tjekkisk
Český jazyk
Český jazyk
ca. 10 mill.
Tjekkiet, EU; kan bruges i officiel kommunikation i Slovakiet
Østrig, Tyskland, Kroatien, Slovakiet
Bulgarien, Kroatien, Polen, Rumænien, Serbien, Storbritannien, Ukraine, Argentina, Australien, Brasilien, Canada, USA
Landets officielle navn er Česká republika. Der findes imidlertid ikke nogen officiel kortform for navnet.
Landet kan deles op i flere historiske regioner - kernelandet kaldes Čechy (dette navn blev brugt for hele landet), Morava og (tjekkisk del af) Slezsko (som geografisk og administrativt er en del af Moravien). Kort sagt består Čechy af Čechy og Morava, mens Morava igen består af Morava og Slezsko. Situationen kompliceres yderligere af at adjektivet český betyder både bøhmer og tjekker.
Kilde: Wikimedia Commons
Delingen af Tjekkoslovakiet i 1993 efterlod landet uden et acceptabelt kortnavn. Det mest oplagte, Česko (left part af 'Československo') blev anset for unaturligt. Nu, 20 år senere, er det blevet mere almindeligt, men er stadigvæk ikke generelt accepteret.
-
Første skriftlige vidnesbyrd (glosseringer i latinske manuskripter)
"Oldtjekkisk" - første egentlige skriftlige værker. fx Dalimil-krøniken, Alexandreis (ridderepos), sagn mv.
Ortografisk stabilisering (digrafer)
Orthographia Bohemica (af Jan Hus), en systematisk introduktion af accent-tegn (der dog ikke blev indført på dette tidspunkt)
Náměšťská mluvnice - første trykte grammatik over det tjekkiske sprog
Bible kralická (den første, og meget indflydelsesrige bibeloversættelse)
Standardtjekkisk dominerer, videnskabelig litteratur og krøniker; bratrský pravopis (brødre-ortografi)
Grammaticae Bohemicae, ad leges naturalis methodi conformatae, et notis numerisque illustratae ac distinctae, libri duo - første systematiske grammatik over det tjekkiske sprog, af Vavrinec Benedikti
Tysk bliver officielt sprog i de tjekkiske områder på lige fod med tjekkisk
Skriftlig litteratur findes kun i eksil
Ausführliches Lehrgebäude der böhmischen Sprache - første moderne tjekkiske grammatik, skrevet af Josef Dobrovský; starten på en omfattende ortografisk debat.
Tjekkisk-tysk ordbog, af Jungmann
Ortografisk reform foreslået af Pavel Josef Šafařík. Efter 1849 benyttes en stort set moderne ortografi.
Tjekkisk bliver officielt sprog i de tjekkiske områder, på lige fod med tysk.
Standardisering af grammatikken (Gebauer)
Tjekkoslovakisk bliver det officielle sprog af Tjekkoslovakiet
Delingen af Tjekkoslovakiet, ophør af passiv "medie-tosproglighed" for tjekkisk og slovakisk
Der findes en interessant visuel repræsentation af háček - normalt har det et kileformet diakritisk tegn over bogstavet (ˇ), men i ď og ť bliver det vist forskelligt - det ser ud som en apostrof klistret til højre side af bogstaven. Dette er udelukkende en grafisk variant, og der er faktisk tale om det samme diakritiske tegn (háček). I håndskriften forbliver det altid en regulær háček. Fordi disse bogstaver kun forekommer i slovakisk og tjekkisk, er fænomenet relativt ukendt i udlandet, og resulterer hér i forvirrede erstatninger og sammenblandinger (der ofte introducerer overflødige apostrofer).
Det tjekkiske sprog har nogle unikke, sprogspecifikke bogstaver, bl.a. Ř/ř. Sidstnævnte udtales med en høj, ikke-stemt alveolær trille [r̝], og fonemet findes kun i tjekkisk.
Der ses et dialektalt kontinuum fra tjekkisk til slovakisk, med overgangsdialekter til polsk (po naszymu) og Lach-dialekten. Dialekterne i både vest- og øst-slaviske sprog er således forbundet af en kæde af gensidig forståelighed mellem naboegne, og de kan klassificeres som del af det nord-slaviske kontinuum.
Generelt betragtes alle tjekkiske og slovakiske dialekter som gensidig forståelige, omend forståeligheden mellem tjekkisk og de østligste slovakiske dialekter er meget anstrengt.
Tjekkisk er ret speciel mht. forskellige sproglag - der findes to udbredte varianter af sproget, litterær tjekkisk (spisovná čeština, SČ) og almen tjekkisk (obecná čeština, OČ). SČ opstod i 19-tallet, da sproget gennemgik en fornyelsesperiode med stigende indflydelse. Den nye litterære form var under stærk indflydelse af ældre sprogbrug fra perioder med høj prestige og et livligt litterært miljø. I mellemtiden videreudviklede talt tjekkisk sig imidlertid, og en ny intradialektal form så dagens lys - OČ.
SČ og OČ er gensidig forståelige (germanismer i OČ blev fjernet med succes), og hovedforskellene er ikke af leksikalsk art, men morfologisk, syntaktisk og stilistisk.
SČ er mestendels et skrevet sprog, OČ et talt sprog, og det er acceptabelt (endda "normalt") at bruge OČ i næsten alle talte sproglag, selv blandt dannede mennesker. Faktisk opfattes brugen af SČ som (spontant) talt sprog som stift eller anmassende.
mølle | kærre | store træer | at være | |
---|---|---|---|---|
SČ | mlýn | vozík | velké stromy | být |
OČ | mlejn | vozejk | velký stromy | bejt |
Tjekkisk har 7 kasus (nominativ, genitiv, dativ, akkusativ, vokativ, lokativ og instrumentalis). Kasusbøjning findes for substantiver, pronominer, adjektiver, participper og determinativer.
singularis/ental | pluralis/flertal | |
---|---|---|
nominativ |
Šéf sem zanedlouho přijede.
Chefen kommer om lidt. |
Velcí šéfové z hlavních televizních stanic měli právo oficiálně vyžadovat spolupráci, kdy chtěli.
Chefen havde retten til at bede om officielt samarbejde når det passede dem. |
genitiv |
Zvedl telefon a vytočil číslo svého šéfa.
Han tog telefonen og ringede til chefen. |
Mzdy městských šéfů se mohou i výrazně lišit.
Cheflønninger i byen kan variere meget. |
dativ |
Sekretářka Ludmila přinesla šéfovi šálek čaje s citronem.
Sekretær Ludmilla bragte chefen en kop te med citron. |
Šéfům se obchod nezdál dost zajímavý.
Direktørerne fand ikke handlen interessant nok. |
akkusativ |
Nejlépe je dotázat se hned na šéfa.
Det er bedst at henvende sig direkte til chefen. |
Expanze firem nutí šéfy cestovat.
For at udvide forretningen er det nødvendigt, at cheferne rejser. |
vokativ |
Jasně, šéfe, hned tam zajdu a předvedu ho.
Javist, chef, jeg tager straks hen og får fat på ham. |
Pokud nevykonávají řádně svou práci, vy, šéfové, byste se jich měli zbavit.
Hvis de ikke gøre deres arbejde godt nok, skal I chefer fyre dem. |
lokativ |
Záleží to na šéfovi.
Det kommer an på chefen. |
Češi oceňují na šéfech především slušné a upřímné jednání.
Tjekkerne værdsætter en høflig og ærlig chef. |
instrumentalis |
Se svým šéfem nebudu komunikovat přes média.
Jeg vil ikke kommunikere med min chef igennem medierne. |
Pesimismus mezi šéfy firem šíří i nepříznivý stav budoucích zakázek.
Pessimisme blandt direktørerne har en negativ effekt på fremtidige ordrer. |
Der findes 3 eller 4 grammatiske køn i tjekkisk:
Grammatisk køn kan som regel ikke udledes af et ords semantiske egenskaber, sikkert er kun at mandlige personer er hankøn-levende og at kvinder også grammatisk er hunkøn - men selv her findes der undtagelser, fx kníže (hertug), der er intetkøn i flertal, eller děvče (pige), der er intetkøn.
Grænsen mellem hankøn-levende og hankøn-ikke-levende er noget uskarp: nogle (hankøns-) dyr og objekter er hankøn-levende i ental, men hankøn-ikke-levende i flertal.
Mennesker har altid "levende" som grammatisk køn, og stroj (maskine) er altid ikke-levende, men slaneček (sild) kan være både levende og ikke-levende i flertal (slanečci, slanečky) og bacil (frø) kan være både levende og ikke-levende i ental og flertal. 'levende'-kriteriet bliver sommetide brugt til éntydiggørelse - således er android mest 'levende' når der er tale om en humanoid robot, men mest 'ikke-levende', når der fx er tale om et styresystem.
Ordet robot blev lanceret af Josef Čapek og brugt af hans bror, forfatteren Čapek, i hans teaterstykke R.U.R. (Rossum's Universal Robots), udgivet 1920 på tjekkisk. Ordet er baseret på (slavisk og oldtjekkisk) robota (arbejde), selvom det er muligt, at Josef blev inspireret af den slovakiske brug af ordet, hvor robiť (at arbejde) et et almindeligt verbum (udsagnsord).
nenávidět (hade) har ikke noget antonym. Det er selvfølgeligt, fordi tjekkere er ude af stand til ikke at hade ...