Gå til indhold

esperanto

Esperanto lingvo

Antal modersmåltalende

Mellem 100.000 og 2-3 millioner (100.000 taler det flydende og 2-3 millioner har fået undervisning i det)

Officielt sprog i

Kun på internationale esperanto-kongresser og -møder

Mindretalssprog i

Der findes esperanto-talende i over 120 lande, men de udgør ikke nogen officielt anerkendt minoritet i noget land.

Diaspora-sprog

Esperanto-samfundet kan sammenlignes med en diaspora, hvor sprogsamfundets medlemmer lever spredt over hele verden og har deres egen kultur, men ikke nogen form for legal status.

Alfabet
28 bogstaver
Grammatiske fald (kasus)
2
Sprogkode
eo, epo
Sprogtypologi
agglutinerende med isolerende træk, fri ordstilling
Sprogfamilie
Neo-latinsk
Antal dialekter
Ingen dialekter

Længste ord

Statsskatteembedsmænd
{sound1} ("statsskatsadministratorer") er det længste ord fundet i en tekst, men det er muligt at skabe meget længere ord i overensstemmelse med de grammatiske regler i esperanto, fx: kontraŭkolektivismobatalantoj ("anti-kollektivisme-kæmpere"), gekontraŭdelikventismospecialiĝintoj ...

Mærkeligt ord eller sætning

Flertydige ord:
koleg-o: kollega, kol-eg-o: stor/lang hals
bombon-o: bolsje, bomb-ono: bombe-brøkdel
kultur-o: kultur, kul-tur-o: myggetårn, kult-ur-o: kult-urokse
ĉarm-ul-in-o: sød pige, ĉar-mul-ino: kærre-muldyr

Introduktion

Sproget blev udviklet af Ludwig Lazar Zamenhof, som skabte sprogets grammatik på basis af europæiske sprog med et absolut minimum af undtagelser. Ordforrådet er baseret på romanske sprog, omend der også findes ord der stammer fra germanske og andre sprog. Det nye sprog, hvis første lærebog udkom i 1887, tiltrak hurtigt et voksende talersamfund og gennemgik herefter en normal sproglig evolution, hvor det blev talt i mange forskellige miljøer og kontekster, og hvor der også opstod en helt ny kultur knyttet til sproget. To årtier senere fødtes de første børn der talte esperanto som modersmål med deres forældre. Man kan sige, at sproget, der blev designet med international kommunikation for øje, senere gennemgik en kreolisering og blev til kommunikationsmiddel af en verdensomspændende diaspora af esperanto-talende.

Sproget esperanto blev skabt på basis af ordforrådet i indo-europæiske sprog, men med den intention, at det skulle være let at lære; derfor har det en agglutinativ grammatik, et karakteristisk træk af tyrkiske og finno-ugriske sprog. På et dybere niveau kan esperanto endda betragtes som isolerende, ligesom mandarin-kinesisk og vietnamesisk, dvs. sprogets morfemer kan bruges som uafhængige ord. Esperanto har en strengt regelmæssig grammatik og tillader dannelsen af et enormt antal ord ved at kombinere leksikalske rødder og ca. 40 affikser. Ud fra ordroden san- (rask), for eksempel, er det muligt at danne ord som: malsana (syg), malsanulo (syg person), gemalsanuloj ("syge personer af begge køn"), malsanulejo (sygehus), sanigilo (medicin), saniĝinto ("person der er blevet rask igen"), sanigejo ("helbredelssted"), malsaneto ("lille sygdom"), malsanego ("alvorlig sygdom"), malsanegulo (meget syg person), sanstato (sundhedstilstand), sansento (sundhedsfornemmelse), sanlimo (sundhedsgrænse), malsankaŭzanto (patogen), kontraŭmalsanterapio ("sygdomsterapi") .... De vigtigste ordklasser (substantiver, verber, adjektiver og adverbier) har faste endelser, der gør det muligt uden videre at genkende ordklassen af disse ord. Regelmæssigheden i sprogets opbyggning gør det særdeles nemt at lære, og den strømlinede mekanisme for at danne nye ord gør det til et af de mest produktive sprog, med et potentielt ubegrænset antal ord, og en imponerende evne til at udtrykke nye ideer eller forhold. For eksempel er det muligt at skrive en novelle om opdigtede bordformede marsboere, og at kalde dem tablo (bord), tablino (hunkøns-bord), tablido (ord-afkom) ....etc. Man kan også forestille sig et redskab der forenkler sex-livet, og kalde det {sound20] ("sex-forenkler"), eller betegne en mand, der går baglæns, inversmarŝanto ), som inversmarŝanto ("omvendt-gåer") og et middel imod dogmatisme som maldogmigilo ("afdogmatisator").

Historie

  • 1878

    Den første, primitive version af esperanto færdigudvikles af Zamenhof: (Lingwe Uniwersala), som dog afveg betydelig fra moderne esperanto.

  • 1887

    Zamenhof udgiver, med hjælp fra sin kone, Unua Libro (Første Bog), bogen der lancerer det moderne esperanto.

  • 1889

    Det første esperanto-blad, La Esperantisto, udkommer i Nürnberg, og den første esperanto-klub grundlægges.

  • 1905

    Den første Universala Kongreso (Esperanto-verdenskongres) afholdes i Boulogne-sur-Mer, med 688 deltagere.
    Fundamento de Esperanto udgives.

  • 1908

    Universala Esperanto-Asocio (UEA), Esperanto-Verdensforeningen, grundlægges.

  • 1954

    UNESCO opretter konsultative relationer med UEA. Første UNESCO-resolution.

  • 1985

    Anden UNESCO-resolution. UNESCO opfordrer FN-medlemsstaterne til at optage esperanto i skoleundervisningen.

  • 1987

    6000 esperantister deltager i 72. Verdenskonkgres i Warszawa, der markerer sprogets 100-årsjubileum.

  • 2002

    lernu! lanceres som det største gratis websted for esperanto-undervisning.

  • 2008

    Esperanto-versionen af online-encyklopædiet Wikipedia når en volumen af 100.000 artikler.

  • 2009

    Det er muligt at aflægge en international esperanto-eksamen på 3 niveauer (B1, B2, C1), og blive bedømt på 4 forskellige færdigheder: Læse- og lytte-forståelse samt skriftlig og mundtlig kommunikation, i overensstemmelse med den Fælleseuropæiske referenceramme for sprog.

  • 2012

    Googel Translate tilføjer esperanto som 64. sprog

Skriftsystem og udtale

  • a
  • b
  • c
  • ĉ
  • d
  • e
  • f
  • g
  • ĝ
  • h
  • ĥ
  • i
  • j
  • ĵ
  • k
  • l
  • m
  • n
  • o
  • p
  • r
  • s
  • ŝ
  • t
  • u
  • ŭ
  • v
  • z

Esperanto læses som det skrives: Hvert bogstav svarer altid til én og samme lyd, og samme lyd gengives altid med samme bogstav. Trykket ligger altid på næstsidste stavelse. Diftonger såsom aŭ, eŭ, oŭ tæller som én stavelse.

Nogle specielle bogstaver i esperanto, med engelsk transliteration: ĉ = ch, ŝ = sh, ĝ = j, ĥ (ch som i skotsk loch), ĵ = zh (eller fransk j).

Grammatik

Alle substantiver (navneord) ender på -o: tabl-o (table), lamp-o (lampe), hom-o (mand).

Alle adjektiver (tillægsord) ender på -a: bela (smuk), granda (stor), malgranda (lille).

Verber i infinitiv (udsagnsordenes navnemåde) ender på -i: havi (have), iri (gå).

Verber i nutid ender på -as: mi manĝas (jeg spiser), li manĝas (han spiser), ili estas (de er), mi estas (jeg er), ŝi estas (hun er).

Datidsendelsen er tilsvarende -is: li lernis (han har lært, han lærte), ili estis (de var), homo estis (en mand var), li manĝis (han spiste, han har spist).

Endelsen -os indikerer fremtid: mi lernos (Jeg kommer til at lære), Marko sidos (Marko kommer til at sidde)…

Til forskel fra (umarkeret) nominativ, markeres akkusativ med en speciel endelse, -n, der bruges for substantiver, adjektiver og pronominer (stedord), såvel i ental som flertal: (Mi vidas aŭton. Aŭton mi vidas. = Jeg ser bilen.)

Takket være akkusativ-markeringen, er ordstillingen fri.

Pluralis (flertal) markeres med endelsen -j:(libro = bog, libroj = bøger).

Der er ca. 40 præfikser og suffikser: For eksempel bruges præfikset mal- (u-) til at vende betydningen af et givent ord til det modsatte: bona (god) - malbona (dårlig), bela (smuk) - malbela (grim).

Suffikset -ul = person:grandnazulo = stornæset person. Suffikset -in = kvindelig/hunkøn: grandnazulinoj = stornæsede kvinder.

singularis/ental pluralis/flertal
nominativ akkusativ nominativ akkusativ
artikel (en / den / -en (et / det / -et)) - / la - / la - / la - / la
adjektiv (stor) granda grandan grandaj grandajn
substantiv (ulv) lupo lupon lupoj lupojn

Der findes to hovedportaler, hvor det er muligt at lære esperanto online:{link}www.lernu.net{/link} og www.edukado.netwww.edukado.net{/link2} for lærere.

Wikipedia på Esperanto: eo.wikipedia.orgeo.wikipedia.org{/link}.

Tematiske ord

Sjove eller mærkværdige traditionelle ordsprog og vendinger

--> -->
Tilbage til toppen