Gå til indhold

polsk

Język polski

Antal modersmåltalende

40 mio.

Officielt sprog i

Polen, EU

Mindretalssprog i

Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien, Ukraine

Diaspora-sprog

Storbritannien, Tyskland, Irland, Frankrig, Østrig (i Europa); USA, Canada, Australien, Brasilien, Argentina, New Zealand (udenfor Europa)

Alfabet
32 bogstaver
Grammatiske fald (kasus)
7
Sprogkode
pl, pol
Sprogtypologi
flekterende , pro-drop , SVO
Sprogfamilie
indoeuropæisk, balto-slavisk, slavisk, vestslavisk, lekhitisk
Antal dialekter
7

Længste ord

ugift datter af en indbygger af Konstantinopel (mere en vittighed end et ord i faktisk brug)

Mærkeligt ord eller sætning

en bille summer i sivene
Vi udskilte os fra den begejstrede (menneske)mængde.
Kong Karl købte dronning Karoline (en halskæde af) koralfarvede perler.

Historie

Det ældste kendte eksempel på skriftlig polsk er en enkel sætning, sagt af en tjekker til sin polske kone, og skrevet ned af en tysk munk i en ellers latinsk tekst (historien af et nederschlesisk cistercienser-kloster)

Sætningen dukker op i annalerne i 1270, nedskrevet som Day ut ia pobrusa, a ti poziwai. I moderne ortografi bliver dette til Daj ać ja pobruszę, a ty poczywaj og betyder 'Lad mig male (melet), mens du hviler dig', på moderne polsk: Daj, niech ja pomielę, a ty odpoczywaj.

Grammatik

Polsk har et meget rigt system af præfikser og suffikser, og sidstnævnte fører ofte til ændringer i både konsonanter og vokaler. Nogle eksempler er świat (verden) og na świecie (i verden), zapraszamy (vi inviterer [ngn]) og zaprosimy (vi vil invitere [ngn]), eller droga (vej) og po drodze (på vejen).

Antallet af grammatiske køn på polsk har givet - og giver stadigvæk - anledning til debat. Standpunktet i denne artikel er at der er 3-4 køn i ental og 2 i flertal. Grunden til dette er at den traditionelle hankønsform er ved at blive opdelt i 2 separate køn, mens køn i flertal, som antydet af adjektiv- og verbal-kongruens, kun delvist forudbestemmes af kønnet i ental:

  • singularis/ental
    • hankøn
      • hankøn levende
      • hankøn ikke-levende
    • hunkøn
    • intetkøn

Kasusendelserne afhænger af substantivets køn og dets udlyd. En vigtig distinktion i polsk grammatik er forskellen mellem hårde og bløde konsonanter, hvor sidstnævnte udtales med et efterfølgende 'j'.

genus (grammatisk køn) typisk endelse
hankøn (levende, ikke-levende) → hård eller blød konsonant, -a
hunkøn → -a, konsonant (mest blød), -ni
intetkøn → -o, -ie, -ę, -um

Skriftsystem og udtale

Det polske alfabet består officielt af de følgende 32 bogstaver:

  • a
  • ą
  • b
  • c
  • ć
  • d
  • e
  • ę
  • f
  • g
  • h
  • i
  • j
  • k
  • l
  • ł
  • m
  • n
  • ń
  • o
  • ó
  • p
  • q
  • r
  • s
  • ś
  • t
  • u
  • v
  • w
  • x
  • y
  • z
  • ź
  • ż

Der er fire accenttegn: Ogonek/"Halen" (ogonek, ą, ę), akut accent (kreska, ć, ń, ó, ś, ź), streg (kreska ukośna, ł) og punkt-accent (kropka), ż).

Et særligt interessant aspekt ved det polske lydsystem er kontrasten mellem to grupper af konsonanter der lyder éns i mange ikke-polske ører. For eksempel ligner bogstavkombinationen sz og ś begge det engelske 'sh'. Men forskellen er at sz er en palatal retrofleks (dvs. udtales med tungen spids og længere tilbage), mens ś er en alveolo-palatal lyd (udtalt med en fladere tunge og læberne mere spredt).

Andre lydlige minimalpar er:

palatal retrofleks

  • cz - życzę
    jeg ønsker
  • - dżem
    marmelade
  • sz - wiesz
    du ved
  • ż - żarno
    kværnsten

alveo-palatal

  • ć - życie
    liv
  • - dzień
    dag
  • ś - wieś
    landsby
  • ź - ziarno
    korn (sandkorn eller hvedekorn)

Det er meget vanskeligt for ikke-modersmålstalende at høre forskellen. I tillæg skal cz [t͡ʂ] kontrasteres med trz [tʂ], hvor de to dele er separate, som i czy (om) og trzy (tre). Tilsammen med ć er der således tre 'tj'-lyde der er vanskelige at adskille for udlændinge.

Dialekter

Kaskubisk (Kaszubski) betragtes nu som selvstændigt sprog, og det gælder også i nogen grad slesisk. Dialektale forskelle har været aftagende i det moderne Polen siden Anden Verdenskrig, og dialekterne kan nu beskrives mere som accenter af rigspolsk med enkelte lokale udtryk, end som reelt separate lokalvarianter.

interessante kendsgerninger

Som nogle andre slaviske sprog har polsk et rigt inventar af formindskelsesformer (diminutiver), der bruges til flere forskellige udtryksformål.

Nogle gange er betydningen bare "lille størrelse". Således er dywanik en lille dywan (gulvtæppe). Der findes 3 grader af diminutiver, hvor fx księga bruges om en usædvanlig stor bog, książka om en bog af normal størrelse, og książka om en bog der er mindre end normal.

Men ofte bruges diminutiver for at farve betydningen på forskellig vis. Der er således tale om høflighed, når en billetkontrollør ber om at få at se passagerernes bileciki (små billetter) i stedet for bilety, eller når værter byder på kawusia (en lille kaffe) i stedet for kawa - uafhængig af koppens størrelse i øvrigt. Og en sælger i en slagterbutik vil måske bruge udtrykket wołowinka (lille bøf) for at fremhæve varens friskhed og smagsfylde.

Tematiske ord

Sjove eller mærkværdige traditionelle ordsprog og vendinger

Tungebrækkere

Tilbage til toppen