engelsk
English language
English language
360 millioner, ~70 millioner i Europa
54 lande, fx Europa: Storbritannien (60 mio), Irland (4,5 mio), Verden: USA (267 mio), Canada (25 mio), Australien (18 millioner), New Zealand (4 mio). Engelsk bruges også i forhenværende britiske eller US-amerikanske kolonier, som officielt sprog i statsadministrationen, udddannelsessystemet eller handlen, selvom de fleste mennesker taler andre sprog i private sammenhæng, fx Indien (125 mio engelsktalende) og Pakistan (88 mio engelsktalende).
Spanien og Frankrig (3 mio tilsammen), afstamningsbevidste efterkommere i den britiske Commonwealth, afroamerikansk vernakulærengelsk ("black English") i Den Dominikanske Republik, Canada og dele af USA.
Historien om det engelske sprog er i store træk en historie om interaktion med andre sprog, idet engelsk blev kraftigt påvirket af mange sprog gennem århundrederne.
Oldengelsk blev påvirket af de keltiske sprog og latin, som var de sprog der taltes på øen, da de første germanere ankom på øen, samt af det norrøne sprog der fulgte med vikingernes invasion. Senere blev mellemengelsk påvirket af normannisk og standardfransk.
Som følge af disse sproglige vekselvirkninger blev engelsk beriget med ord fra mange andre sprog, især latin og fransk. Kødudtryk skulle - naturligvis - være på fransk, mens bønderne beholdt det germanske ord for dyrene selv: cow/ox (ko) vs. beef (oksekød), eller deer (hjort) vs. venison (hjortekød). Af ikke helt afklarede årsager tabte engelsk størstedelen af de bøjningsendelser, der karakteriserede de tidlige stadier af sproget.
Der er to underliggende grammatiske modeller for engelsk. Den traditionelle grammatik, som modersmålstalere lærer (eller ikke lærer), er meget forskellig fra den grammatik som udlændinge lærer.
Modersmåltalernes traditionelle grammatik er kendt for at have mange regler som ingen indfødte, selv de højst uddannede, følger i praksis. Blandt disse er:
Engelsk har 26 latinske bogstaver og én accent (akut accent). Engelsk ortografi er indviklet og konservativ, og der er kun en indirekte sammenhæng mellem den skrevne og den talte form af et ord. Der findes mange generelle regler, men alle har et væld af undtagelser.
Alt dette betyder, at engelsk-talende børn spilder en stor del af deres skoletid på at lære at stave korrekt. Det betyder også, at engelsk-talende får en del øvelse i at stave højt, og er vant til at gøre det. Det er derfor vigtigt at kende navnene på bogstaverne.
Bogstaven z har to navne. Betegnelse [zi:] bruges altid i amerikansk engelsk, mens begge former anvendes i de andre varianter af sproget.
På sin vis er prikker også vigtige bogstaver i engelsk, især i amerikansk engelsk, fordi mange mennesker, og samtlige aviser og blade erstatter bandeord med prikker, fx. What the ...? eller What the f...? (hvad i helvede?), what a ...ing idiot! (sikke en kæmpeidiot)
I Europa er det ofte engelsk, der bruges som lingua franca i tværsproglig kommunikation, men det spiller næsten ingen rolle i den lokale statsadministration eller i uddannelsessystemet (bortset fra at være et pligtfag i skolen). Dette internationale engelsk adskiller sig på mange måder fra modersmålsvarianterne, og flere træk, der er vigtige i sidstnævnte (fx intonationsmønstre eller tallelig-utallelig-distinktionen), er fraværende i lingua franca-varianten. Andre træk, fx brugen af artikler og verbaltider, samt i øvrigt dele af ordforrådet, afviger fra modermålsengelsk i mere eller mindre grad. Man kan spekulere, at processen kan føre til en europæisk lingua-franca standard for engelsk, der er så forskellig fra modersmålsbrugen, at indfødte ville være nødt til at lære sig det (selvom det ikke står klart hvordan dette skulle opnås).
Der findes ikke ét unificeret vokalsystem i engelsk - snarere findes der et antal forskellige systemer, der varierer efter region, socialklasse eller andre faktorer, og som overlapper med hinanden. Ud over at afhænge af disse faktorer, varierer vokalsystemet også fra dialekt til dialekt, således at pasta udtales ['pastə] i nogle dialekter og ['pæstə] i andre.
Her vises en vokaloversigt for standardudtalen i hhv. Storbritannien og USA.
almindelige stavemåder | IPA (internationalt fonetisk alfabet) | eksempel | IPA (internationalt fonetisk alfabet) | oversættelse |
---|---|---|---|---|
ee, ea, e-e | i | bead | bi:d | perle |
i | ı | bid | bıd | bud |
e | e | bed | bed | seng |
a | æ | bad | bæd | dårlig |
u- | ʌ | bun | bʌn | (sød) bolle |
ur, er | ɜ | burn | bɜ:n | brænde |
u, oo, ue | u | suit | su:t | habit |
oo, ou | ʊ | soot | sʊt | sod |
au, augh, ough | o | caught | ko:t | fangede, fanget |
o- | ɒ | cot | kɒt | vugge |
a, ar- | a: | cart | ka:t | kærre |
kun trykløs | ||||
-a, -er | ə | speaker | 'spi:kə | taler |
Diftonger | ||||
ay, ai-, a-e | eı | bay | beı | golf |
i, i-e, igh, uy, -y | aı | buy | baı | købe |
oy, oi- | oı | boy | boı | dreng |
uoy, ooey | uı | buoy | buı | bøje |
ow, ou- | aʊ | bow | baʊ | bøje |
o, o-e, oe, oa- | oʊ | bow | boʊ | bue (til at skyde med) |
almindelige stavemåder | IPA (internationalt fonetisk alfabet) | eksempel | IPA (internationalt fonetisk alfabet) | oversættelse |
---|---|---|---|---|
ee, ea, e-e | i | bead | bid | perle |
i | ı | bid | bıd | bud |
e | e | bed | bed | seng |
a | æ | bad | bæd | dårlig |
u- | ʌ | bun | bʌn | (sød) bolle |
ur, er | ɝ | burn | bɝn | brænde |
u, oo, ue | u | suit | sut | habit |
oo, ou | ʊ | soot | sʊt | sod |
au, augh, ough | ɔ * | caught | kɔt | fangede, fanget |
o- | a * | cot | kat | vugge |
kun trykløs | ||||
-a, -e- | ə | Donna | 'danə | Donna (navn) |
-a, -e- | ɚ | Donner | 'danɚ | Donner (navn) |
Diftonger | ||||
ay, ai-, a-e | eı | bay | beı | golf |
i, i-e, igh, uy, -y | aı | buy | baı | købe |
oy, oi- | oı | boy | bɔı | dreng |
uoy, ooey | uı | buoy | buı | bøje |
ow, ou- | aʊ | bow | baʊ | bøje |
o, o-e, oe, oa- | oʊ | bow | bɔʊ | bue (til at skyde med) |
*Mange amerikanere skelner ikke mellem disse to lyde undtagen foran en halvvokal eller /r/.