estisk
Eesti keel
Eesti keel
ca. 1,29 mill.
Estland, EU
Sverige, Finland, Letland, Tyskland, Canada, USA, Rusland, Australien, Argentina, Brasilien, Storbritannien, Danmark
Det estiske sprog blev formet i det 12. og 13. århundrede som resultat af en blanding af 2 eller 3 sprog der udskiltes fra andre østersøfinske dialekter. Tysk samt slaviske og baltiske sprog har også haft en indflydelse på estisk.
To dialektgrupper, med væsentlige forskelle:
Estiske ord har normalt tryk på første stavelse - omend der er undtagelser som aitäh 'tak', sõbranna 'kæreste (pige)' og nogle interjektioner (udråbsord): ahah, ohoh, der har tryk på 2. stavelse. Ældre låneord har også tryk på 1. stavelse: miljonär, apelsin, pensionär, nye indlån har derimod trykket samme sted som på originalsproget: büroo, psühholoogia, kompuuter.
Vokaler udtales tydeligt, og der forekommer ikke reduktion ("flade" vokaler). Både konsonanter og vokaler findes i 3 længder: koli (kort “о” – “flytte ind”), kooli (mellem-lang “о”, “skolens”, genitiv [ejefald]), kooli (lang “о”, “til skolen”).
Konsonanterne inddeles efter om de er stærke eller svage, og ikke efter om de er stemte eller ustemte. Konsonanterne g, b, d, d’ er ikke stemte men svage, med en afsvækket lukning (okklusion), og lyder derfor mere som k, p, t, t’. Estisk k, p, t, t’ udtales med en mere tydelig og længerevarende lukning. Konsonanter bliver ikke ustemte i udlyd. Svage lukkelyde (klusiler) i begyndelsen af et ord udtales ikke; ordene baas ("base") og paas ("kalksten"), for eksempel, udtales ens. Lyden f forekommer kun i låneord: film, faktor.
Udtalen af estisk ligger i øvrigt tæt op ad skriftbilledet.
Estisk er et agglutinerende-flekterende sprog, og ordene kan bestå af mange dele (morfemer). Ordformerne dannes ved at grammatiske markører (affikser og endelser) føjes til ordets stamme: fx lauda+de+l (stamme + flertalsmarkør + sted-kasus-endelse) "på borde(ne)". Der forekommer lydlige (fonetiske) ændringer på "berøringsstedet" mellem 2 orddele, fx bliver (lugema) "læse" til loen "jeg læser".
Estisk har hverken grammatisk køn eller artikler, men der findes en hunkønsmarkør for biologisk hunkøn: tanárnő ("lærerinde"), titkárnő ("kvindelig sekretær").
Estisk har 14 kasus (fald). Kasussystemet skelner mellem såkaldt stærk og svag grad, og orderne udviser tilsvarende stor variation: tuba (“rum”, nominativ) - toa (“rums”, genitiv).
Personlige pronominer har 2 former: kort (ubetonet) og fuld (betonet).
Estiske verber skelner mellem nutid og datid (simpel/imperfektum, perfektum og pluskvamperfektum), men markeres ikke for aspekt. Fremtid udtrykkes enten igennem nutidsformen eller vha. hjælpeverbet hakkama "begynde" (eller saama "være i stand til").
Estisk har 4 modi (verbalmåder)
Det er muligt at forme 4 participper (tillægsmådeformer) for hvert verbum (udsagnsord) - aktiv og passiv i nutid og datid - foruden en gerundiumsform: looma ("skabe"): loov ("skabende", aktiv nutidsparticipium), loodav ("blivende skabt", passiv nutidsparticipium), loonud ("havende skabt", aktiv datidsparticipium), loodud ("værende blevet skabt", passiv datidsparticipium).
Det estiske sprog rummer mange sammensatte ord, bestående af 2, 3, 4 eller flere elementer.