Gå til indhold

tjekkisk

Český jazyk

Antal modersmåltalende

ca. 10 mill.

Officielt sprog i

Tjekkiet, EU; kan bruges i officiel kommunikation i Slovakiet

Mindretalssprog i

Østrig, Tyskland, Kroatien, Slovakiet

Diaspora-sprog

Bulgarien, Kroatien, Polen, Rumænien, Serbien, Storbritannien, Ukraine, Argentina, Australien, Brasilien, Canada, USA

Alfabet
modificeret latinsk / 42
Grammatiske fald (kasus)
7
Sprogkode
cs, cze, ces
Sprogtypologi
flekterende , pro-drop , SVO
Sprogfamilie
Indo-europæisk familie (vestslavisk gren, sammen med slovakisk, polsk, serbisk og 2 uddøde sprog, polabisk og slovincisk)
Antal dialekter
5 hovedgrupper; stærk tilstedeværelse af hverdags-tjekkisk overfor litteratursproget (diglossi)

Længste ord

nejnezkomercionalizovávatelnejšího
"som ikke kan kommercialiseres" i superlativ, hankøn, singularis (ental), genitiv (ejefald)
nejneznepravděpodobnostňovávatelnějšího
"af det mest vedvarende usandsynliggørbare" i superlativ, hankøn, singularis, genitiv

Mærkeligt ord eller sætning

Strč prst skrz krk.
før fingeren igennem halsen
(til fælles med slovakisk)

Introduktion

Landets officielle navn er Česká republika. Der findes imidlertid ikke nogen officiel kortform for navnet.

Landet kan deles op i flere historiske regioner - kernelandet kaldes Čechy (dette navn blev brugt for hele landet), Morava og (tjekkisk del af) Slezsko (som geografisk og administrativt er en del af Moravien). Kort sagt består Čechy af Čechy og Morava, mens Morava igen består af Morava og Slezsko. Situationen kompliceres yderligere af at adjektivet český betyder både bøhmer og tjekker.

Kilde: Wikimedia Commons

Delingen af Tjekkoslovakiet i 1993 efterlod landet uden et acceptabelt kortnavn. Det mest oplagte, Česko (left part af 'Československo') blev anset for unaturligt. Nu, 20 år senere, er det blevet mere almindeligt, men er stadigvæk ikke generelt accepteret.

-

Historie

  • 10. århundrede

    Første skriftlige vidnesbyrd (glosseringer i latinske manuskripter)

  • 12.-15. århundrede

    "Oldtjekkisk" - første egentlige skriftlige værker. fx Dalimil-krøniken, Alexandreis (ridderepos), sagn mv.

  • 14. århundrede

    Ortografisk stabilisering (digrafer)

  • 1410

    Orthographia Bohemica (af Jan Hus), en systematisk introduktion af accent-tegn (der dog ikke blev indført på dette tidspunkt)

  • 1533

    Náměšťská mluvnice - første trykte grammatik over det tjekkiske sprog

  • 1564 – 1593

    Bible kralická (den første, og meget indflydelsesrige bibeloversættelse)

  • 16.-17. århundrede

    Standardtjekkisk dominerer, videnskabelig litteratur og krøniker; bratrský pravopis (brødre-ortografi)

  • 1603

    Grammaticae Bohemicae, ad leges naturalis methodi conformatae, et notis numerisque illustratae ac distinctae, libri duo - første systematiske grammatik over det tjekkiske sprog, af Vavrinec Benedikti

  • 1628

    Tysk bliver officielt sprog i de tjekkiske områder på lige fod med tjekkisk

  • 1620 - 1700

    Skriftlig litteratur findes kun i eksil

  • 1809

    Ausführliches Lehrgebäude der böhmischen Sprache - første moderne tjekkiske grammatik, skrevet af Josef Dobrovský; starten på en omfattende ortografisk debat.

  • 1835 - 1839

    Tjekkisk-tysk ordbog, af Jungmann

    Josef Jungmann

  • 1843

    Ortografisk reform foreslået af Pavel Josef Šafařík. Efter 1849 benyttes en stort set moderne ortografi.

  • 1880

    Tjekkisk bliver officielt sprog i de tjekkiske områder, på lige fod med tysk.

  • slutningen af 18-tallet

    Standardisering af grammatikken (Gebauer)

  • 1920 – 1938

    Tjekkoslovakisk bliver det officielle sprog af Tjekkoslovakiet

  • 1993 -

    Delingen af Tjekkoslovakiet, ophør af passiv "medie-tosproglighed" for tjekkisk og slovakisk

Skriftsystem og udtale

  • a
  • á
  • b
  • c
  • č
  • d
  • ď
  • e
  • é
  • ě
  • f
  • g
  • h
  • ch
  • i
  • í
  • j
  • k
  • l
  • m
  • n
  • ň
  • o
  • ó
  • p
  • q
  • r
  • ř
  • s
  • š
  • t
  • ť
  • u
  • ú
  • ů
  • v
  • w
  • x
  • y
  • ý
  • z
  • ž

Der findes en interessant visuel repræsentation af háček - normalt har det et kileformet diakritisk tegn over bogstavet (ˇ), men i ď og ť bliver det vist forskelligt - det ser ud som en apostrof klistret til højre side af bogstaven. Dette er udelukkende en grafisk variant, og der er faktisk tale om det samme diakritiske tegn (háček). I håndskriften forbliver det altid en regulær háček. Fordi disse bogstaver kun forekommer i slovakisk og tjekkisk, er fænomenet relativt ukendt i udlandet, og resulterer hér i forvirrede erstatninger og sammenblandinger (der ofte introducerer overflødige apostrofer).

Det tjekkiske sprog har nogle unikke, sprogspecifikke bogstaver, bl.a. Ř/ř. Sidstnævnte udtales med en høj, ikke-stemt alveolær trille [r̝], og fonemet findes kun i tjekkisk.

Dialekter

Der ses et dialektalt kontinuum fra tjekkisk til slovakisk, med overgangsdialekter til polsk (po naszymu) og Lach-dialekten. Dialekterne i både vest- og øst-slaviske sprog er således forbundet af en kæde af gensidig forståelighed mellem naboegne, og de kan klassificeres som del af det nord-slaviske kontinuum.

Generelt betragtes alle tjekkiske og slovakiske dialekter som gensidig forståelige, omend forståeligheden mellem tjekkisk og de østligste slovakiske dialekter er meget anstrengt.

Tjekkisk er ret speciel mht. forskellige sproglag - der findes to udbredte varianter af sproget, litterær tjekkisk (spisovná čeština, SČ) og almen tjekkisk (obecná čeština, OČ). SČ opstod i 19-tallet, da sproget gennemgik en fornyelsesperiode med stigende indflydelse. Den nye litterære form var under stærk indflydelse af ældre sprogbrug fra perioder med høj prestige og et livligt litterært miljø. I mellemtiden videreudviklede talt tjekkisk sig imidlertid, og en ny intradialektal form så dagens lys - OČ.

SČ og OČ er gensidig forståelige (germanismer i OČ blev fjernet med succes), og hovedforskellene er ikke af leksikalsk art, men morfologisk, syntaktisk og stilistisk.

SČ er mestendels et skrevet sprog, OČ et talt sprog, og det er acceptabelt (endda "normalt") at bruge OČ i næsten alle talte sproglag, selv blandt dannede mennesker. Faktisk opfattes brugen af SČ som (spontant) talt sprog som stift eller anmassende.

  1. česká skupina
    • 1a. severovýchodočeská
    • 1b. středočeská
    • 1c. jihozápadočeská
    • 1d. českomoravská
  1. středomoravská skupina
  2. východomoravská skupina
  1. slezská skupina
    • 4a. slezskomoravská podskupina
    • 4b. slezskopolská podskupina
  2. nářečně různorodé oblasti

eksempler

mølle kærre store træer at være
SČ mlýn vozík velké stromy být
OČ mlejn vozejk velký stromy bejt

Grammatik

Tjekkisk har 7 kasus (nominativ, genitiv, dativ, akkusativ, vokativ, lokativ og instrumentalis). Kasusbøjning findes for substantiver, pronominer, adjektiver, participper og determinativer.

singularis/ental pluralis/flertal
nominativ Šéf sem zanedlouho přijede.
Chefen kommer om lidt. 		Velcí šéfové z hlavních televizních stanic měli právo oficiálně vyžadovat spolupráci, kdy chtěli.
Chefen havde retten til at bede om officielt samarbejde når det passede dem.
genitiv Zvedl telefon a vytočil číslo svého šéfa.
Han tog telefonen og ringede til chefen. 		Mzdy městských šéfů se mohou i výrazně lišit.
Cheflønninger i byen kan variere meget.
dativ Sekretářka Ludmila přinesla šéfovi šálek čaje s citronem.
Sekretær Ludmilla bragte chefen en kop te med citron. 		Šéfům se obchod nezdál dost zajímavý.
Direktørerne fand ikke handlen interessant nok.
akkusativ Nejlépe je dotázat se hned na šéfa.
Det er bedst at henvende sig direkte til chefen. 		Expanze firem nutí šéfy cestovat.
For at udvide forretningen er det nødvendigt, at cheferne rejser.
vokativ Jasně, šéfe, hned tam zajdu a předvedu ho.
Javist, chef, jeg tager straks hen og får fat på ham. 		Pokud nevykonávají řádně svou práci, vy, šéfové, byste se jich měli zbavit.
Hvis de ikke gøre deres arbejde godt nok, skal I chefer fyre dem.
lokativ Záleží to na šéfovi.
Det kommer an på chefen. 		Češi oceňují na šéfech především slušné a upřímné jednání.
Tjekkerne værdsætter en høflig og ærlig chef.
instrumentalis Se svým šéfem nebudu komunikovat přes média.
Jeg vil ikke kommunikere med min chef igennem medierne. 		Pesimismus mezi šéfy firem šíří i nepříznivý stav budoucích zakázek.
Pessimisme blandt direktørerne har en negativ effekt på fremtidige ordrer.

Der findes 3 eller 4 grammatiske køn i tjekkisk:

  • hankøn
    • hankøn levende: normalt personer eller (højerestående) dyr
    • hankøn ikke-levende: (laverestående) dyr, ting
  • hunkøn: kvindelige personer, men også lidt af hvert
  • intetkøn: alt muligt

Grammatisk køn kan som regel ikke udledes af et ords semantiske egenskaber, sikkert er kun at mandlige personer er hankøn-levende og at kvinder også grammatisk er hunkøn - men selv her findes der undtagelser, fx kníže (hertug), der er intetkøn i flertal, eller děvče (pige), der er intetkøn.

Grænsen mellem hankøn-levende og hankøn-ikke-levende er noget uskarp: nogle (hankøns-) dyr og objekter er hankøn-levende i ental, men hankøn-ikke-levende i flertal.

Mennesker har altid "levende" som grammatisk køn, og stroj (maskine) er altid ikke-levende, men slaneček (sild) kan være både levende og ikke-levende i flertal (slanečci, slanečky) og bacil (frø) kan være både levende og ikke-levende i ental og flertal. 'levende'-kriteriet bliver sommetide brugt til éntydiggørelse - således er android mest 'levende' når der er tale om en humanoid robot, men mest 'ikke-levende', når der fx er tale om et styresystem.

interessante ord

Ordet robot blev lanceret af Josef Čapek og brugt af hans bror, forfatteren Čapek, i hans teaterstykke R.U.R. (Rossum's Universal Robots), udgivet 1920 på tjekkisk. Ordet er baseret på (slavisk og oldtjekkisk) robota (arbejde), selvom det er muligt, at Josef blev inspireret af den slovakiske brug af ordet, hvor robiť (at arbejde) et et almindeligt verbum (udsagnsord).

nenávidět (hade) har ikke noget antonym. Det er selvfølgeligt, fordi tjekkere er ude af stand til ikke at hade ...

mest vanskelige ord at udtale

  • sprcha
    bruser
  • sklo
    glas
  • pštros
    struds

Tematiske ord

mňau

haf

kykyryký

bum, buch

hm, mhm

Sjove eller mærkværdige traditionelle ordsprog og vendinger

Bez práce nejsou koláče. Ingen resultater uden sved og møje. Dovenskid går sulten hjem.

Lepší vrabec v hrsti nežli holub na střeše. Hellere en spurv i hånden end en due på tage. Hellere en fugl i hånden end ti på taget.

Když se dva perou, třetí se směje. Når to slås, griner den tredje. Når to hunde skændes om et ben, løber den tredje med det.

Tungebrækkere

Tři sta třicet tři stříbrných křepelek přeletělo přes stři sta třicet tři stříbrných střech. 333 sølvvagtler fløj over 333 sølvtage

Pokopete-li mi to pole, nebo nepokopete-li mi to pole. Vil du grave eller vil du ikke grave?

Kmotře Petře, nepřepepřete mi toho vepře, jak mi, kmotře Petře, toho vepře přepepříte, tak si toho přepepřeného vepře sám sníte. Onkel Peter, lad være med at overkrydre grisekødet - hvis du, onkel Peter, overkrydrer grisekødet, skal du selv spise overkrydret griskekød.

Tilbage til toppen