lettisk
Latviešu valoda
Latviešu valoda
~ 1,7 mio.
Letland, EU
USA (~ 100.000), Irland (~ 50.000), Storbritannien (~ 40.000), Canada (~ 28.000), Brasilien (~ 25.000), Rusland (~ 20.000), Australien (~ 20.000), New Zealand (~ 20.000), Litauen, Estland, Ukraine, Belgien
Lettisk er ét af de to nulevende østbaltiske sprog af den indoeuropæiske sprogæt. I modsætning til litauisk er der ingen arkaiske former tilbage i lettisk.
Forskning viser, at de baltiske sprog blev dannet som en separat gren af den indoeuropæiske familie allerede i det 10. århundrede f.K. De østbaltiske sprog blev adskilt fra de vestbaltiske (eller hovedstammen) omkring det 5. århundrede f.K. Forskellen mellem litauisk og lettisk begyndte så at gøre sig gældende fra og med det 9. århundrede, selvom der i lang tid endnu var tale om to dialekter af samme sprog.
Ordstillingen er fri, og afgøres af hvilket ord der har størst betydning i sætningen. Sætningen "Der er vand i glasset", for eksempel, konstrueres som Glāzē ir ūdens, mens "Vandet er i glasset" bliver til: Ūdens ir glāzē. Det lettiske sprog kender ikke til artikler (kendeord), men adjektiver (tillægsord) kan bruges til at udtrykke bestemthed/ubestemthed.
Lettiske substantiver bøjes i genus, numerus og kasus (køn, tal og fald).
hankøn | hunkøn | ||||
---|---|---|---|---|---|
singularis/ental | |||||
nominativ |
Draug-s
ven
|
Vēj-š
vind
|
Kuģ-is
skib
|
Liep-a
lindetræ
|
Pas-e
rejsepas
|
genitiv | Draug-a | Vēj-a | Kuģ-a | Liep-as | Pas-es |
dativ | Draug-am | Vēj-am | Kuģ-im | Liep-ai | Pas-ei |
akkusativ | Draug-u | Vēj-u | Kuģ-i | Liep-u | Pas-i |
instrumentalis | Draug-u | Vēj-u | Kuģ-i | Liep-u | Pas-i |
lokativ | Draug-ā | Vēj- ā | Kuģ-ī | Liep- ā | Pas-ē |
vokativ | Draug-s! | Vēj-š! | Kuģ-i! | Liep-a! | |
pluralis/flertal | |||||
nominativ | Draug-i | Vēj-i | Kuģ-i | Liep-as | Pas-es |
genitiv | Draug-u | Vēj-u | Kuģ-u | Liep-u | Pas-u |
dativ | Draug-iem | Vēj-iem | Kuģ-iem | Liep- ām | Pas-ēm |
akkusativ | Draug-us | Vēj-us | Kuģ-us | Liep- as | Pas-es |
instrumentalis | Draug-iem | Vēj-iem | Kuģ-iem | Liep- ām | Pas-ēm |
lokativ | Draug-os | Vēj-os | Kuģ-os | Liep- ās | Pas-ēs |
Adjektiver (tillægsord) bøjes også i genus, numerus og kasus, og har kongruens med det substantiv de lægger sig til.
Et særligt træk ved lettisk er, at adjektiverne har såkaldte fulde og korte former.
Lettiske verber (udsagnsord) markeres for kategorierne diatese (aktiv-passiv), tid (nutid, datid og fremtid), modus (verbalmåde), og bøjes for person og tal. Desuden findes der et hav af participiumsformer (tillægsmåder).
Tillægsmåde-eksempler (participper):
Det moderne lettiske alfabet har 33 bogstaver:
Lettiske vokaler kan enten være lange eller korte. Forskellen er betydningsbærende og kan således adskille ord, fx: kazas – geder, kāzas – bryllup, kase – kasse, kasē – i kassen. Både trykstærke og tryksvage vokaler udtales éns. Vokallængden markeres i moderne lettisk med en streg over bogstaven: ā, ē, ī, ū.
Diftonger: ai, ei, ui, o [uo], au, ie. Halvkonsonanten j efter vokaler kan skabe diftonger, fx: klajš [klaiʃ] “helt flad”, zvejnieks [zveinieks] “fisker”, šuj [ʃui] “sy”.
Bogstaverne Ļ ļ, Ņ ņ, Ķ ķ, Ģ ģ betegner i lettisk 4 "bløde" konsonanter. Stemte konsonanter udtales ustemt, når de står foran andre ustemte lyde. De konsonantiske endelser: -ds (gads = år) ogts} (lakats = lommetørklæde) udtales normalt som [ts], -žs (spožs = lys), -šs (svešs = fremmed) som “sh” i engelsk 'shoe'.
Lettisk lægger altid trykket på første stavelse, med få undtagelser. Der findes 3 typer toner: Lige (stieptā), faldende (krītošā) og brudt (lauztā intonācija). Fxloks ([luõks], porre/forårsløg), loks ([lùoks], selebue [shaft bow], logs ([luôgs], vindue).
Lettiske konsonanter kan være stemte eller ustemte, hårde eller bløde, og desuden udvise forskellige karakteristika afhængig af formnings-sted og -måde i munden.
En høflig måde at tiltale en anden person på er at bruge 2. person flertal: Jūs ("De").
Den officielle høflige tiltaleform er personens efternavn i genitiv, plus ordene kungs (hr) eller kundze (fru), fx: Kļaviņa kungs, Liepas kundze. Samme konstruktion bruges for at tiltale folk af højere rang, fx: prezidenta kungs, ministres kundze.
Til forældrene bruges normalt entals-'du', men flertals-'I' bruges stadigvæk nogle steder på landet. Generelt bruges fornavn i informelle, og efternavn i formelle situationer.
Det er iøjnefaldende, at lettisk mangler stærke bandeord. Har man lyst at bande, må man bruge lettiske pejorativer, som īkstoņa ('klynkehoved'), eller ty til indlån fra den store skat af russiske eller engelske bandeord.