Gå til indhold

russisk

Русский язык

Antal modersmåltalende

> 150.000.000

Officielt sprog i

Russiske Føderation, Hviderusland (et af de officielle sprog), Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan (internationalt sprog).

Mindretalssprog i

Ukraine, USA, Rumænien

Diaspora-sprog

Usbekistan, Israel, Letland, Moldova, Turkmenistan, Tyskland, Canada, Brasilien, Finland, Litauen, Frankrig, Australien, De Forenede Arabiske Emirater, Cuba, England, Estland, Aserbajdsjan, Georgien, Armenien, Norge

Alfabet
33 bogstaver
Grammatiske fald (kasus)
6
Sprogkode
ru, rus
Sprogtypologi
flekterende , pro-drop , SVO
Sprogfamilie
indoeuropæisk - balto-slavisk - slavisk - østslavisk
Antal dialekter
2 grupper, mange varianter

Længste ord

1989 millimeter lang

Mærkeligt ord eller sætning

han er død, så lad ham hvile i fred
samme transskription og betydning i begge retninger

Introduktion

Iflg. data fra EU-kommissionen tales russisk af 6% af EU's befolkning (~ 30 mio. mennesker). Det er det syvende mest brugte sprog i EU, og det ottende i verden.

Grammatik

Der findes 2 typer verber i russisk: Den ene bruges om processer (imperfektiv, den anden om afsluttede handlinger (perfektiv). Imperfektive verber bøjes i tre tider (nutid, datid og fremtid), mens perfektive verber mangler nutid, og kun bøjes i datid og fremtid.

  • Что делать?
    at være i gang med at gøre noget (uafsluttet handling, proces)
  • Что сделать?
    færdiggøre noget (afsluttet handling, resultat)
datid nutid futurum (fremtid)
Что делал?
Hvad gjorde du?
Я писал письмо
Jeg skrev på et brev. (Vi ved ikke om han gjorde det [færdig] eller ej)
Что делаю?
Hvad er jeg ved at gøre?
Пишу
Jeg er ved at skrive.
Что буду делать?
Hvad vil jeg gøre?
Буду писать
Jeg vil skrive. (Vi ved ikke om handlingen færdiggøres)
Что сделал?
Hvad har du gjort?
Написал
Jeg har skrevet.
-
Что сделаю?
Hvad vil jeg (færdig)gøre?
Напишу
Jeg vil (færdig)gøre.

Russisk har 6 kasus (fald), der markeres vha endelser og viser hvilken rolle substantivet spiller i sætningen. Der findes 6 tilsvarendene kasusformer af spørgeordet "hvem". Substantiver og andre nominale ord grupperes i forskellige deklinationer alt efter hvilke bøjningsformer der bruges til at markere kasus.

  • мама видит кошкумаму видит кошка
    Mor ser katten. ‒ Katten ser mor.
  • мама подошла к кошкек маме подошла кошка
    Mor gik hen til katten. ‒ Katten gik hen til mor.

Russisk er et meget rigt sprog, og har forskellige varianter til forskellige formål. For eksempel bruges der ord og vendinger i forretningsbreve, der næppe ville finde anvendelse i hverdagen, end ikke i alvorlige samtaler. Man skal mestre en rimelig avanceret sprogkultur for ikke at risikere at træffe de forkerte ordvalg. En persons dannelse og livsstil - often også det ønskede selvbillede - reflekteres igennem hvor god man er til at jonglere med forskellige sproglige stilarter.

En russer har tre navne: Et personligt navn, et patronym (fadernavn) og et familienavn.

personligt navn (fornavn) patronym familienavn (efternavn)
Иван
Ivan
Владимирович
Vladimirovich
Петров
Petrov
Анна
Anna
Ильинична
Il'inichna
Сидорова
Sidorova

Patronymet dannes ud fra farens navn:

farens navn mandlig patronym kvindelig patronym
Иван
Ivan
Иванович
Ivanovich
Ивановна
Ivanovna
Владимир
Vladimir
Владимирович
Vladimirovich
Владимировна
Vladimirovna
Илья
Il'ya
Ильич
Il'ich
Ильинична
Il'inichna

Navn plus patronym (Иван Владимирович, Анна Ильиничена) bruges, når man hilser på mennesker der er ældre eller ranghøjere end en selv, samt i alle formelle situationer.

At tiltale folk med deres familienavn er ikke meget almindeligt og generelt begrænset til meget formelle situationer. Skolelærere tiltaler ofte elever med deres familienavn: «Сидоров, иди к доске!» (Sidorov, idi k doske!] - "Sidorov, kom frem til tavlen"). Specielt når der er tale om uartigheder: Сергеев, опять ты не сделал домашнее задание! (Sergeev, opjat' ty ne sdelal domašnee zadanie! - "Sergeev, du har igen ikke lavet dine lektier!).

Næsten alle navne på russisk har diminutiv-former (formindskelsesformer).

  • СергейСережаСереженька
  • АннаАняАннушка, Анюта

Som udgangspunkt kalder man på børn i diminutiv-form: Сереженька [Serezhen'ka] (diminutivform af Сергей, [Sergej]), Ирочка [Irochka] (diminutiv af Ирина, [Irina]). Det fulde navn bruges derimod, når børn har gjort noget forkert.

Patronymer er ikke meget udbredt uden for Rusland, og russere i udlandet foretrækker at bruge diminutivformen af deres navne, fx Дима [Dima] i stedet for Дмитрий [Dmitrij], Надя [Nadya] i stedet for Надежда [Nadezhda].

Skriftsystem og udtale

I den gamle Rus-stat brugtes to sprog - kirkeslavonsk og øst-oldslavisk, med ét alfabet - kyrillisk. Det er en interessant detalje, at bogstaver den gang ikke bare stod for lyde, men også for tal (jf. nedenstående oversigt). Der fandtes flere forskellige skrivetraditioner, hvor de ortografiske regler varierede fra sted til sted. Allerede i det 11. århundrede kunne én og samme lyd repræsenteres af flere forskellige bogstaver, fx lyden [u] med bogstaverne “у”, “Ѹ” (uk), “Ѫ” (stort jus). På trods af det store antal bogstaver blev der introduceret forskellige accent-tegn, og ordene blev ikke altid skrevet helt. Situationen blev først for alvor nemmere med den ortografiske reform i 1918.

brev talværdi navn
А а 1 азъ (azŭ)
Б б боукы (buky)
В в 2 вѣдѣ (vědě)
Г г 3 глаголи (glagoli)
Д д 4 добро (dobro)
Є є 5 єсть (estĭ)
Ж ж живѣтє (živěte)
Ѕ ѕ / Ꙃ ꙃ 6 ѕѣло (dzělo)
З з / Ꙁ ꙁ 7 земля (zemlja)
И и 8 ижє (iže)
І і / Ї ї 10 и/ижеи (i/ižei)
К к 20 како (kako)
Л л 30 людиѥ (ljudije)
М м 40 мыслитє (myslite)
Н н 50 нашь (našĭ)
О о 70 онъ (onŭ)
П п 80 покои (pokoi)
Р р 100 рьци (rĭci)
С с 200 слово (slovo)
Т т 300 тврьдо (tvrdo)
Оу оу / Ꙋ ꙋ (400) оукъ (ukŭ)
Ф ф 500 фрьтъ (frtŭ)
Х х 600 хѣръ (xěrŭ)
Ѡ ѡ 800 отъ (otŭ)
Ц ц 900 ци (ci)
Ч ч 90 чрьвь (črvĭ)
Ш ш ша (ša)
Щ щ шта (šta)
Ъ ъ ѥръ (jerŭ)
Ꙑ ꙑ ѥры (jery)
Ь ь ѥрь (jerĭ)
Ѣ ѣ ять (jatĭ)
Ꙗ ꙗ я (ja)
Ѥ ѥ ѥ (je:)
Ю ю ю (ju)
Ѧ ѧ (900) ѧсъ (ęsŭ)
Ѩ ѩ ѩсъ (jęsŭ)
Ѫ ѫ ѫсъ (ǫsŭ)
Ѭ ѭ ѭсъ (jǫsŭ)
Ѯ ѯ 60 кси (ksi)
Ѱ ѱ 700 пси (psi)
Ѳ ѳ 9 фита (fita)
Ѵ ѵ 400 ижица (ižica)

I dag rummer det russiske alfabet 33 bogstaver, hvoraf nogle har et græsk udseende og kan genkendes ud fra deres brug som matematiske symboler.

  • а
  • б
  • в
  • г
  • д
  • е
  • ё
  • ж
  • з
  • и
  • й
  • к
  • л
  • м
  • н
  • о
  • п
  • р
  • с
  • т
  • у
  • ф
  • х
  • ц
  • ч
  • ш
  • щ
  • ъ
  • ы
  • ь
  • э
  • ю
  • я

Det russiske alfabet indeholder 33 bogstaver: 10 vokalbogstaver, 21 konsonanter og 2 øvrige tegn. Russisk staves mere lydret end fx engelsk, og generelt vil man blive forstået, hvis man læser russiske ord op bogstav for bogstav.

Der er 6 vokallyde i russisk (/i/, /ɛ/, /a/, /o/, /u/, /ɨ/), hvor der ikke skelnes mellem lange og korte vokaler.

Trykket i russiske ord ligger ikke fast: водá [vodá] – вóды ['vodɨ], 'vand'. De tryksvage vokaler [o] og [e] muterer til hhv. [a] og [i}, når de får tryk: мóре ['morʲe] – м[a]ря [ma'rʲa], 'hav'; лес [lʲes] – л[и]сá [lʲes], 'skov'. Dette fænomen kaldes {b}reduktion{/b}. Russisk markerer tryk kun i ordbøger.

Russiske konsonanter kan være bløde (palataliserede) eller hårde (ikke-palataliserede), samt stemte eller ustemte, alt efter om stemmebåndene vibrerer eller ej. Blødhed eller hårdhed markeres i skriften vha. af efterstillede småtegn, hhv. ъ (hård) og ь (blød). Konsonanters blødhed har også semantisk værdi, fx: мел [mel] (kridt) – мель [mel'] (lavt vand). I eksemplet signaleres blødheden af м vha det efterfølgende 'e', mens blødheden af л, i ordet мель, markeres med tegnet ь. Konsonanter danner stemt/ustemt- og hård/blød-par som vist i tabellerne:

Stemt Ustemt
pardannende Б
В
Г
Д
Ж
З
П
Ф
К
Т
Ш
С
ikke-pardannende Л, М, Н, Р, Й Х, Ц, Ч, Щ
hård blød
Bogstaverne “а”, “о”, “у”, “ы”, “ъ” og fravær af blødhedsmarkør indikerer, at den forudgående konsonant er hård. Bogstaverne “и”, “е”, “ё”, “ю”, “я”, “ь” markerer, at den forudgående konsonant er blød (palataliseret).
Б - бык Бʼ - бег
В - волк Вʼ - век
Г - год Гʼ - геолог
Д - дом Дʼ - дед
З - зола Зʼ - земля
К - кукла Кʼ - киоск
Л - луна Лʼ - люди
М - мама Мʼ - миска
Н - нож Нʼ - небо
П - папа Пʼ - пять
Р - рот Рʼ - река
С - сон Сʼ - сено
Т - ток Тʼ - тетя
Ф - фантик Фʼ - фея
Х - хобот Хʼ - хитрец
Altid hård Altid blød
Ш, Ж, Ц Ч, Щ, Й

Tematiske ord

Sjove eller mærkværdige traditionelle ordsprog og vendinger

Tilbage til toppen