Gå til indhold

dansk

Dansk sprog

Antal modersmåltalende

~ 5,6 mio.

Officielt sprog i

Danmark (5,5 mio.) inkl. Færøerne (50.000)

Mindretalssprog i

Specielle mindretalsrettigheder i Tyskland (~40.000) og Grønland (~10.000)

Diaspora-sprog

USA, Canada

Alfabet
29 bogstaver
Grammatiske fald (kasus)
0
Sprogkode
da, dan
Sprogtypologi
moderat flekterende , kompositums-dannende , SVO
Sprogfamilie
Indoeuropæisk, nord-germansk, øst-skandinavisk
Antal dialekter
~30, i 3 grupper (ø-dansk, jysk, bornholmsk), plus svensk-danske dialekter i de forhenværende danske områder i Sydsverige (især skånsk)

Længste ord

Mærkeligt ord eller sætning

(7 konsonanter i træk)

Skriftsystem og udtale

Det danske alfabet har 29 bogstaver, med de ikke-latinske æ,ø,å i slutningen. 'y' dækker over umlaut ü, og q,w,x forekommer kun i fremmedord. Som umlaut-vokaler er æ og ø allerede ret specielle (svarende til ä og ö i nogle andre sprog), og især bolle-å'et definerer dansk som et skandinavisk skriftsystem.

  • a
  • b
  • c
  • d
  • e
  • f
  • g
  • h
  • i
  • j
  • k
  • l
  • m
  • n
  • o
  • p
  • q
  • r
  • s
  • t
  • u
  • v
  • w
  • x
  • y
  • z
  • æ
  • ø
  • å

Det er vanskeligt at sige hvornår præcist vikingernes oldnordiske sprog (norrønt) blev til dansk, men som ældste monarki i verden kan Danmark se stolt tilbage på en ubrudt række af 54 konger (og - nu om dage - dronninger), der hver talte en smule mere dansk end forgængeren (samt, når sandt skal siges, ofte en smule mere plattysk). Sønnen af den første konge, Gorm den Gamle - eller snarere, hans stenhugger - brugte runeskriften til at ære kongens forældre (og kongen selv) på de berømte Jellingesten for ca. 1050 år siden:

haraltr (Harald) * kunukR (konge) * baþ (spurgte) * kaurua (udskære) * kubl (kumle-sten) * þausi * aft (efter) * kurm faþur sin (Gorm fader hans) * auk aft (og efter) * þąurui (Thyra) * muþur (moder) * sina (hans) * sa (denne) haraltr (Harald) * ias (som) * sąR (ham selv) * uan (vandt) * tanmaurk ala (hele Danmark) * auk nuruiak (og Norge) * auk tani karþi kristną (og danskerne gjorde til kristne)

Det danske lydsystem er domineret af vokaler, med 17 konsonanter der udkonkurreres af 15 korte vokaler, 12 lange vokaler og 25 diftonger. Et berømt eksempel er sætningen æ ø i æ å, der betyder 'øen i floden' i nogle vestlige dialekter. Ofte udtales konsonanterne slet ikke, og har udelukkende den funktion at modificere vokalers længde eller åbenhed/lukkethed. Således er g'et stum i kugle ([ku:le]), og diftong-skabende i mig ([mai]). Den mest specielle danske lyd er stødet, lidt som på arabisk, men med en meget svagere realisering. Stødet svarer til en svensk toneaccent og kan være det eneste træk der adskiller to ord i udtalen, som i hun og hund. Ikke mindst fordi stødet ikke markeres i skriften, er det vanskeligt at lære, og udgør en sikker "spiontest" for ikke-modersmålstalende. Et andet sådant træk i dansk er det inspiratoriske 'ja', udtalt mens man ånder ind: ja. Der er tale om et fatisk (her: samtaleunderstøttende) redskab brugt af den lyttende part i en samtale for at signalisere opmærksomhed, forståelse og sympati. Kvinder bruger det væsentlig mere end mænd, og nogle klarer endda korte sætninger på én indånding.

Grammatik

Dansk bøjer ikke verber (udsagnsord) i person eller tal, og der findes kun små rester af kasusbøjning, nemlig i stedord som 'ham', 'hende' (med sammenfald af akkusativ og dativ), og i faste udtryk som 'til veje', 'om dage', 'i sinde' (som ikke er flertalsformer, men gamle dativformer af 'vej', 'dag' og 'sind'). Et særlig træk ved dansk er at substantiver (navneord) kan bøjes i bestemthed (fx 'hus' - 'husene'), ved at tilføje en såkaldt enklitisk artikel.

fælleskøn intetkøn
ubestemt
en bil
bestemt
bilen
ubestemt
et fly
bestemt
flyet
singularis/ental en bil bilen et fly flyet
pluralis/flertal biler bilerne fly flyene

Orddannelse og leksikon

Dansk kan danne ord vha. sammensætning (såkaldte komposita), fx ejendomsavancebeskatningsloven, så teoretisk er det danske ordforråd uendeligt stort. Dansk har kun eksporteret få ord til andre sprog, iblandt dem ombudsmand og køkkenmødding, men rummer mange kulturelt betingede ord der er vanskelige at oversætte. Et berømt eksempel er hyggelig, der menes at beskrive et typisk dansk fænomen. Ordet kan endda bruges som verbum (at hygge), noget der opløfter konceptet fra en beskrivelse til en aktiv foreteelse, et slags grundbehov på linje med at spise, drikker eller sove.

Dansk Sprognævn udgiver regelmæssigt en liste over nye ord i dansk, og på listen findes mange sådanne uoversætteligheder, fx:

  • skatteskrue
    torturmetafor?
  • fredagsbar / torsdagsbar
    skemalagt universitetsdruk
  • borgerdyr
    ureflekterende systemslave der ikke har nået sidste trin af menneskelig evolution - marksismen
  • bopælsforælder
    som om det efterhånden var noget ganske særligt for danske forældre at bo sammen med deres børn
  • omsorgssvigte
    en proces der gør svage unge til stærke fanger

Danskerne har et hobbit-agtigt forhold til mad og spisning, så der er en vis tidsforsinkelse i ordene for dagens måltider, og frokost (opr. betydning: 'tidlig mad') er blevet synonym med middagsmad, ligesom en god middag ikke indtages ved middagstid, men om aftenen. Der findes også et hobbit-agtigt antal af mellemmåltider, fx aftenskaffe for et måltid efter almindelig tandbørstningstid.

Som et traditionelt fiskerisamfund har dansk skabt flere fisk-metaforer end andre sprog. Det kræver således en god portion fantasi for en udlænding at forstå hvorfor en smuk pige skulle ligne en torsk (huden? lugten? på en julefrokost er alle piger smukke?), eller hvorfor en torsk skulle være dummere end andre fisk.

Dialekter

Der er ingen skarpe dialektgrænser imellem de skandinaviske sprog, og forskellene mellem dansk, svensk og bokmål-norsk er så små, at sprogene med lidt øvelse og tålmodighed bliver gensidig forståelige, især for modersmålstalende, og især på skrift.

Dialektgrænserne i Danmark selv kan defineres ud fra antallet af grammatiske køn. Det skrevne rigssprog (rigsdansk) har 2 køn, men i de østlige og sydlige dialekter er der 3 køn, og i vest kun 1. Et meget centraliseret politisk-kulturelt system og et hovedstadsområde (København) med 40% af befolkningen på den ene side, i kombination med moderne mobilitet og massemedier på den anden side, er imidlertid i færd med langsomt at ændre dialekterne til accenter, og de fleste unge danskere bruger i dag få eller ingen dialektale ord. Det eneste ikke-københavnske ord med en chance for national berømmelse siges at være træls.

berømte modersmålstalende

  • H.C. Andersen (eventyrforfatter)
  • Søren Kierkegaard (filosof)
  • Karen Blixen (forfatter)
  • Lars von Trier (filminstruktør)
  • Mads Mikkelsen (skuespiller)

Tematiske ord

Sjove eller mærkværdige traditionelle ordsprog og vendinger

Tilbage til toppen