spansk
Español
Español
~ 450 millioner
Mexico (110 mio), Colombia (47 mio), Spanien (46 mio), Argentina (40 mio), Peru (28 mio), Venezuela (27 mio), Chile (17 mio), Guatemala, Ecuador, Cuba, Den Dominikanske Republik , Bolivia, Honduras, Paraguay, El Salvador, Nicaragua, Costa Rica, Puerto Rico, Panama, Uruguay, Ækvatorialguinea, Vestsahara, EU
USA, Belize, Andorra, Gibraltar, Israel
USA, Canada, Australien, Storbritannien, Frankrig, Schweiz, Tyskland, Brasilien, Marokko, Israel, Italien, Algeriet
Spansk (español), også kaldet kastiliansk (castellano), er et romansk sprog, der oprindeligt blev talt i det centrale område af den iberiske halvø (Kastilien). Som andre romanske sprog opstod det på bagrund af det Latin, som romerne bragte til området i 218 f.K. Koloniseringen af Amerika, fra og med det 16. århundrede, førte til at sproget bredte sig til store dele af begge amerikanske kontinenter. Efter uafhængigheden (for det meste i 18-tallet) påbegyndte de fleste nye amerikanske lande en sproglig standardiseringsproces.
Ca. 450 mio. mennesker har spansk som modersmål, og tallet gør det til næststørste modersmålssprog efter mandarin-kinesisk. Desuden er der 60 mio., der taler spansk som andet sprog, og 20 mio. der læser det som fremmedsprog. Med 182 mio. brugere, er det det tredje mest brugte sprog på nettet. Spansk er et af FN's 6 officielle sprog, og bruges som officielt sprog af EU, Mercosur, FIFA og mange andre internationale organisationer.
Romanisering af den iberiske halvø, Latin tager over efter de præ-romanske sprog.
Folkevandringstid - vestgotisk indflydelse
Maurisk invasion - arabisk indflydelse
Alfons X af Kastilien; det kastilianske sprog udbredes (grundlæggelsen af Toledo-skolen for oversættere)
Lyrikkens og digternes sprog
Udgivelsen af Grammatica af Antonio de Nebrija ̣̣- den første bog der beskriver strukturen i et vesteuropæisk sprog (snarere end Latin).
Første universitet i Spanien (Universidad de Palencia)
overgangsperioden fra oldspansk til moderne spansk, markeret af en række fonologiske og grammatiske ændringer
Opdagelsesrejser, spansk som handels- og missionssprog, udbredelse over hele det spanske imperium (kontakt med indianske sprog)
Lingvistisk evolution på den iberiske halvø
Kilde: Wikimedia Commons
Som dets romanske søstersprog har spansk gennemgået en række systematiske lydskift i løbet af dets udvikling fra Latin. Der er således opstået diftonger, og konsonantkombinationerne PL-, CL-, FL- er i starten af ordene er muteret til et palatalt (blødt) /ʎ/, der skrives ll, fx.: plorare → llorar.
Spansk anvender det latinske alfabet med én ekstra konsonant, ñ, der repræsenterer en palatal nasal (gane-næse-lyd). Der bruges desuden akut accent som trykmarkering på vokalerne.
Der findes 5 digrafer på spansk, hvor flere bogstaver tilsammen repræsenterer én lyd: ch, ll, rr, gu og qu.
Et karakteristisk træk ved spansk er den systematiske forskel mellem indikativ og konjunktiv, hvor førstnævnte bruges om faktiske forhold og reale hændelser, mens sidstnævnte udtrykker tvivl, usikkerhed og hypotetiske forhold og hændelser.
hankøn | hunkøn | |
---|---|---|
den sorte kat | det runde bord | |
singularis/ental | el gato negro | la mesa redonda |
pluralis/flertal | los gatos negros | las mesas redondas |
Spansk har 3 regulære konjugationer (bøjningsklasser for verber/udsagnsord), nemlig -ar, -er og -ir, fx hablar (tale), comer (spise) and dormir (sove). Desuden findes der flere dusin uregelmæssige udsagnsord eller udsagnordsgrupper. Et lettere uregelmæssigt træk er et vokalskifte når trykket skifter fra roden til endelsen.
med tryk på roden | med tryk på endelsen | |
---|---|---|
querer
ønsker/elsker |
quiero
jeg ønsker/elsker |
queremos
vi ønsker/elsker |
dormir
at sove |
duermo
jeg sover |
dormimos
vi sover |
singularis/ental | pluralis/flertal | |||||
---|---|---|---|---|---|---|
1. person | 2. person | 3. person | 1. person | 2. person | 3. person | |
indikativ | ||||||
nutid | como | comes | come | comemos | coméis | comen |
imperfektum | comía | comías | comía | comíamos | comíais | comían |
præteritum | comi | comiste | comió | comimos | comisteis | comieron |
futurum (fremtid) | comeré | comerás | comerá | comeremos | comeréis | comerán |
konjunktiv | ||||||
nutid | coma | comas | coma | comamos | comáis | coman |
imperfektum | comiera / comiese | comieras / comieses | comiera / comiese | comiéramos / comiésemos | comierais / comieseis | comieran / comiesen |
futurum (fremtid) | comiere | comieres | comiere | comiéremos | comieres | comieren |
- | ||||||
conditionalis | comería | comerías | comería | comeríamos | comeríais | comerían |
imperativ | come | coma | comamos | comed | coman |
Spansk danner sammensatte verbaltider med hjælpeverbet haber (eksempler i 1. person ental):
indikativ | konjunktiv | |
---|---|---|
sammensat præteritum perfektum (førdatid) | he comido | haya comido |
sammensat pluskvamperfektum (førdatid) | había comido | hubiera comido/hubiese comido |
futurum perfectum (futurum exactum, førfremtid) | habré comido | hubiere comido |
sammensat konditionalis (førtids fremtid) | habría comido | - |
Ca. 60% af det spanske ordforråd stammer fra latin, ca. 10% fra græsk, 10% fra (vest)gotisk, 10% fra arabisk og 10% fra andre sprog (bl.a. germanske sprog, baskisk, iberisk, catalansk, Maya, Nahuatl, Quechua, Aymara og andre).
Den arabiske indflydelse i spansk er betydelig og skyldes den muslimske tilstedeværelse på den iberiske halvø fra 711 til 1492. Mange af ordene begynder med 'al-' (den arabiske artikel).
I takt med at spanierne opdagede (og erobrede) nye landområder, manglede de ord til at beskrive den amerikanske natur, og i tusindvis af dyre-, plante- og stednavne blev indtlånt til spansk fra amerikanske indianersprog. Nogle af disse ord bruges kun i afgrænsede områder i den spansk-talende verden, mens andre er blevet internationalt kendte (fx chocolate, tequila eller puma).
Nahuatl-udtryk i især mexicansk og mellemamerikansk spansk udgør en omfattende liste af ord, for både dyr, planter, frugter, grøntsager, drikke og husredskaber.
Mange af disse ord slutter med suffikset "-tl" i Nahuatl selv. Men denne endelse var vanskelig at udtale for spanske modermålstalende, og udviklede sig i låneordene til en "-te"-endelse (fx axolotl = ajolote.
Der er store forskelle på tværs af de regionale varianter af spansk, og forskellene er mere udpræget i udtale og ordforråd end i grammatikken. Den største forskel ses mellem europæisk spansk (iberisk spansk) på den ene side, og latinamerikansk spansk på den anden, men der er også forskelle mellem de latinamerikanske varianter indbyrdes.