Introduktion

Som engelsk er irsk er speciel ved at der findes flere andetsprogstalere end modersmålstalende, og undersøgelser har vist at 1/3 af dem, der taler det til dagligt, ikke er modersmålstalende. På den anden side vil en del modersmålstalende, der lever i engelsk-talende dele af Irland, næppe have store muligheder for at tale sproget i hverdagen. En ekstrem form for høflighed gør sig gældende når et helt rum fuldt af irsk-talende slår over i engelsk når én enkel monolingual engelsktalende sætter foden inden for døren. De områder, hvor irsk stadigt er samfundssproget, betegnes gerne som Gaeltacht.

Kilde: Wikimedia Commons

Historie

Irsk er et af de ældste literatursprog i Europa, med en tekst, Amra Choluim Chille, 'Klagesangen for Sankt Colm Cille' eller 'Columba', helt tilbage fra 597 e.K. Sproget havde været et litteratursprog i 1.410 år da det blev et officielt EU-sprog, 1. januar 2007. Brugen af irsk blev forbudt under den engelske besættelse i 1366 (Kilkenny-statutterne). En efterfølgende revision af statutterne præciserede at enhver englænder skal lære sig engelsk, eller behandles som en irsk fjende. Alligevel måtte man oversætte teksten til irsk, da Henry VIII af England udråbte sig selv til "Konge af Irland" i 1541 - ellers ville parlamentet af den engelske koloni i Dublin ikke have forstået den!

På trods af århundeders ihærdige forsøg på at udrydde sproget, forblev irsk majoritetssprog i Irland indtil den store sultkatastrofe af 1845-49, da 1-2 millioner mennesker døde af sult. Sproget var næsten uddød i slutningen af det 19. århundeerede, men da Irland blev uafhængig i 1922, var det den irske regerings første beslutning at alle børn i samtlige folkeskoler og videreførende skoler skulle undervises i irsk mindst én time om dagen. Langfredagsaftalen af 1998, der markerede afslutningen af den politiske vold i Nordirland, indeholder 3 siders løfter fra den britiske regerings side om at fremme det irske sprog.

Grammatik

Irsk grammatik er meget kompleks, og kan her kun præsenteres i form af smagsprøver. Sproget har udstrakt mutation i begyndelsen af ordet, dvs. begyndelsesbogstavet af et ord kan ændre sig afhængig af konteksten, fx a cosa (hendes ben); a chosa (hans ben); a gcosa (deres ben). Der findes ikke noget verbum for at have, men det irske ækvivalent for at være kan udtrykke både den spanske ser/estar-distinktion(is/tá) og den polske jest/bywa-distinktion (tá/bíonn). Det hedder således, à la spansk: is bean í (hun er en kvinde), men tá sí anseo, (hun er her)) - og à la polsk: tá sí anseo (hun er her nu), men bíonn sí anseo (hun plejer at være her).

Irsk har separate sæt af talord for at tælle mennesker og ikke-mennesker: "to heste" hedder dhá chapall, men "to mennesker" er bare beirt.

I lighed med ungarsk beskriver irsk den ene del af et par som "halv", fx ar leathchois (et-benet), ordret “med et halvt ben”; ar leathshúil (et-øjet), osv.

Gabh mo leithscéal = undskyld - ordret: "acceptér min halve fortælling"