Gå til indhold

lettisk

Latviešu valoda

Antal modersmåltalende

~ 1,7 mio.

Officielt sprog i

Letland, EU

Diaspora-sprog

USA (~ 100.000), Irland (~ 50.000), Storbritannien (~ 40.000), Canada (~ 28.000), Brasilien (~ 25.000), Rusland (~ 20.000), Australien (~ 20.000), New Zealand (~ 20.000), Litauen, Estland, Ukraine, Belgien

Alfabet
33 bogstaver
Grammatiske fald (kasus)
7
Sprogkode
lv, lav
Sprogtypologi
flekterende , SVO
Sprogfamilie
indoeuropæisk, balto-slavisk, baltisk gruppe, østbaltisk undergruppe
Antal dialekter
3 dialekter: Livonsk, mellemlettisk (basis for litteratursproget) og øvre lettisk

Længste ord

bevægelsesretning mod uret

Mærkeligt ord eller sætning

trihedral
det er meget vanskeligt at udtale det
indgang
på en måde er der ingen konsonanter

Historie

Lettisk er ét af de to nulevende østbaltiske sprog af den indoeuropæiske sprogæt. I modsætning til litauisk er der ingen arkaiske former tilbage i lettisk.

Forskning viser, at de baltiske sprog blev dannet som en separat gren af den indoeuropæiske familie allerede i det 10. århundrede f.K. De østbaltiske sprog blev adskilt fra de vestbaltiske (eller hovedstammen) omkring det 5. århundrede f.K. Forskellen mellem litauisk og lettisk begyndte så at gøre sig gældende fra og med det 9. århundrede, selvom der i lang tid endnu var tale om to dialekter af samme sprog.

Grammatik

Ordstillingen er fri, og afgøres af hvilket ord der har størst betydning i sætningen. Sætningen "Der er vand i glasset", for eksempel, konstrueres som Glāzē ir ūdens, mens "Vandet er i glasset" bliver til: Ūdens ir glāzē. Det lettiske sprog kender ikke til artikler (kendeord), men adjektiver (tillægsord) kan bruges til at udtrykke bestemthed/ubestemthed.

Lettiske substantiver bøjes i genus, numerus og kasus (køn, tal og fald).

hankøn hunkøn
singularis/ental
nominativ Draug-s
ven
Vēj-š
vind
Kuģ-is
skib
Liep-a
lindetræ
Pas-e
rejsepas
genitiv Draug-a Vēj-a Kuģ-a Liep-as Pas-es
dativ Draug-am Vēj-am Kuģ-im Liep-ai Pas-ei
akkusativ Draug-u Vēj-u Kuģ-i Liep-u Pas-i
instrumentalis Draug-u Vēj-u Kuģ-i Liep-u Pas-i
lokativ Draug-ā Vēj- ā Kuģ-ī Liep- ā Pas-ē
vokativ Draug-s! Vēj-š! Kuģ-i! Liep-a!
pluralis/flertal
nominativ Draug-i Vēj-i Kuģ-i Liep-as Pas-es
genitiv Draug-u Vēj-u Kuģ-u Liep-u Pas-u
dativ Draug-iem Vēj-iem Kuģ-iem Liep- ām Pas-ēm
akkusativ Draug-us Vēj-us Kuģ-us Liep- as Pas-es
instrumentalis Draug-iem Vēj-iem Kuģ-iem Liep- ām Pas-ēm
lokativ Draug-os Vēj-os Kuģ-os Liep- ās Pas-ēs

Adjektiver (tillægsord) bøjes også i genus, numerus og kasus, og har kongruens med det substantiv de lægger sig til.

Et særligt træk ved lettisk er, at adjektiverne har såkaldte fulde og korte former.

Lettiske verber (udsagnsord) markeres for kategorierne diatese (aktiv-passiv), tid (nutid, datid og fremtid), modus (verbalmåde), og bøjes for person og tal. Desuden findes der et hav af participiumsformer (tillægsmåder).

Tillægsmåde-eksempler (participper):

  • ziedošs koks
    blomstrende træ
  • noziedējis koks
    afblomstret træ
  • lasāma grāmata
    bogen der er ved at blive læst
  • izcepta maize
    bagt brød
  • viņš iet domādams
    han går mens han tænker

Skriftsystem og udtale

Det moderne lettiske alfabet har 33 bogstaver:

  • a
  • ā
  • b
  • c
  • č
  • d
  • e
  • ē
  • f
  • g
  • ģ
  • h
  • i
  • ī
  • j
  • k
  • ķ
  • l
  • ļ
  • m
  • n
  • ņ
  • o
  • p
  • r
  • s
  • š
  • t
  • u
  • ū
  • v
  • z
  • ž

Lettiske vokaler kan enten være lange eller korte. Forskellen er betydningsbærende og kan således adskille ord, fx: kazas – geder, kāzas – bryllup, kase – kasse, kasē – i kassen. Både trykstærke og tryksvage vokaler udtales éns. Vokallængden markeres i moderne lettisk med en streg over bogstaven: ā, ē, ī, ū.

Diftonger: ai, ei, ui, o [uo], au, ie. Halvkonsonanten j efter vokaler kan skabe diftonger, fx: klajš [klaiʃ] “helt flad”, zvejnieks [zveinieks] “fisker”, šuj [ʃui] “sy”.

Bogstaverne Ļ ļ, Ņ ņ, Ķ ķ, Ģ ģ betegner i lettisk 4 "bløde" konsonanter. Stemte konsonanter udtales ustemt, når de står foran andre ustemte lyde. De konsonantiske endelser: -ds (gads = år) ogts} (lakats = lommetørklæde) udtales normalt som [ts], -žs (spožs = lys), -šs (svešs = fremmed) som “sh” i engelsk 'shoe'.

Lettisk lægger altid trykket på første stavelse, med få undtagelser. Der findes 3 typer toner: Lige (stieptā), faldende (krītošā) og brudt (lauztā intonācija). Fxloks ([luõks], porre/forårsløg), loks ([lùoks], selebue [shaft bow], logs ([luôgs], vindue).

Lettiske konsonanter kan være stemte eller ustemte, hårde eller bløde, og desuden udvise forskellige karakteristika afhængig af formnings-sted og -måde i munden.

Dialekter

Der findes 3 hoveddialekter i det lettiske sprogområde:

sproglig etikette

En høflig måde at tiltale en anden person på er at bruge 2. person flertal: Jūs ("De").

Den officielle høflige tiltaleform er personens efternavn i genitiv, plus ordene kungs (hr) eller kundze (fru), fx: Kļaviņa kungs, Liepas kundze. Samme konstruktion bruges for at tiltale folk af højere rang, fx: prezidenta kungs, ministres kundze.

Til forældrene bruges normalt entals-'du', men flertals-'I' bruges stadigvæk nogle steder på landet. Generelt bruges fornavn i informelle, og efternavn i formelle situationer.

Det er iøjnefaldende, at lettisk mangler stærke bandeord. Har man lyst at bande, må man bruge lettiske pejorativer, som īkstoņa ('klynkehoved'), eller ty til indlån fra den store skat af russiske eller engelske bandeord.

Tematiske ord

Sjove eller mærkværdige traditionelle ordsprog og vendinger

Tungebrækkere

--> -->
Tilbage til toppen