Gå til indhold

spansk

Español

Antal modersmåltalende

~ 450 millioner

Officielt sprog i

Mexico (110 mio), Colombia (47 mio), Spanien (46 mio), Argentina (40 mio), Peru (28 mio), Venezuela (27 mio), Chile (17 mio), Guatemala, Ecuador, Cuba, Den Dominikanske Republik , Bolivia, Honduras, Paraguay, El Salvador, Nicaragua, Costa Rica, Puerto Rico, Panama, Uruguay, Ækvatorialguinea, Vestsahara, EU

Mindretalssprog i

USA, Belize, Andorra, Gibraltar, Israel

Diaspora-sprog

USA, Canada, Australien, Storbritannien, Frankrig, Schweiz, Tyskland, Brasilien, Marokko, Israel, Italien, Algeriet

Alfabet
27 bogstaver
Grammatiske fald (kasus)
0
Sprogkode
es, spa
Sprogtypologi
flekterende , pro-drop , SVO
Sprogfamilie
indoeuropæisk, romansk
Antal dialekter
flere hundrede dialekter (Spanien: nordlig, central/syd- og sydlig europæisk spansk, kanarisk; Amerika: mexicansk, carribisk, Andes-pacifisk, Río-de-la-Plata-dialekt, chilensk, mellemamerikansk spansk)

Længste ord

kemi, cyclopentanoperhydrophenanthren

Mærkeligt ord eller sætning

otolaryngologi
jernbanearbejder
en by i Mexico (ordet bruges som tungebrækker)

Introduktion

Spansk (español), også kaldet kastiliansk (castellano), er et romansk sprog, der oprindeligt blev talt i det centrale område af den iberiske halvø (Kastilien). Som andre romanske sprog opstod det på bagrund af det Latin, som romerne bragte til området i 218 f.K. Koloniseringen af Amerika, fra og med det 16. århundrede, førte til at sproget bredte sig til store dele af begge amerikanske kontinenter. Efter uafhængigheden (for det meste i 18-tallet) påbegyndte de fleste nye amerikanske lande en sproglig standardiseringsproces.

Ca. 450 mio. mennesker har spansk som modersmål, og tallet gør det til næststørste modersmålssprog efter mandarin-kinesisk. Desuden er der 60 mio., der taler spansk som andet sprog, og 20 mio. der læser det som fremmedsprog. Med 182 mio. brugere, er det det tredje mest brugte sprog på nettet. Spansk er et af FN's 6 officielle sprog, og bruges som officielt sprog af EU, Mercosur, FIFA og mange andre internationale organisationer.

Historie

  • Før 3. århundrede f.K.

    Præ-romansk indflydelse

  • 3. århundrede f.K. - 1. århundrede e.K.

    Romanisering af den iberiske halvø, Latin tager over efter de præ-romanske sprog.

  • 409 – 711

    Folkevandringstid - vestgotisk indflydelse

  • 711

    Maurisk invasion - arabisk indflydelse

  • 722

    Starten på reconquista (generobringen af den iberiske halvø)

  • 13. århundrede

    Alfons X af Kastilien; det kastilianske sprog udbredes (grundlæggelsen af Toledo-skolen for oversættere)

  • 10.-14. århundrede

    Middelalderspansk

  • 12.-14. århundrede

    Lyrikkens og digternes sprog

  • 1492

    Afslutningen på Reconquista

  • 1492

    Udgivelsen af Grammatica af Antonio de Nebrija ̣̣- den første bog der beskriver strukturen i et vesteuropæisk sprog (snarere end Latin).

  • 1208

    Første universitet i Spanien (Universidad de Palencia)

  • 15.-17. århundrede

    Tidlig moderne spansk (klassisk spansk)

    overgangsperioden fra oldspansk til moderne spansk, markeret af en række fonologiske og grammatiske ændringer

  • 15.-17. århundrede

    Opdagelsesrejser, spansk som handels- og missionssprog, udbredelse over hele det spanske imperium (kontakt med indianske sprog)

Lingvistisk evolution på den iberiske halvø

Kilde: Wikimedia Commons

Som dets romanske søstersprog har spansk gennemgået en række systematiske lydskift i løbet af dets udvikling fra Latin. Der er således opstået diftonger, og konsonantkombinationerne PL-, CL-, FL- er i starten af ordene er muteret til et palatalt (blødt) /ʎ/, der skrives ll, fx.: plorarellorar.

Skriftsystem og udtale

Spansk anvender det latinske alfabet med én ekstra konsonant, ñ, der repræsenterer en palatal nasal (gane-næse-lyd). Der bruges desuden akut accent som trykmarkering på vokalerne.

  • a
  • á
  • b
  • c
  • d
  • e
  • é
  • f
  • g
  • h
  • i
  • í
  • j
  • k
  • l
  • m
  • n
  • ñ
  • o
  • ó
  • p
  • q
  • r
  • s
  • t
  • u
  • ú
  • ü
  • v
  • w
  • x
  • y
  • z

Der findes 5 digrafer på spansk, hvor flere bogstaver tilsammen repræsenterer én lyd: ch, ll, rr, gu og qu.

Grammatik

Et karakteristisk træk ved spansk er den systematiske forskel mellem indikativ og konjunktiv, hvor førstnævnte bruges om faktiske forhold og reale hændelser, mens sidstnævnte udtrykker tvivl, usikkerhed og hypotetiske forhold og hændelser.

  • Llegaré aunque mi coche no funciona.
    Jeg kommer, selvom min bil er i stykker. (indikativ)
    (taleren ved, at bilen er i stykker)
  • Llegaré aunque mi coche no funcione.
    Jeg kommer, selvom min bil skulle være i stykker. (konjunktiv)
    (taleren er ikke sikke om bilen virker eller ej)
  • Quizás lo pueden hacer.
    Måske gør de det.
    (taleren ved, de kan gøre det, men ved ikke om de vil)
  • Quizás lo puedan hacer.
    Måske er de i stand til at gøre det.
    (taleren er ikke sikker om de er i stand til det)

Bøjning af substantivsyntagme

hankøn hunkøn
den sorte kat det runde bord
singularis/ental el gato negro la mesa redonda
pluralis/flertal los gatos negros las mesas redondas

Verbalsyntagme-bøjning

Spansk har 3 regulære konjugationer (bøjningsklasser for verber/udsagnsord), nemlig -ar, -er og -ir, fx hablar (tale), comer (spise) and dormir (sove). Desuden findes der flere dusin uregelmæssige udsagnsord eller udsagnordsgrupper. Et lettere uregelmæssigt træk er et vokalskifte når trykket skifter fra roden til endelsen.

med tryk på roden med tryk på endelsen
querer
ønsker/elsker
quiero
jeg ønsker/elsker
queremos
vi ønsker/elsker
dormir
at sove
duermo
jeg sover
dormimos
vi sover

Bøjningsparadigme for -ER verber

singularis/ental pluralis/flertal
1. person 2. person 3. person 1. person 2. person 3. person
indikativ
nutid como comes come comemos coméis comen
imperfektum comía comías comía comíamos comíais comían
præteritum comi comiste comió comimos comisteis comieron
futurum (fremtid) comeré comerás comerá comeremos comeréis comerán
konjunktiv
nutid coma comas coma comamos comáis coman
imperfektum comiera / comiese comieras / comieses comiera / comiese comiéramos / comiésemos comierais / comieseis comieran / comiesen
futurum (fremtid) comiere comieres comiere comiéremos comieres comieren
-
conditionalis comería comerías comería comeríamos comeríais comerían
imperativ come coma comamos comed coman

Spansk danner sammensatte verbaltider med hjælpeverbet haber (eksempler i 1. person ental):

indikativ konjunktiv
sammensat præteritum perfektum (førdatid) he comido haya comido
sammensat pluskvamperfektum (førdatid) había comido hubiera comido/hubiese comido
futurum perfectum (futurum exactum, førfremtid) habré comido hubiere comido
sammensat konditionalis (førtids fremtid) habría comido -

Orddannelse og leksikon

Ca. 60% af det spanske ordforråd stammer fra latin, ca. 10% fra græsk, 10% fra (vest)gotisk, 10% fra arabisk og 10% fra andre sprog (bl.a. germanske sprog, baskisk, iberisk, catalansk, Maya, Nahuatl, Quechua, Aymara og andre).

Arabiske ord i spansk

Den arabiske indflydelse i spansk er betydelig og skyldes den muslimske tilstedeværelse på den iberiske halvø fra 711 til 1492. Mange af ordene begynder med 'al-' (den arabiske artikel).

  • aceituna
    oliven
  • albornoz
    badekåbe
  • alboroto
    opstand, glæde
  • alcalde
    borgmester
  • enchufar
    tilslutte
  • naranja
    appelsin

Amerikanske indianersprogs indflydelse

I takt med at spanierne opdagede (og erobrede) nye landområder, manglede de ord til at beskrive den amerikanske natur, og i tusindvis af dyre-, plante- og stednavne blev indtlånt til spansk fra amerikanske indianersprog. Nogle af disse ord bruges kun i afgrænsede områder i den spansk-talende verden, mens andre er blevet internationalt kendte (fx chocolate, tequila eller puma).

Spanske ord af Nahuatl-oprindelse

Nahuatl-udtryk i især mexicansk og mellemamerikansk spansk udgør en omfattende liste af ord, for både dyr, planter, frugter, grøntsager, drikke og husredskaber.

Mange af disse ord slutter med suffikset "-tl" i Nahuatl selv. Men denne endelse var vanskelig at udtale for spanske modermålstalende, og udviklede sig i låneordene til en "-te"-endelse (fx axolotl = ajolote.

  • chapulín
    græshopper
  • guajalote
    kalkun
  • ocelote
    ozelot
  • cacao
    kakao
  • chile
    chili-peber
  • tomate
    tomat
  • chocolate
    chokolade
  • tequila
    tequila
  • papalote
    drage (legetøj)

Quechua-ord i spansk

  • pampa
    pampas (argentinsk græssteppe)
  • llama
    lama (dyret)
  • cancha
    bane (sport, fx fodboldbane)
  • puma
    puma
  • cóndor
    kondor
  • coca
    coca
  • guano
    guano (gødning fra fugleklipper)

Dialekter

Der er store forskelle på tværs af de regionale varianter af spansk, og forskellene er mere udpræget i udtale og ordforråd end i grammatikken. Den største forskel ses mellem europæisk spansk (iberisk spansk) på den ene side, og latinamerikansk spansk på den anden, men der er også forskelle mellem de latinamerikanske varianter indbyrdes.

Tematiske ord

Sjove eller mærkværdige traditionelle ordsprog og vendinger

Tilbage til toppen