Introduktion

Iflg. data fra EU-kommissionen tales russisk af 6% af EU's befolkning (~ 30 mio. mennesker). Det er det syvende mest brugte sprog i EU, og det ottende i verden.

Grammatik

Der findes 2 typer verber i russisk: Den ene bruges om processer (imperfektiv, den anden om afsluttede handlinger (perfektiv). Imperfektive verber bøjes i tre tider (nutid, datid og fremtid), mens perfektive verber mangler nutid, og kun bøjes i datid og fremtid.

Russisk har 6 kasus (fald), der markeres vha endelser og viser hvilken rolle substantivet spiller i sætningen. Der findes 6 tilsvarendene kasusformer af spørgeordet "hvem". Substantiver og andre nominale ord grupperes i forskellige deklinationer alt efter hvilke bøjningsformer der bruges til at markere kasus.

Russisk er et meget rigt sprog, og har forskellige varianter til forskellige formål. For eksempel bruges der ord og vendinger i forretningsbreve, der næppe ville finde anvendelse i hverdagen, end ikke i alvorlige samtaler. Man skal mestre en rimelig avanceret sprogkultur for ikke at risikere at træffe de forkerte ordvalg. En persons dannelse og livsstil - often også det ønskede selvbillede - reflekteres igennem hvor god man er til at jonglere med forskellige sproglige stilarter.

En russer har tre navne: Et personligt navn, et patronym (fadernavn) og et familienavn.

Patronymet dannes ud fra farens navn:

Navn plus patronym (Иван Владимирович, Анна Ильиничена) bruges, når man hilser på mennesker der er ældre eller ranghøjere end en selv, samt i alle formelle situationer.

At tiltale folk med deres familienavn er ikke meget almindeligt og generelt begrænset til meget formelle situationer. Skolelærere tiltaler ofte elever med deres familienavn: «Сидоров, иди к доске!» (Sidorov, idi k doske!] - "Sidorov, kom frem til tavlen"). Specielt når der er tale om uartigheder: Сергеев, опять ты не сделал домашнее задание! (Sergeev, opjat' ty ne sdelal domašnee zadanie! - "Sergeev, du har igen ikke lavet dine lektier!).

Næsten alle navne på russisk har diminutiv-former (formindskelsesformer).

Som udgangspunkt kalder man på børn i diminutiv-form: Сереженька [Serezhen'ka] (diminutivform af Сергей, [Sergej]), Ирочка [Irochka] (diminutiv af Ирина, [Irina]). Det fulde navn bruges derimod, når børn har gjort noget forkert.

Patronymer er ikke meget udbredt uden for Rusland, og russere i udlandet foretrækker at bruge diminutivformen af deres navne, fx Дима [Dima] i stedet for Дмитрий [Dmitrij], Надя [Nadya] i stedet for Надежда [Nadezhda].