”).

Konsonanterne inddeles efter om de er stærke eller svage, og ikke efter om de er stemte eller ustemte. Konsonanterne g, b, d, d’ er ikke stemte men svage, med en afsvækket lukning (okklusion), og lyder derfor mere som k, p, t, t’. Estisk k, p, t, t’ udtales med en mere tydelig og længerevarende lukning. Konsonanter bliver ikke ustemte i udlyd. Svage lukkelyde (klusiler) i begyndelsen af et ord udtales ikke; ordene baas ("base") og paas ("kalksten"), for eksempel, udtales ens. Lyden f forekommer kun i låneord: film, faktor.

Udtalen af estisk ligger i øvrigt tæt op ad skriftbilledet.

Grammatik

Estisk er et agglutinerende-flekterende sprog, og ordene kan bestå af mange dele (morfemer). Ordformerne dannes ved at grammatiske markører (affikser og endelser) føjes til ordets stamme: fx lauda+de+l (stamme + flertalsmarkør + sted-kasus-endelse) "på borde(ne)". Der forekommer lydlige (fonetiske) ændringer på "berøringsstedet" mellem 2 orddele, fx bliver (lugema) "læse" til loen "jeg læser".

Estisk har hverken grammatisk køn eller artikler, men der findes en hunkønsmarkør for biologisk hunkøn: tanárnő ("lærerinde"), titkárnő ("kvindelig sekretær").

Estisk har 14 kasus (fald). Kasussystemet skelner mellem såkaldt stærk og svag grad, og orderne udviser tilsvarende stor variation: tuba (“rum”, nominativ) - toa (“rums”, genitiv).

Personlige pronominer har 2 former: kort (ubetonet) og fuld (betonet).

Estiske verber skelner mellem nutid og datid (simpel/imperfektum, perfektum og pluskvamperfektum), men markeres ikke for aspekt. Fremtid udtrykkes enten igennem nutidsformen eller vha. hjælpeverbet hakkama "begynde" (eller saama "være i stand til").

  • ma kirjutan
    jeg skriver / jeg kommer til at skrive
  • ma hakkan kirjutama
    jeg vil begynde at skrive (lige nu)
  • ma saan kirjutada
    jeg vil kunne skrive

Estisk har 4 modi (verbalmåder)

  • indikativ: Ta laulab hästi. ("han synger godt")
  • konditionalis ("betingelsesmåde"): Ta laulaks hästi. ("he ville synge godt")
  • citationsmodus: Ta laulvat hästi. ("(de siger) han synger godt")
  • imperativ: Ta laulgu hästi! ("Må han synge godt!")

Det er muligt at forme 4 participper (tillægsmådeformer) for hvert verbum (udsagnsord) - aktiv og passiv i nutid og datid - foruden en gerundiumsform: looma ("skabe"): loov ("skabende", aktiv nutidsparticipium), loodav ("blivende skabt", passiv nutidsparticipium), loonud ("havende skabt", aktiv datidsparticipium), loodud ("værende blevet skabt", passiv datidsparticipium).

Orddannelse og leksikon

Det estiske sprog rummer mange sammensatte ord, bestående af 2, 3, 4 eller flere elementer.

  • suur/linn
    storby
  • vihma/piisad
    regndråbe
  • pôllu/majandus/iilikool
    landbrugsuniversitet

Tematiske ord

Sjove eller mærkværdige traditionelle ordsprog og vendinger

Tilbage til toppen