Introduktion

Sproget blev udviklet af Ludwig Lazar Zamenhof, som skabte sprogets grammatik på basis af europæiske sprog med et absolut minimum af undtagelser. Ordforrådet er baseret på romanske sprog, omend der også findes ord der stammer fra germanske og andre sprog. Det nye sprog, hvis første lærebog udkom i 1887, tiltrak hurtigt et voksende talersamfund og gennemgik herefter en normal sproglig evolution, hvor det blev talt i mange forskellige miljøer og kontekster, og hvor der også opstod en helt ny kultur knyttet til sproget. To årtier senere fødtes de første børn der talte esperanto som modersmål med deres forældre. Man kan sige, at sproget, der blev designet med international kommunikation for øje, senere gennemgik en kreolisering og blev til kommunikationsmiddel af en verdensomspændende diaspora af esperanto-talende.

Sproget esperanto blev skabt på basis af ordforrådet i indo-europæiske sprog, men med den intention, at det skulle være let at lære; derfor har det en agglutinativ grammatik, et karakteristisk træk af tyrkiske og finno-ugriske sprog. På et dybere niveau kan esperanto endda betragtes som isolerende, ligesom mandarin-kinesisk og vietnamesisk, dvs. sprogets morfemer kan bruges som uafhængige ord. Esperanto har en strengt regelmæssig grammatik og tillader dannelsen af et enormt antal ord ved at kombinere leksikalske rødder og ca. 40 affikser. Ud fra ordroden san- (rask), for eksempel, er det muligt at danne ord som: malsana (syg), malsanulo (syg person), gemalsanuloj ("syge personer af begge køn"), malsanulejo (sygehus), sanigilo (medicin), saniĝinto ("person der er blevet rask igen"), sanigejo ("helbredelssted"), malsaneto ("lille sygdom"), malsanego ("alvorlig sygdom"), malsanegulo (meget syg person), sanstato (sundhedstilstand), sansento (sundhedsfornemmelse), sanlimo (sundhedsgrænse), malsankaŭzanto (patogen), kontraŭmalsanterapio ("sygdomsterapi") .... De vigtigste ordklasser (substantiver, verber, adjektiver og adverbier) har faste endelser, der gør det muligt uden videre at genkende ordklassen af disse ord. Regelmæssigheden i sprogets opbyggning gør det særdeles nemt at lære, og den strømlinede mekanisme for at danne nye ord gør det til et af de mest produktive sprog, med et potentielt ubegrænset antal ord, og en imponerende evne til at udtrykke nye ideer eller forhold. For eksempel er det muligt at skrive en novelle om opdigtede bordformede marsboere, og at kalde dem tablo (bord), tablino (hunkøns-bord), tablido (ord-afkom) ....etc. Man kan også forestille sig et redskab der forenkler sex-livet, og kalde det {sound20] ("sex-forenkler"), eller betegne en mand, der går baglæns, inversmarŝanto ), som inversmarŝanto ("omvendt-gåer") og et middel imod dogmatisme som maldogmigilo ("afdogmatisator").

Historie

Grammatik

Alle substantiver (navneord) ender på -o: tabl-o (table), lamp-o (lampe), hom-o (mand).

Alle adjektiver (tillægsord) ender på -a: bela (smuk), granda (stor), malgranda (lille).

Verber i infinitiv (udsagnsordenes navnemåde) ender på -i: havi (have), iri (gå).

Verber i nutid ender på -as: mi manĝas (jeg spiser), li manĝas (han spiser), ili estas (de er), mi estas (jeg er), ŝi estas (hun er).

Datidsendelsen er tilsvarende -is: li lernis (han har lært, han lærte), ili estis (de var), homo estis (en mand var), li manĝis (han spiste, han har spist).

Endelsen -os indikerer fremtid: mi lernos (Jeg kommer til at lære), Marko sidos (Marko kommer til at sidde)…

Til forskel fra (umarkeret) nominativ, markeres akkusativ med en speciel endelse, -n, der bruges for substantiver, adjektiver og pronominer (stedord), såvel i ental som flertal: (Mi vidas aŭton. Aŭton mi vidas. = Jeg ser bilen.)

Takket være akkusativ-markeringen, er ordstillingen fri.

Pluralis (flertal) markeres med endelsen -j:(libro = bog, libroj = bøger).

Der er ca. 40 præfikser og suffikser: For eksempel bruges præfikset mal- (u-) til at vende betydningen af et givent ord til det modsatte: bona (god) - malbona (dårlig), bela (smuk) - malbela (grim).

Suffikset -ul = person:grandnazulo = stornæset person. Suffikset -in = kvindelig/hunkøn: grandnazulinoj = stornæsede kvinder.