nederlandsk
Nederlands, Vlaams
Antal modersmåltalende
21 millioner (+ 5-6 afrikaans-talende)
Officielt sprog i
Nederlandene, Belgien, Surinam, Aruba, Curação, Sint Maarten; EU og de Sydamerikanske Nationers Forbund, uofficielt i brug i CARICOM (Det karibiske fællesskab og fællesmarked)
Mindretalssprog i
Frankrig (20-40.000), Tyskland (Kleve, Østbergisk)
Diaspora-sprog
USA, Canada, Australien, New Zealand
Alfabet
26 + IJ
26 + IJ
Grammatiske fald (kasus)
0
0
Sprogkode
nl, nld, dut
nl, nld, dut
Sprogtypologi
moderat flekterende , kompositums-dannende , SOV /V2
moderat flekterende , kompositums-dannende , SOV /V2
Sprogfamilie
Indo-europæisk, vestgermansk, nederfrankisk - midterstilling mellem engelsk og tysk
Indo-europæisk, vestgermansk, nederfrankisk - midterstilling mellem engelsk og tysk
Antal dialekter
3 hovedgrupper: 1. (Neder)frankisk (LF), 2. Limburgisk, 3. Nedersaksisk [Vestnedertysk]
3 hovedgrupper: 1. (Neder)frankisk (LF), 2. Limburgisk, 3. Nedersaksisk [Vestnedertysk]
Længste ord
ontwikkelingssamenwerkingsorganisaties
samarbejdsudviklingsorganisationer
meervoudigepersoonlijkheidsstoornis
multiple personlighedsforstyrrelser
hippopotomonstrosesquippedaliofobie
angsten for lange ord
Mærkeligt ord eller sætning
Ui, uien, eeuwen
kun vokaler [-n udtales ikke]
tweeën / ideeën
ord med tripel-e
Aa
det korteste stednavn
Introduktion
Nederlandsk er et pluricentrisk sprog, med separate sproglige udviklingsprocesser i forskellige områder. Den nordlige variant (Nederlandsk, hollandsk nederlandsk, hollandsk) er den dominante form og styrende for de andre, med en vis grad af konvergens til følge.
Afrikaans - et søstersprog
Det eneste kreolsprog, der stadigvæk har en stor udbredelse, er afrikaans, et af de 11 officielle sprog i Den sydafrikanske republik. Det er også et af de meget få kreolsprog, der har opnået status af litteratursprog og udviklet sig til et standardiseret dannelsessprog. Afrikaans og nederlandsk er i stor omfang gensidig forståelige, men er samtidigt klart selvstændige sprog.
Historie
-
< 1150
Oldnederfrankisk
kun mangelfulde vidnesbyrd
-
1150 – 1550
Mellemnederlandsk
brugt i mange dokumenter og nogen litteratur
-
1550 - 1849
Tidlig moderne nederlandsk
litteratur og videnskab
-
1637
Oversættelse af biblen (Statenbijbel), S. Stevin skaber en videnskabelig terminologi, guldalder af nederlandsk kultur
-
> 1849
Moderne nederlandsk
-
1849
Gent-kongressen
-
1863
Første fællesortografi
-
1934
Marchants ortografiske reform - afskaffelse af kasusendelserne
-
2006
Ortografiske tilpasninger og alternative "hvide" stavemåder.
Skriftsystem og udtale
Det er ikke nemt at afgøre, hvor mange bogstaver der er i det nederlandske alfabet. De vigtigste stavemanualer indeholder end ikke en bogstavliste! Mest almindelig er listen med 26 bogstaver, selvom q, x og y kun bruges i låneord. Der er også delte meninger om, hvorvidt digrafen "IJ, ij" (som i IJsland - Island) er en separat bogstav eller ej. Nederlandsk bruger også et stor sæt diakritiske tegn, ca. 15 (jf. nedenstående oversigt), der heller ikke anses for at være selvstændige bogstaver. En person, der er god til at stave på nederlandsk, skal også være god til engelsk, for der i mange tilfælde ikke findes alternativer til låneordene (fx baby, privacy). En af særhederne i nederlandsk stavning er kombinationen 's- (‘s-Gravenhage, ‘s-Hertogenbosch), der kun findes på nederlandsk.
- â
- a
- à
- á
- b
- c
- d
- è
- ë
- é
- ê
- e
- f
- g
- h
- í
- i
- ï
- j
- k
- l
- m
- n
- ö
- ó
- o
- p
- q
- r
- s
- t
- ü
- u
- v
- w
- x
- y
- z
Nederlandsk har ca. 40 sproglyde (fonemer): 24 konsonanter og 16 vokaler, inkl. 4 diftonger. Distinktionen mellem lange og korte vokaler er meget vigtig. Faktisk er den nederlandske dialekt Weert opført i Guiness-rekordbogen som det sprog i verden med det største sæt vokaler.
Et af de mest vanskelige lyde for ikke-modersmålstalende er diftongen ui ([œy], "løg") og distinktionen mellem 'f-lyd' og 'v-lyd'. Sidstnævnte er karakteristisk for nederlandsk; problemet er at det primære adskillende træk ikke er stemtheden, men den relative længde. Yderligere problemlyde er de forskellige "h-lyde" (g, ch, [ɣ], [x] and h – chaos, lach, hoog).
Orddannelse og leksikon
Det nederlandske ordforråd er størstendels germansk, men med mange indlån fra latin, tysk, fransk og engelsk - mere eller mindre i denne rækkefølge hvad angår tid og antal af lån. Det mest interessante aspekt af nederlandsk udtryksrigdom ligger imidlertid ikke i ordene, men i de mange rammende og billedrige ordsprog, metaforer og idiomatiske vendinger, der beriger dette sprog med en slags visuel dimension. Dette kaldes beeldspraak (billedsprog) og anses som højsprogsstil i alle slags narrative sammenhæng. For en stor dels vedkommende kan disse udtryk ikke oversættes til andre sprog.
Hollænderne er bl.a. berømte for deres optagethed af skøjteløb, og der er mange ord fra dette ordfelt, der ikke kan oversættes direkte, og ofte er af frisisk oprindelse. Et eksempel er: klunen der betyder "at gå på skøjter over et stykke land der forbinder to isdækkede arealer". Koek-en-zopie betyder "et stykke kage og en varm drik indtaget under skøjteløb, eller en kiosk der sælger det. Andre uoversættelige udtryk har relation til vand, kanaler, dige, vanddamme, søer etc. - fordi vand er af altafgørende betydning for denne nation præget af et liv under havniveauet. Nogle af disse ord blev overtaget af andre sprog, som fx boulevard (oprindeligt: bolwerk - "bastion", "barrikade", "forsvarsværk"), mannequin (oprindeligt fra flamsk: mannekke} - "en dreng, ung mand, fyr"), boss (oprindeligt: baas). Mange maritime og skibsudtryk i engelsk eller russisk stammer fra nederlandsk: fx sygdommen "skørbug" (oprindeligt: scheerbuik - såret mave). Og listen inkluderer naturligvis de velkendte ord polder (inddiget marskområde) og tulipan.
-
ja
ja
-
nee
nej
-
man
mand
-
dank (u)
tak
-
taal
sprog
Tematiske ord
Sjove eller mærkværdige traditionelle ordsprog og vendinger
