Gå til indhold

engelsk

English language

Antal modersmåltalende

360 millioner, ~70 millioner i Europa

Officielt sprog i

54 lande, fx Europa: Storbritannien (60 mio), Irland (4,5 mio), Verden: USA (267 mio), Canada (25 mio), Australien (18 millioner), New Zealand (4 mio). Engelsk bruges også i forhenværende britiske eller US-amerikanske kolonier, som officielt sprog i statsadministrationen, udddannelsessystemet eller handlen, selvom de fleste mennesker taler andre sprog i private sammenhæng, fx Indien (125 mio engelsktalende) og Pakistan (88 mio engelsktalende).

Diaspora-sprog

Spanien og Frankrig (3 mio tilsammen), afstamningsbevidste efterkommere i den britiske Commonwealth, afroamerikansk vernakulærengelsk ("black English") i Den Dominikanske Republik, Canada og dele af USA.

Alfabet
26 bogstaver
Grammatiske fald (kasus)
0
Sprogkode
en, eng
Sprogtypologi
isolerende , SVO
Sprogfamilie
indoeuropæisk, germansk, vestgermansk
Antal dialekter
~30 i England, ~10 i resten af Storbritannien, ~20 i Irland og på de mindre øer, ~50 i USA, ~10 i Canada, ~15 i Australien og New Zealand, 10 i Indien, samt nogle få dusin i forskellige oversøiske territorier og Commonwealth-lande.

Længste ord

en politisk bevægelse i England som var imod at man fjernede statskirkestatus fra Church of England
på ukarakteristisk vis, ukarakteristisk

Mærkeligt ord eller sætning

hver vokal nøjagtig to gange
5 forskellige vokaler i kun 7 bogstaver
18 bogstaver med kun én vokaltype
7 bogstaver uden en eneste af de 5 normale vokaler

Historie

Historien om det engelske sprog er i store træk en historie om interaktion med andre sprog, idet engelsk blev kraftigt påvirket af mange sprog gennem århundrederne.

Oldengelsk blev påvirket af de keltiske sprog og latin, som var de sprog der taltes på øen, da de første germanere ankom på øen, samt af det norrøne sprog der fulgte med vikingernes invasion. Senere blev mellemengelsk påvirket af normannisk og standardfransk.

Som følge af disse sproglige vekselvirkninger blev engelsk beriget med ord fra mange andre sprog, især latin og fransk. Kødudtryk skulle - naturligvis - være på fransk, mens bønderne beholdt det germanske ord for dyrene selv: cow/ox (ko) vs. beef (oksekød), eller deer (hjort) vs. venison (hjortekød). Af ikke helt afklarede årsager tabte engelsk størstedelen af de bøjningsendelser, der karakteriserede de tidlige stadier af sproget.

Grammatik

Der er to underliggende grammatiske modeller for engelsk. Den traditionelle grammatik, som modersmålstalere lærer (eller ikke lærer), er meget forskellig fra den grammatik som udlændinge lærer.

Modersmåltalernes traditionelle grammatik er kendt for at have mange regler som ingen indfødte, selv de højst uddannede, følger i praksis. Blandt disse er:

  • ikke at sige it's me fordi "me" er akkusativ kasus.
  • ikke at starte en sætning med hopefully fordi det betyder "på håbefuld vis".
  • ikke at afslutte en sætning med en præposition, idet en præposition bør stå foran et substantiv.

skriftsystem

  • a
  • b
  • c
  • d
  • e
  • f
  • g
  • h
  • i
  • j
  • k
  • l
  • m
  • n
  • o
  • p
  • q
  • r
  • s
  • t
  • u
  • v
  • w
  • x
  • y
  • z

Engelsk har 26 latinske bogstaver og én accent (akut accent). Engelsk ortografi er indviklet og konservativ, og der er kun en indirekte sammenhæng mellem den skrevne og den talte form af et ord. Der findes mange generelle regler, men alle har et væld af undtagelser.

Alt dette betyder, at engelsk-talende børn spilder en stor del af deres skoletid på at lære at stave korrekt. Det betyder også, at engelsk-talende får en del øvelse i at stave højt, og er vant til at gøre det. Det er derfor vigtigt at kende navnene på bogstaverne.

  • A a
    ɛı
  • B b
    bi:
  • C c
    si:
  • D d
    di:
  • E e
    i:
  • F f
    ɛf
  • G g
    ʤi:
  • H h
    ɛiʧ
  • I i
  • J j
    ʤɛı
  • K k
    kɛı
  • L l
    ɛl
  • M m
    ɛm
  • N n
    ɛn
  • O o
    o
  • P p
    pi:
  • Q q
    kju:
  • R r
    ar
  • S s
    ɛs
  • T t
    ti:
  • U u
    ju:
  • V v
    vi:
  • W w
    'dʌbəlju
  • X x
    ɛks
  • Y y
    waı
  • Z z
    zi:, zɛd
  • '
    ə'pastrəfi

Bogstaven z har to navne. Betegnelse [zi:] bruges altid i amerikansk engelsk, mens begge former anvendes i de andre varianter af sproget.

På sin vis er prikker også vigtige bogstaver i engelsk, især i amerikansk engelsk, fordi mange mennesker, og samtlige aviser og blade erstatter bandeord med prikker, fx. What the ...? eller What the f...? (hvad i helvede?), what a ...ing idiot! (sikke en kæmpeidiot)

Ikke-modersmåls-varianter

I Europa er det ofte engelsk, der bruges som lingua franca i tværsproglig kommunikation, men det spiller næsten ingen rolle i den lokale statsadministration eller i uddannelsessystemet (bortset fra at være et pligtfag i skolen). Dette internationale engelsk adskiller sig på mange måder fra modersmålsvarianterne, og flere træk, der er vigtige i sidstnævnte (fx intonationsmønstre eller tallelig-utallelig-distinktionen), er fraværende i lingua franca-varianten. Andre træk, fx brugen af artikler og verbaltider, samt i øvrigt dele af ordforrådet, afviger fra modermålsengelsk i mere eller mindre grad. Man kan spekulere, at processen kan føre til en europæisk lingua-franca standard for engelsk, der er så forskellig fra modersmålsbrugen, at indfødte ville være nødt til at lære sig det (selvom det ikke står klart hvordan dette skulle opnås).

lyde (fonetik)

vokaler

Der findes ikke ét unificeret vokalsystem i engelsk - snarere findes der et antal forskellige systemer, der varierer efter region, socialklasse eller andre faktorer, og som overlapper med hinanden. Ud over at afhænge af disse faktorer, varierer vokalsystemet også fra dialekt til dialekt, således at pasta udtales ['pastə] i nogle dialekter og ['pæstə] i andre.

Her vises en vokaloversigt for standardudtalen i hhv. Storbritannien og USA.

Storbritannien

almindelige stavemåder IPA (internationalt fonetisk alfabet) eksempel IPA (internationalt fonetisk alfabet) oversættelse
ee, ea, e-e i bead bi:d perle
i ı bid bıd bud
e e bed bed seng
a æ bad bæd dårlig
u- ʌ bun bʌn (sød) bolle
ur, er ɜ burn bɜ:n brænde
u, oo, ue u suit su:t habit
oo, ou ʊ soot sʊt sod
au, augh, ough o caught ko:t fangede, fanget
o- ɒ cot kɒt vugge
a, ar- a: cart ka:t kærre
kun trykløs
-a, -er ə speaker 'spi:kə taler
Diftonger
ay, ai-, a-e bay beı golf
i, i-e, igh, uy, -y buy baı købe
oy, oi- boy boı dreng
uoy, ooey buoy buı bøje
ow, ou- bow baʊ bøje
o, o-e, oe, oa- bow boʊ bue (til at skyde med)

Generelt amerikansk

almindelige stavemåder IPA (internationalt fonetisk alfabet) eksempel IPA (internationalt fonetisk alfabet) oversættelse
ee, ea, e-e i bead bid perle
i ı bid bıd bud
e e bed bed seng
a æ bad bæd dårlig
u- ʌ bun bʌn (sød) bolle
ur, er ɝ burn bɝn brænde
u, oo, ue u suit sut habit
oo, ou ʊ soot sʊt sod
au, augh, ough ɔ * caught kɔt fangede, fanget
o- a * cot kat vugge
kun trykløs
-a, -e- ə Donna 'danə Donna (navn)
-a, -e- ɚ Donner 'danɚ Donner (navn)
Diftonger
ay, ai-, a-e bay beı golf
i, i-e, igh, uy, -y buy baı købe
oy, oi- boy bɔı dreng
uoy, ooey buoy buı bøje
ow, ou- bow baʊ bøje
o, o-e, oe, oa- bow bɔʊ bue (til at skyde med)

*Mange amerikanere skelner ikke mellem disse to lyde undtagen foran en halvvokal eller /r/.

Tematiske ord

Sjove eller mærkværdige traditionelle ordsprog og vendinger

Tilbage til toppen