tysk
Deutsche Sprache
Deutsche Sprache
95-100 millioner (officielt sprog i landet), 120 millioner (alle lande)
Tyskland, Østrig, Svejts, Italien (Sydtyrol), Liechtenstein, Luxembourg, Belgien (tysk mindretal), EU, Nordisk Råd
Frankrig (1,2 millioner), Brasilien (0,9 mio), Rusland (850.000), Sydafrika (300.000 til 500.000), Kasakhstan (360.000), Polen, Ungarn, Rumænien, Italien, Tjekkiet, Namibia, Danmark, Slovakiet, Vatikanstaten (Svejtsergarden), Venezuela (Colonia Tovar)
USA (1,1-3 mio.), Argentina (0,3-1,4 mio.), Canada (0,5 mio.), Mexico (90.000-200.000), Australien (80.000-110.000), Chile (20.000-40.000), Paraguay (40.000-160.000), New Zealand (37.500), Bolivia, Nederlandene, Storbritannien, Peru, Spanien, Polen, Israel, Norge, Ecuador, Ukraine, Dominikansk Republik, Grækenland, Irland, Belize
Tysk er officielt sprog i 7 EU-lande, og det største sprog i unionen. Det er imidlertid ikke noget internationalt sprog i samme forstand som engelsk, fransk, spansk eller portugisisk. For det første foregik tysk udvandring, uanset dets betydelige omfang, på en "statsløs", individuel måde, uden den militære eller kulturelle støtte af et imperium. Timillionvis af tyske udvandrere til Nord- og Sydamerika, Sydafrika og Oceanien blev således fuldstændigt assimileret af deres værtsnationer, med et udbredt sprogtab til følge. For det andet førte to verdenskrige til både en reduktion af de tysksprogede områder og til et tab af goodwill i udlandet (mildt sagt), med lukning af tyske institutioner og skoler til følge, især i lande som USA og Brasilien. En nævneværdig undtagelse fra den generelle numeriske nedgang af tysk som minoritetssprog er Amish-samfundet i USA, med en årlig (!) vækstrate på næsten 5%, en situation der i teorien burde gøre dem til USA's største befolkningsgruppe inden for et århundrede.
Højtyske konsonantforskydninger
(bdg→ptk, th→d, v→b, k→ch, p→pf, t→ts/ss)
Hohenstaufen: Alemannisk-baseret skriftsprogsstandard
Østudvidelse
Den Tyske Ordensstat. Tidlig Jiddisch.
(Mellemhøjtysk med hebræiske bogstaver)
Hansaforbundets nedertyske administration
Trykpresse (Gutenberg)
Masseudvandring til Amerika
"Rigsmåls"-Højtysk (Hochdeutsch) bliver til et talt sprog
Standardisering
(2. Ortografikonference)
Retskrivningsreform
Århundrede | Lydforskydning (højtysk) | Ingen lydforskydning (engelsk) | |
---|---|---|---|
d→t | 2-4 | gut | good |
p→ff | 4/5 | Schiff | ship |
t→ss | 4/5 | essen | eat |
k→ch | 4/5 | machen | make |
t→ts | 5/6 | Zehe | toe |
p→pf | 6/7 | Apfel | apple |
ß→b | 7/8 | geben | give |
b→p | 8/9 | Rippe | rib |
d→t | 8/9 | Tag | day |
dg→ck | 8/9 | Brücke | bridge |
þ→d | 9/10 | Dorn | thorn |
Tysk har 26 latinske bogstaver, men bruger desuden umlautvokalerne ä, ö, ü, samt ß for stemløst 's' efter lange vokaler.
Tysk stavning er etymologisk inspireret, og derfor ikke tro overfor den aktuelle udtale. Alligevel er stavningen så regelbaseret, at det (næsten) altid er muligt at udregne udtalen ud fra skriftbilledet. Eksempler på specielle bogstavkombinationer med egen lydværdi er (Schale 'skål'), st /ʃt/ (Stoff 'stof'), sp /ʃp/ (Spaß 'sjov') og diftongerne ei /a͡ɪ/ (Ei 'æg') og eu /ɔʏ̯/ (Heu 'hø').
Der findes en berømt tysk børnesang, der fint illustrerer det tyske lydsystem: https://www.youtube.com/watch?v=B9ylfF-sYf4
Tre kineser med en kontrabas sad på gaden og fortalte en del. Så kommer politiet: Nå, hvad har vi her? - Tre kineser med en kontrabas ("stavelses-rytmisk" oversættelse).
Sangen gentages mange gange, og hver gang skiftes samtlige vokaler ud med én og samme vokal eller diftong, fx 'a': Dra Chanasan mat dam Kantrabass ..., 'ö': Drö Chönösön möt döm Köntröböss ..., eller endda 'au': Drau Chaunausen maut daum Kauntraubauss ....
Tysk har 4 kasus (fald) og 3 grammatiske køn, med kongruens mellem artikler (kendeord), adjektiver (tillægsord) og substantiver (nanveord). Bøjningen af adjektiverne afhænger af om substantivsyntagmet er bestemt eller ubestemt. Sjovt nok har de tyske substantiver selv næsten ingen kasusendelser - markeringen findes således først og fremmest i artiklen. Et specielt træk i tysk er brugen af umlaut for at danne bøjningsformer. For eksempel ændres den trykstærke vokal i flertalsformen af mange tyske substantiver: a/o/u → ä/ö/ü.
hankøn den grå ulv / de grå ulve |
hunkøn den lille mus / de små muse |
intetkøn den hurtige hest / de hurtige heste |
|
---|---|---|---|
nominativ | der graue Wolf die grauen Wölfe |
die kleine Maus die kleinen Mäuse |
das schnelle Pferd die schnellen Pferde |
genitiv | des grauen Wolf(e)s der grauen Wölfe |
der kleinen Maus der kleinen Mäuse |
des schnellen Pferd(e)s der schnellen Pferde |
dativ | dem grauen Wolf den grauen Wölfen |
der kleinen Maus den kleinen Mäusen |
dem schnellen Pferd den schnellen Pferden |
akkusativ | den grauen Wolf die grauen Wölfe |
die kleine Maus die kleinen Mäuse |
das schnelle Pferd die schnellen Pferde |
hankøn en grå ulv / grå ulve |
hunkøn en lille mus / små mus |
intetkøn en hurtig hest / hurtige heste |
|
---|---|---|---|
nominativ | ein grauer Wolf grauen Wölfe |
eine kleine Maus kleine Mäuse |
ein scnnelles Pferd schnelle Pferde |
genitiv | eines grauen Wolf(e)s grauer Wölfe |
einer kleinen Maus kleiner Mäuse |
eines schnellen Pferd(e)s schneller Pferde |
dativ | einem grauen Wolf grauen Wölfen |
einer kleinen Maus kleinen Mäusen |
einem schnellen Pferd schnellen Pferden |
akkusativ | einen grauen Wolf graue Wölfe |
eine kleine Maus kleine Mäuse |
ein schnelles Pferd schnelle Pferde |
Tyske verber bøjes i person og tal, og har kongruens (bøjningsoverensstemmelse) med subjektet (grundled). Ud over bøjningsendelser bruger tysk også såkaldt stærk bøjning, hvor der sker vokalændringer inde i ordets rod (tidsbøjning), og der er umlaut-ændringer i 2. og 3. person ental, og i konjunktiv datid.
schlafen
(at sove) |
singularis/ental | pluralis/flertal |
---|---|---|
1. person |
Ich schlafe (Jeg sover.) Ich schlief (Jeg sov) |
Wir schlafen (vi sover) Wir schliefen (vi sov) |
2. person |
Du schläfst (du sover) Du schliefst (du sov) |
Ihr schlaft (I sover) Ihr schlieft (I sov) |
3. person |
Er/sie/es schläft (han/hun/den/det sover) Er/sie/es schlief (han/hun/den/det sov) |
Sie schlafen (de sover) Sie schliefen (de sov) |
Tysk er berømt for sit store ordforråd. Dette skyldes dels en lang litterær tradition, der har akkumuleret synonymer fra mange perioder og dialekter, dels det faktum, at tysk tillader sammensatte ord (Apfelsaft), hvor engelsk benytter substantivkæder (apple juice og fransk efterstillede præpositionstilføjelser (jus de pomme). Interessant nok er den tyske Wikipedia den andenstørste i verden, og meget større end man skulle forvente ud fra antallet af tyske modersmålstalende.
Endnu en grund for det store tyske leksikon er den mægtige tyske bureaukrati, der efterlyser et bureaukratisk ord for alt fra Postwertzeichen (Briefmarke - frimærke) til Personenkraftwagen/PKW (Auto - bil).
Hvis man ansøger om et kørekort, kan et simpelt "nej" således lyde sådan her: Ihr Antrag auf Einleitung eines Verfahrens zur Erteilung der Erlaubnis zum Führen eines Kraftfahrzeugs auf öffentlichen Straßen wurde abgelehnt. (Din begæring om igangsættelse af en godkendelsesprocedure sigtende på tildelingen af en tilladelse til at føre et motorkøretøj på offentlige vejanlæg er blevet afslået).
Det tyske dialektlandskab er meget komplekst, bl.a. fordi sprogområdet igennem det meste af sin historie har været en politisk kludetæppe af suveræne territorier, kun løst holdt sammen af en valgt kejser. Den mest berømte dialektgrænse løber øst-vest på niveau med Frankfurt og adskiller et nordligt område med b/d/g fra et sydligt med p/t/k. De dialektale forskelle er naturligvis ikke begrænsede til lydforskydninger, men viser sig også i ordforrådet. Rundstykker hedder fx Brötchen i nord, og Wecken eller Semmel i syd, muterende over Weckerl og Semmerl i Bayern til Weggli og Semmeli i Svejts. Yderligere nordlige varianter er Schrippe (Berlin), Luffe (Braunschweig) og det dansk-ækvivalente Rundstück ('rundstykke').
Nedre
Mellemtysk
Øvre
Flersproget hjemmeside med tysk-kursus: http://deutsch.info