Etymologien er videnskaben om ordenes historie og oprindelse, og undersøger hvordan ords form og betydning ændrer sig over tid. For sprog med en lang skriftlig historie bruger etymologerne tekster til at finde ud af hvordan ord blev brugt i tidligere perioder, og hvornår de kom ind i et givent sprog. Etymologerne benytter sig også af komparativ (sammenlignende) lingvistik for at rekonstruere viden om sproget hvor der ikke findes direkter informationer fra tiden.

Hvor kommer nye ord fra?

Nye ord opstår igennem tre grundliggende mekanismer: Lån, orddannelse og lydsymbolisme.

Lån

Denne type ord indlånes fra andre sprog og kaldes derfor låneord. Mekanismen er ekstremt almindelig: Over halvdelen af alle engelske er således låneord fra fransk og latin, og låneord fra kinesisk har stor betydning for japansk, koreansk og vietnamesisk.

Låneord tilpasses normalt til fonologien og stavemåden af det modtagende sprog. Engelske ord i japansk kan således ofte næsten ikke genkendes. {Boreboru}, for eksempel, stammer fra engelsk "volleyball", men v og l er blevet erstattet af b og r, fordi v- og l-lydene ikke eksisterer i japansk. Desuden er der tilføjet en vokal som udlyd, fordi japanske ord ikke må ende i en konsonant (med undtagelse af 'n'). Disse ændringer er ikke planlagte eller bevidste - borēboru er hvad der naturlig fremkommer når japanere udtaler volleyball efter udtalereglerne i deres eget sprog.

Et låneord kan have en anden betydning en i oprindelsessproget: Det russiske ord портфель portfel′ ("dokumentmappe") stammer fra fransk portefeuille, der i dag betyder "portemonnæ" på dansk - sjovt nok et andet låneord fra fransk, der dog har bibeholdt sin oprindelige betydning. Pseudo-anglicismer er også almindelige i mange sprog: Handy betyder således "mobiltelefon" på tysk, og har kun en indirekte relation til betydningen af "handy" på engelsk.

Ord kan også genindlånes, dvs. et ord kan vandre frem og tilbage mellem to sprog. Det franske ord cinéma, for eksempel, er taget fra græsk κίνημα kínima, der betyder "bevægelse", men græsk har senere lånt ordet tilbage fra fransk med den nye betydning, og staver det σινεμά sinemá.

Orddannelse

Sprog har mange mekanismer for dannelsen af nye ord. En af dem er derivation, dvs. skabelsen af et nyt ord på baggrund af et eksisterende ord. En anden type er komposita, der dannes ved at sammenføje to eller flere ord til et nyt.

Yderligere mekanismer er akronymer ("radar" stammer fra "radio detection and ranging"), afkortning ("ad" fra "advertisement") og såkaldte portmanteau-ord ("brunch" = "breakfast" + "lunch").

Læse mere om orddannelse i morfologiafsnittet.

Lydsymbolisme

Nogle ord, såsom "klik", er eksempler på onomatopoietika (lydord).

Hvordan udvikler ord sig over tid?

Alle aspekter af sproget er under konstant forandring: Udtale, grammatik og ordene. Nye ord dukker op, gamle ord forsvinder eller ændrer sig.

Hvor der eksisterer gammelt skrifligt materiale, er det relativ nemt at afdække et ords historie, men hvor dette ikke er muligt, kan lingvister rekonstruere gamle, uddøde sprog ved at sammenligne deres efterfølgersprog vha den såkaldte komparative metode. Et centralt træk ved alt sprogudvikling er regelbunden lydændring, dvs. at ændringer i udtalen er systematiske og ikke påvirker tilfældige enkeltord, men hele sproget. Ursproget til de moderne slaviske sprog, for eksempel, hade en G-lyd. Lyden ændredes så gradvist til H i to af sprogene, tjekkisk og slovakisk: Ordet for "bjerg", for eksempel, er gora på russisk og slovensk, men hedder hora på både tjekkisk og slovakisk. Lydskift kan sagtens være mere komplicerede, fordi en lyd sommetider kun ændres i bestemte kontekster (fx i udlyd, før en vokal, etc.), men det er disse mekanismer lingvisterne bruger til at rekonstruere uddøde sprog og ord.

Flere årtusinders udvikling kan ændre et ord så meget at det ikke længere er genkendeligt: Det proto-indoeuropæiske *ḱm̥tóm, der betyder "hundrede" og er asterisk-markeret som rekonstrueret, har udviklet sig til en række ret forskellige ord, såsom šimtas på litauisk, sto på slaviske sprog, cent på fransk, صد sad på Farsi (persisk) og εκατό ekató på græsk.

Noget der gør det mere vanskeligt at rekonstruere sprog er låneord og det faktum at et ords betydning kan ændre sig over tid: "decimere" betyder nu "ødelægge/udslette næsten helt", men betød oprindeligt "kun" at dræbe een ud af ti. Et andet eksempel er fransk travail ("arbejde"), der stammer fra Latin tripalium (et torturinstrument).