slovensk
Slovenski jezik
Slovenski jezik
2,4 mio.
Slovenien, EU
Østrig, Italien, Ungarn
Argentina, USA, Australien
Forfædrenene af de moderne slovenere var slaver, der fra det 6. århundrede slå sig ned i et område i de østlige alper svarende til nutidens Slovenien, sydlige Ungarn og Østrig, samt nord-østlige Italien. De første skriftlige vidnesbyrd for slovensk stammer fra det 10. århundrede. Disse slovenske tekster er samtidigt de ældste slaviske tekster skrevet med latinske bogstaver. De første 50 slovenske bøger blev udgivet af protestantiske reformister i det 16. århundrede; iblandt dem er den første slovenske grammatik (1550) og den første slovenske bibeloversættelse. Det moderne litteratursprog udkrystalliserede sig af flere slovenske dialekter og bygger på en århundredegammel forfattertradition.
Freising-manuskripterne fra det 10. århundrede
Slovenien er et relativt lille geografisk område, men der findes 46 dialekter i 6 grupper, og ud fra et dialektalt perspektiv er slovensk det rigeste af de slaviske sprog. Der findes flere grunde til dette. For det første skete den slaviske indvandring til Slovenien fra flere retninger, og 4 sprogfamilier mødtes og vekselvirkede i området: Germansk, finsk-ugrisk, romansk og slavisk. For det andet spiller de geografiske forhold en vigtig rolle, fordi de mange Alpedale og store bjergskove historisk set vanskeliggjorde kontakten mellem befolkningsgrupperne. Resultatet er en rig lingvistisk arv, med mange specielle lokale træk i både ordforråd og grammatik, der er vanskelige at forstå på tværs af regionerne.
Slovensk ortografi tager hensyn til både etymologiske og fonetiske principper, men men en overvægt på førstnævnte. Ét og samme bogstav kan derfor have 2 forskellige udtaler: fx udtales L i slutningen af et ord som engelsk W: bil [biw]. V foran en konsonant udtales også som W: stavba [stawba], vhod [whod]. De 29 lyde i slovensk skrives med 25 latinske bogstaver, hvoraf 3 kan bære et accenttegn (č = ch, š = sh, ž = zh).
Alle stavelser kan bære trykket, og trykkets placering kan gøre en forskel for ordets betydning.
For substantiver og adjektiver findes der 6 kasus, 3 grammatiske køn og 3 talformer, dvs. 6 x 3 x 3 = 54 bøjningsformer i alt. Verber bøjes i person (1., 2., 3.) og tal (singularis, pluralis og dual), samt i 4 verbaltider: præsens (nutid), futurum (fremtid), perfektum (førnutid) og pluskvamperfektum (førdatid). Der findes mange uregelmæssige verber, og det er ikke let at gætte, om et verbum bøjes regelmæssigt eller uregelmæssigt. Trykplacering, dualis og genitiv (ejefald) er ikke bare vanskelige for udlændinge, men i nogen grad også for slovenerne selv.
Dualis er en talkategori ved siden af singularis og pluralis. Hvis et substantiv bruges om 2 personer, 2 objekter eller 2 koncepter, bøjes det i dualis, der er forskellig fra både ental og flertal. Dualis bruges ikke bare for substantiver, men også for adjektiver og pronominer. Selv nogle verber bøjes i dualis.
singularis/ental | Dualis | pluralis/flertal | |
---|---|---|---|
1. person | grem | greva | gremo |
2. person | greš | gresta | greste |
3. person | gre | gresta | gredo |
singularis/ental | Dualis | pluralis/flertal | |
---|---|---|---|
nominativ | mož | moža | možje |
genitiv | moža | mož | mož |
dativ | možu | možema | možem |
akkusativ | moža | moža | može |
lokativ | pri možu | pri možeh | pri možeh |
instrumentalis | z možem | z možema | z možmi |
singularis/ental | Dualis | pluralis/flertal | |
---|---|---|---|
nominativ | deklica | deklici | deklice |
genitiv | deklice | deklic | deklic |
dativ | deklici | deklicama | deklicam |
akkusativ | deklico | deklici | deklice |
lokativ | pri deklici | pri deklicah | pri deklicah |
instrumentalis | z deklico | z deklicama | z deklicami |
Slovensk hører til de slaviske sprog og har bibeholdt nogle arkaiske træk fra proto-slavisk, der er gået tabt i de fleste andre slaviske sprog.
Det mest kendte af disse træk er dualis'en (to-personers-formen for vi/I/de), der ellers kun bruges i sorbisk (Tyskland). De andre slaviske sprog rummer kun få spor tilbage af den tidligere dualis.
Et andet arkaisk træk, der er blevet bevaret i slovensk, er et meget regelmæssigt, tabelagtigt system for pronominer (stedord). Med undtagelse af plansproget Esperanto er det svært at finde noget lignende i andre sprog.
interrogative (K) | demonstrativ (T) | ubestemt (VS) | negering |
---|---|---|---|
kaj
hvad |
to
det/dette |
vse
alt |
nič
intet |
kdo
hvem |
ta, tisti
denne/dette |
vsak
hver(t) |
nihče
ingen |
kakšen
hvad slags |
takšen
sådan en, sådant et |
vsakršen
hver slags |
nikakršen
nej |
kje
hvor |
tam
dér |
vsepovsod
overalt |
nikjer
ingen steder, intetsteds |
kdaj
hvornår, når |
takrat / tedaj
da |
vedno / vsakokrat
altid |
nikoli
aldrig |
kako
hvordan |
tako
således |
vsekakor
på enhver måde |
nikakor
på ingen måde |
koliko
hvor mange |
toliko
så meget |
- |
nekoliko
noget |
Slovensk skaber nye ord ud fra eksisterende slovenske rødder, og indlåner langt færre fremmedord end andre sprog. De indlån, der accepteres, tilpasses de slovenske sproglige regler (“euro” fx er evro).
Mange sprog bruger ordet 'CD' om cd'er, ud fra den engelske forkortelse, men på slovensk hedder det normalt zgoščenka. Samme sproglige uafhængighed gør sig gældende for 'computer' (računalnik), 'mobiltelefon' (dlančnik) osv.