bulgarsk
Български език
Български език
ca. 7 mio. i Bulgarien, 10-12 mio. i hele verden
Bulgarien, Munkerepublikken Athos (Grækenland), EU
Rumænien (Banat-variant), Serbien, Slovakiet, Ukraine, Ungarn
Migrantsamfund i Australien, Albanien, Canada, USA, Frankrig, Grækenland, Tyskland, Spanien, Italien, Tyrkiet, Storbritannien, Moldova.
Oldbulgarisk var alfabetiseringsvehiklet for de slaviske sprog - denførste skriftlige version af sproget blev skabt af Konstantin Cyrillus og Methodius i det 9. århundrede og blev efterføgende brugt som litteratursprog i hele den slavisksprogede verden.
Forhistorisk: Perioden mellem den slavonske folkevandring til Øst-Balkan og Skt. Cyrillus og Skt. Methodius mission i Stormähren.
Oldbulgarsk
Mellembulgarsk
Moderne bulgarsk
I 886 e.K. blev det glagolitiske alfabet indført i det bulgarske rige, udarbejdet af Skt. Cyrillus og Skt. Methodius i 850'erne.
I de følgende århundreder blev det glagolitiske alfabet blev gradvist erstattet af det kyrilliske alfabet, der blev udviklet i starten af det 10. århundrede. Flere kyrilliske alfabeter med mellem 28 og 44 bogstaver var i brug i starten og midten af det 19. århundrede, indtil en version med 32 bogstaver slå igennem i 1870'erne. Dette alfabet blev anvendt indtil den ortografiske reform i 1945, da bogstaverne Ѣ, ѣ og Ѫ, ѫ blev afskaffet. Med optagelsen af Bulgarien i EU d. 1. januar 2007 blev kyrillisk det tredje officielle alfabet i EU.
Bulgarske ord har dynamisk stress, og placeringen kan være betydningsbærende.
Bulgarsk skelner mellem ental og flertal. Foruden almindelige tal og beslægtede talord som няколко (flere) har hankøns-substantiver en speciel tælleform (–а/–я), der går tilbage til proto-slavisk dualis: два/три стола (to/tre stole) versus тези столове (disse stole).
Der findes 3 grammatiske køn i bulgarsk: hankøn, hunkøn og intetkøn, der for det meste kan afledes af ordets endelse: Således har hankøns-substantiver normalt en konsonant som sidste bogstav, hunkøn kendetegnes ved –а/–я, og intetkøn har –е, –о.
Kasus findes kun i personlige pronominer, der har nominativ, akkusativ og dativ. Der er rester af kasusmarkering i hankøns-spørgestedordet кой (jf. engelsk "whom") og i visse faste vendinger og ordsprog. Vokativ findes stadigvæk, men undgås helst i personnavne.
Bestemthed udtrykkes vha. en enklitisk (efterstillet) artikel. I adjektiv-substantiv-syntagmer er det kun adjektivet der får en artikel-endelse. Der findes fire entals-artikler. Hankøns-substantiver med konsonantendelse bruger –ът/–ят, hvis de fungerer som subjekt, og ellers –а/–я. Både normale –а/–я hunkønssubstantiver og hunkønssubstantiver med konsonantendelse bruger –та som artikel, og –е/–о substantiver tilføjer –то i bestemt ental.
Flertalsartiklen er –те for alle substantiver med undtagelse af dem der ender i –а/–я - disse tilføjer –тa i stedet.
Den mest komplicerede del af den bulgarske grammatik er verbalsystemet, især hvis man sammenligner det med andre slaviske sprog. Verberne bøjes således i person, tal og nogle gange køn. Desuden er der aspektmarkering (perfektiv og imperfektiv), diatese, ni tider, tre verbalmåder, fire evidentialformer (kildeangivelse) og seks ikke-finitte verbalformer. Fordi subjektets grammatiske egenskaber kan afledes af verbalendelse, udelades det ofte i sætningen. Moderne bulgarsk har ingen infinitiv, og derfor bruges 1. person nutid ental som basisform.
Der findes ca. 70 bulgarske dialekter (40 i Bulgarien og ca. 30 i andre lande), opdelt i 2 grupper (øst og vest) med forskellige varianter af den fællesslaviske yat-konsonant (Ѣ).
I de vestlige dialekter ("hård udtale"), yat udtales "e" i alle positioner, fx млеко (mlekò) – mælk, хлеб (hleb) – brød.
I de østlige dialekter ("blød udtale"), yat skifter mellem "ya" og "e": Udtalen er "ya" i trykstærke stavelser hvor den efterfølgende stavelse ikke indeholder en fortungevokal (e eller i) – fx мляко (mlyàko), хляб (hlyab), og ellers "e" – fx млекар (mlekàr) – mælkemand, хлебар (hlebàr) – bager.